Når regnen regner oppe på taget.

Stram hverdag.

Det er godt nok en udfordring, at få det hele til at gå op i en større enhed for tiden. Mit liv ser sådan ud, at jeg står op, går på arbejde, går hjem og er mor indtil kl 19:30 hvor jeg laver lektier indtil jeg går i seng – står op og går på arbejde …………. 🙂 Det er rigtig fedt, men også vildt hårdt! Får ikke meget tid til at lave ingenting, fordi afleveringerne på flexfag er så omfattende, at jeg nærmest ikke kan tillade mig at holde lektiefri dage. Og samtidig ser jeg heller ikke Noah særlig meget føler jeg, men det er jo ikke unormalt for en almindelig familie, at det er vilkårene. Vi har nok bare vænnet os til, at ha’ gode lange dage sammen, fordi jeg ikke har haft så mange skoletimer 😉

Jeg er helt overvældet og overrasket over, hvor glad jeg er blevet for mit arbejde. Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke har været der længe, og at det også kan være en faktor der spiller ind, men jeg har aldrig (og jeg mener aldrig) været glad for at gå på arbejde. Når jeg står af toget om morgenen, sætter jeg farten op, for at komme hurtigt derover, og jeg kommer også helst lidt før jeg skal møde. Det er da så livsbekræftende at blive mødt af børn der stormer gennem lokalet, for at give mig et kæmpe knus, og at se lille Ella der ikke engang kan gå, blive tydeligt utilfreds med, at der er en trappe imellem hende og mig. Jeg elsker det! Jeg elsker de børn, og jeg elsker mine lange dage. Så ja det er stramt lige nu, men det er jo heldigvis ikke for evigt, at der både er lektier og fuldtidsarbejde på én gang 🙂

Noah har det også bare godt i skolen. Han har svært ved at sidde stille og tie stille, men det var hvad jeg havde forventet, og heldigvis gør de en fænomenal indsats for at hjælpe ham, så han er i gode hænder.

I onsdags havde han sin første legeaftale hjemme hos en pige fra klassen. Ham og hele deres bordgruppe skulle derhen og det gik KANON godt! Og Noah har umiddelbart et godt øje til en af pigerne fra klassen, det er ret sødt. Han havde virket lidt sådan “ØV” fordi han skulle lege med nogle piger efter skole, men han indrømmede godt da jeg hentede ham, at det jo var sjovt, og dumt at bekymre sig når man bruger meget af tiden på fritidshjemmet på, at lege kysseleg med dem 🙂 Han bliver sgu så stor!

Nu går jeg lidt og glæder mig til, at få min første løn. Har aftalt med mig selv, at den første må jeg gerne bruge, imens de andre skal på opsparingen. Næste sommer får jeg ikke SU, så det kommer børnepengene til at dække ind for, men vi vil gerne på ferie og det kommer jeg nemt til at få penge til, med alle de vagter der tilsyneladende er at hente. Godt nok, skal jeg møde fysisk op på skolen fra midt januar, men det er så få timer, at jeg engang i mellem sagtens kan arbejde før eller efter – eller tage en fri dag. Så det her hektiske liv fortsætter ikke voldsomt længe, og det er nok derfor jeg kan overskue alle arbejdstimerne, lektietimerne og at det ikke er så tit, jeg kan hente Noah lige efter skole. Det er vildt gode penge, og med udsigten til fuldtidsarbejde det meste af tiden, resten af året, så er det ingen sag, at få fyldt opsparingen op. 🙂



kommentar

   

2 kommentarer

  • Har du skrevet et indlæg om hvad du er igang med? Hvilket job? 🙂
    Kan ikke rigtig finde det nogen steder og er ny her på bloggen!

    God dag herfra
    http://etskridt.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MulleF

      Hej Nina 🙂 Joo det er nævnt et sted, men måske ikke så tydeligt med overskrift og hele mulletjavsen 😀 Har fået arbejde som løs vikar i en vuggestue (men det er mere eller mindre fast arbejde lige for tiden) og det bliver det meste af tiden brugt på pt.

      Velkommen til! Her er nok ikke så spændende lige pt, men jeg har da mine gode stunder også. Kigger lige forbi din blog 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når regnen regner oppe på taget.