Om at stå med hovedet nede i bugen på et andet menneske.

Verdens BEDSTE pjækkedag.

… Det har Noah haft idag. Jeg har jo fri denne uge, så da Noah vågnede op med en nej-hat solidt plantet på hovedet, så lyttede jeg, og lod ham få en fridag hjemme med mig. Man skal jo tage sådan en pjækketarm seriøst, er min professionelle mening.

Han brugte de første timer på at se film, lege med LEGO og spille Playstation kun iført undertjavser og morgenhår, og derefter tog vi på Fisketorvet, da jeg havde lidt ting jeg skulle købe. (Ja her var han dog fuldt påklædt – dog stadig med morgenhår). Vi lagde ud med en god frokost hos Dalle Valle, og derefter fik vi købt lidt nyt tøj til knægten, for han vokser altså lidt rigeligt for tiden, og bruger nu størrelse 134 (!!!). Det er så til gengæld sådan en dum midt-i-mellem størrelse, hvor den hverken er fast i sortiment i småbørnsafdelingen eller storebørnsafdelingen (?) i H&M. Så der kan man bruge dejlig lang tid på at snuse rundt, for at finde noget der kan bruges.

Derefter gik vi i FONA, som så har 20% på alt i butikken, hvilket betød for Noah at hans store ønske om en ny iPad kunne gå i opfyldelse! Han har brugt det sidste år på at spare alt op han overhovedet kunne, fordi han så gerne ville have en ny, og procenterne idag gjorde, at han havde råd (minus et par hundrede som jeg dog godt lige kunne spæde til med).

Noah har altså:

1: Fået lov at pjække
2: Leget, slappet, spillet og hygget hele formiddagen – uden tøj på.
3: Fået frokost på Dalle Valle = nuggets, nuggets, nuggets, frikadeller og hvidt brød. (Ding, ding ding).
4: Fået en ny iPad, helt uventet.

Behøver jeg at sige, at han har et smil klistret fast i ansigtet?

PicMonkey Collage



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at stå med hovedet nede i bugen på et andet menneske.