Sådan er det at gå i vuggestue.

Sådan er det at gå i vuggestue VOL. 2.

3 dage gik der – og så var jeg lagt ned af grønne 11-taller. Utroligt så hurtigt det går, men alle pædagogerne advarede mig. Og jeg vidste det nok også godt selv. Hold nu kæft hvor har jeg været skidt de sidste par dage – heldigvis havde jeg fri i går, så der kunne jeg restituere imens Noah var i skole og på fritidshjem 😉 Har måtte melde pas på en vagt på mandag – for turde ikke rigtig regne med at være rask – og det lod til at de var ret glæde for den tidlige udmelding. Så har de i det mindste tid til at finde en anden vikar.

Det er kommet en del bag på mig, hvor godt jeg egentlig kan lide det. Nu ved jeg godt det er nyt – og alt nyt er som regel godt, men ungerne kommer så hurtigt ind under huden på én, og det gør arbejdet fantastisk. Var på den samme stue i 4 dage, og jeg endte med at være helt skudt i hver og én. Nu skal de bare hive mig ind som vikar på de andre stuer, så vil jeg jo til sidst knus-elske hvert eneste barn på institutionen (hvilket kommer til at ske, jeg er ikke et sekund i tvivl!)

Så trods dødelig vuggestue-influenza, er jeg ved godt mod. Nu skal den næste uges tid godt nok bruges på lektier, så jeg er glad for at jeg lige pt. ingen vagter har fået, men når lektierne er lavet må de altså godt lige ringe 🙂



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan er det at gå i vuggestue.