Jeg vil fanme ha' mig noget grønlangkål!

Sidste dag i Norden.

Så er det imorgen at vi atter drager mod Djævleøen. Og nu er jeg også ved at være i bedring, så det er da helt vildt fantastisk træls, at tirsdag står på arbejde igen.

Idag har vi gået en lang tur. Vi prøvede sådan et familie-crawl (samme som pupcrawl, bare uden alkohol og nøgne piger) af, men ingen af dem valgte at være hjemme nu hvor jeg for en gangs skyld er i byen. Men jeg fik da set deres huse. Og som plaster på såret fik vi os lige en is ved havnen, og gik en tur ned på stranden og fangede muslingeskaller. (som Noah kaldte det)

Og det har været så skønt vejr heroppe, modsat København som jo har døjet med snestorm??? Ja, nå, men så længe det er forsvundet imorgen klokken 16.22, så er jeg faktisk ret ligeglad.

Ellers går det strålende. Noah har sådan et hundespil til sin Nintendo (Nintendogsgodt fundet på, ikke?), og sød og betænksom som jeg nu er, tændte jeg lige for det og gav hundene mad – for det gør Noah ikke, og de stakkels hunde var både sultne og tørstige.. Små virtuelle stakler, der må døje med en 3-årig ejer.

Men nu glæder jeg mig faktisk lidt til at komme hjem – savner min kæreste. Egentlig åndssvagt (ja, nej eller det er det vel ikke?) for vi havde sikkert ikke set hinanden alligevel hvis jeg havde været hjemme, men den forpulede afstand skal åbenbart lige ind og fifle med det der følelses-halløj, og så kan man jo være nok så sej når man sidder her i Sæby og savner ham dér den søde.

Resten af hverdagen kan rende mig langt ind i helvede – suk, hvor det dog bare kan ødelægge ethvert humør ved tanken om en lille ferie der lakker mod enden.

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg vil fanme ha' mig noget grønlangkål!