Hvad? Nå jeg havde en blog...

YES! Så er der kraftbankme da lige juleferie!

Igår kl. 10:05 stod jeg og rystede da min lærer åbnede døren og sagde: “Værsgo’ at komme ind og trække en tekst, Camilla”. Seriøst hvad er det med eksaminer og kropsvæsker?! Der bliver da åbnet for sluserne. Ja jeg skulle da både det ene, det andet og det tredje (og sikkert også noget fjerde) da jeg stod dér og ventede på dommedag.

Jeg skulle op i samfundsfag og jeg har terpet som en gal, holdt foredrag for min lillebror om konjunkturer, arbejdsmarkedspolitik og diverse teoretikere. Jeg har snakket med mig selv i den sidste uge – især hvis jeg er gået forbi et spejl. Har faktisk holdt foredrag alene så mange gange, at Noah inde fra sit værelse flere gange har råbt: “Øh mor, hvem snakker du lige med!?”..

Jeg trak tekst nr. 7. Alle før mig havde været oppe i økonomi og politologi så jeg håbede til det sidste at sociologien lå og ventede på mig. Men nej. Økonomi, den skøge. Fakede det største smil til censor og min lærer. Økonomi var bare det værst tænkelige.

Alligevel sad jeg i 10 minutter under forberedelsen og pakkede mine ting sammen og kiggede på uret. Jeg havde indraget et par ekstra ting og jeg havde læst min tekst og min figur omkring 900 gange. Og det kan jo ligesom gå begge veje, ikke? At man sidder dér og tænker at det ikke var så slemt. For enten var det virkelig ikke så slemt – og ellers har man misforstået sådan ca. det hele.

Men det var bare ikke så slemt. Jeg sad med armene i vejret da min lærer sagde: “Du får 10!”. (At hun så også lige skulle nævne at 12-tallet ikke var særlig langt væk, havde jeg ikke haft brug for!) Jeg havde forberedt mig på et 2-tal. Har simpelthen været så røvpikkeskøge nervøs.

Men nu er jeg gået glad på juleferie. Min hjerne fik endelig lov at koble fra igen i går aftes og jeg har ageret robot lige siden. Er SÅ træt 🙂 Så den har stået på julekalender, risalamande og brætspil med Noah hvilket er så dejlig afslappende. Han har fået sine julegaver allerede fordi han skal fejre jul med sin far, så han leger og leger imens jeg putter på sofaen. Aaaah.

Nå, kan vel nå at redde energien tilbage. Skal jo først i skole igen d. 9/1. Hihihi 🙂

   

4 kommentarer

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad? Nå jeg havde en blog...