Er dit barn kræsent?

Vil du være sygeplejerske?

Cartoon-Hospital-Icon-Vector
 

Kvote 2 ansøgningen er måske allerede sendt, eller også venter du på huen der trykker til sommer, med at sende ansøgningen afsted. Uanset hvad, så er der tosset lang tid til du får svar på, om du er kommet ind på dit studie eller ej. Men måske har du søgt ind, eller overvejer at gøre det, på sygeplejerskeuddannelsen, og jeg kan jo kun skrige af mine lungers fulde kraft: GØR DET!

Jeg har selv kun læst på Metropol siden september sidste år. Så jeg er stadig ny i folden, helt grøn og forvirret, men ikke desto mindre er jeg vild med den her uddannelse. Allerede nu har jeg oplevet så meget, lært en masse og stoltheden over netop dette fag, vokser hver dag.

Uddannelsen veksler meget mellem undervisning på skolen og praktikker ude på hospitalerne – eller i kommunerne. Det fungerer bare så godt. Du får lært en masse på skolen, som du først rigtig forstår når du kommer ud til patienterne og borgerne, og får prøvet det hele af i praksis.

Det er en hård uddannelse. Det der med at være blandt alvorligt syge mennesker, det vil være svært. Især når du som ny, ikke helt aner hvordan du skal takle det. Du vil hurtigt finde ud af at der skal jongleres med mange ting, og at det du har øvet dig skriftligt i på skolen, det gør sygeplejersken ude i praksis – oppe i sit hoved. (Sådan nogle sygeplejersker er ret seje, at I ved det).

Du vil møde nogle dedikerede lærere, som alle bare ønsker at du er ligeså dedikeret omkring faget som de er – det er SÅ tydeligt, at de virkelig gerne vil uddanne nogle dygtige sygeplejersker.

Når du er på skolen er dagene oftest korte, men forberedelsen (altså læsningen) kan være ret voldsom – lær at prioritere! Man kan ikke nå at læse det hele, men man kan skimte noget, og gå i dybden med noget andet. I de fleste uger har man en studiedag – og har man en uge uden studiedage, har man måske en anden uge med hele to af slagsen. Og en studiedag, det er det vi andre kalder for en fridag. Det var så måske dér man kunne hive bøgerne frem, men….

Praktikkerne er hårde! Nu er jeg selv ved at være færdig med min første lange 10-ugers praktik, så forhåbentlig vil den næste ikke være lige så tung at komme igennem, men jeg er. så. træt. Her er det nødvendigt at bruge den ugentlige studiedag på læsning, for ellers kan du simpelthen ikke følge med. Jeg lyver ikke når jeg siger, at 20:30 er over min sengetid. Det er SÅ fedt at være på afdelingen, at lære en masse, at møde patienterne på godt og ondt. Men hold nu fast, jeg slæber mig hjem, og holder kun lige hovedet oven vande indtil Noah er lagt i seng, madpakkerne er smurt og aftensmaden er spist. Jeg glæder mig derfor en smule til, at jeg skal tilbage på skolen i slutningen af april. De der korte skoledage efterfulgt af studiedage, det passer mig ret fint. (Ja man er vel studerende).

Men selvom jeg er træt, overvældende træt faktisk, så er det, det mest givende jeg nogensinde har foretaget mig. At kunne gøre en forskel for de mennesker der er syge, måske endda døende, det er fantastisk. Patienten der genkender dig, og har savnet dig mens du var væk – det giver den vildeste følelse inden i. Og det er noget af det, jeg personligt finder attraktivt ved den her uddannelse. For man kan gøre en forskel blot ved at være empatisk og vise omsorg. En gang i mellem er det faktisk det eneste der skal til.

Søg ind for satan – jeg giver en øllebajer i fredagsbaren. Just kidding. Der kommer aldrig nogen i den bar.



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er dit barn kræsent?