En hjemmefødselsberetning. Del 2.

Status fra barselsboblen.

p1010111

* Advarsel: Indeholder babyspam!

Imorgen er Samuel 3 uger gammel, og det føles som om han har været hos os meget længere. Han er en dejlig og rolig lille fyr, som egentlig (indtil videre) kun græder når han er sulten – eller har ondt i maven. Desværre har han slået sig på flasken allerede, og den pokkers erstatning giver ham mavekneb.

Jeg havde ellers virkelig sat mig for, at amning bare skulle fungere denne gang, i og med det aldrig lykkedes med Noah heller. Men da Samuel har gulsot, og jeg havde rigtig svært ved at lægge ham til brystet, ja så fik min mælkeproduktion aldrig det nøk opad, som var nødvendigt for at mætte ham. Gulsoten sløvede ham, og hans sutteteknik var helt i skoven, så han tog slet ikke nok på, og trivedes ikke. Vi endte til sidst på børnemodtagelsen på Herlev Hospital, fordi han pludselig blev meget slap og bleg, og ikke rigtig ville vækkes, eller spise. Jeg både ammede, malkede ud og supplerede op, men det fungerede bare ikke. Det tog langt over en halv time, at få bare 5ml mælk i ham på sprøjte. Og ja, amning var vigtigt. Men han er vigtigst, og mine principper og ønsker fylder intet, når han er den der tager konsekvensen af det når det mislykkes.

Så nu malker jeg ud det jeg magter, og ellers får han erstatning. Og det er helt okay. Jeg havde troet det ville ramme mig hårdt, i og med ønsket om en veletableret amning var så stort, men det endte ud i at være et kedeligt og dræbende projekt, som var ved at frarøve mig den glade tid med min nyfødte baby. Det var simpelthen ikke det værd. Amning skal ikke være et projekt, og nu er det sådan det er endt med begge mine unger. Skulle der snige sig en baby mere ind ad brevsprækken engang i fremtiden, ja så er jeg faktisk ikke sikker på jeg gider prøve igen.

p1010030

Nå, men det går også meget bedre nu hvor Samuel får den mad han skal bruge. Som sagt giver det dog en helvedes mavekneb som han virkelig kæmper med. Han presser og krymper sig helt sammen, skriger og bliver meget ked af det. Det er nok det eneste der kan give mig den dårlige mor-samvittighed når det kommer til bryst eller flaske. Var det ikke for de latterlige pis-patter jeg render rundt med, så havde han ikke haft mavekneb eller behov for den erstatning. Og så var han heller ikke blevet sultet i sine første 14 dage. Men nu er det her vi er – og når maven ikke værker, så er han en glad, smilende og snaksaglig lille gut, som ingen af os helt kan få nok af. Heller ikke Noah, som nok ellers godt kunne føle sig lidt tilsidesat i alt det her. Vi gør alt hvad vi kan for at få ham med i det hele, og for at være sammen med ham så meget som muligt, men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der altså flyttet en baby ind, og de har det med at vende op og ned på alting.

p1010325

p1010196

Men udover flasker og mavekneb, ja så går det altså bare rigtig fint. Jeg er blevet lidt bedre til at sove når Samuel sover, men ofte kribler det for meget i mine hænder efter at få gjort lidt rent, få taget mig et bad, malket ud eller skoldet flasker, til at jeg bare kan sove med. Og på de dage hvor jeg får sovet med ham, der føler jeg også at dagen er lidt spildt, fordi den kun går med at sove, made og skifte. Jeg kan bedre lide at være kommet i tøjet, have sat håret og børstet mine tænder når drengene kommer hjem, end at tage imod dem i døren stadig iført morgenånde og ammeindlæg der dingler rundt i min kavalérgang. På den anden side, så er det jo bare så skide hyggeligt at putte med sin lille baby dagen lang, og så kan det nok være at lejligheden ligner en regulær øjenbæ når den er fuld af støv og snavs. Det løber ingen vegne, men det gør tiden med ham her til gengæld.

p1010097

p1010114

p1010106



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hjemmefødselsberetning. Del 2.