En ultimativ hyggeferie med verdens bedste pre-teen.

OPSKRIFT: Hjemmelavede flødeboller uden sukkertermometer.

Så bliver det altså ikke meget nemmere! De eneste ingredienser der skal bruges til denne opskrift, er: sukker, æggehvider, marcipan og chokolade til overtræk.

Med disse mål vil du få ca. 20 små flødeboller:
250g marcipan
2 store æggehvider (jeg bruger to bægre)
150g sukker
1/2 dl vand
200g mørk chokolade
evt. kokos eller andet til pynt.

Begynd med bundene som du kan skære direkte fra en rund marcipanrulle (hvis du ikke har en rund marcipan, så rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir og brug et æggebæger, eller andet alt afhængigt af, hvor store dine flødeboller skal være). Bag bundene i ovnen i ca. fem minutter på 180 grader. De skal ikke være brune, så hold godt øje med dem.

Kom sukker og vand i en gryde og kog det op til det får en sirup-agtig konsistens. For mig tog det ca. 3 minutter. I mellemtiden pisker du dine æggehvider stive, og når sukkermassen er klar, hælder du den stille og roligt i, samtidig med at du pisker (bedst med en el-pisker). Fortsæt med at piske til guffet og stift – der skal gerne piskes i omkring 15 minutter.

Kom derefter guffet i en frysepose og klip et hul i hjørnet, og sprøjt guffet ud på bundene. Du kan med fordel bruge en tylle, hvis du altså har én liggende. Det kan give et rigtig flot finish. Er du helt fortabt både med fryseposer og tylle, så kan du bruge en dejskraber til at få guffet på med 🙂

Bag herefter flødebollerne ved 180grader i ca. fem minutter. Hold godt øje! Jeg fik vendt mig om og nåede ikke at opdage at mine fik lidt farve, og det tror jeg ikke er meningen 😉 Efterfølgende lader du flødebollerne stå og afkøle i en times tid.

Det sidste er selfølgelig det med chokoladeovertræk. Du smelter chokoladen over vandbad, og kan derefter dyppe flødebollerne i. Jeg turde dog ikke tage chancen, for det virkede lidt for fedtet at gøre det på den måde, og chancen for at det ville ende som en succes var nok forsvindende lille 😉 Jeg valgte at placere mine flødeboller på en rist, og så bruge en ske til at hælde chokolade over. Fremover vil jeg dog nok vælge at bruge en pensel, da overtrækket blev lidt for tykt til min smag 🙂 Hvis du ønsker pynt på, så skal det klares imens chokoladen endnu er smeltet.

De kan både tørre i køleskab og over længere tid stående fremme. Så det er ikke jordens undergang hvis der ikke er plads i køleskabet 🙂 flødeboller

Jeg er noget af en sukkermås, så min næste portion (som skal bruges imorgen aften) bliver med mere guf. De er super lækre som de er, men jeg synes bare aldrig man kan få for meget guf 😉 Og så vil jeg prøve at lave nogen med kaffe (og skifte vand ud med færdiglavet kaffe). Bliver resultatet prangende, skal jeg selvfølgelig nok lufte dem herinde!

OPDATERING: Mere guf synes helt klart at være et must her hos os! De er blevet SÅ vanvittigt lækre, at selv den kræsne seksårige feinschmecker har godkendt dem. Jeg lavede to nye portioner, hvoraf den ene var alm. guf. Den anden blev med mocca (hvor jeg som skrevet ovenover skiftede vand ud med færdiglavet kaffe). Det er en meget mild moccasmag, så hvis man ønsker en mere kraftig smag, vil jeg anbefale at lave en STÆRK kaffe. Det virkede også bedre for mig at pensle chokoladen på, fremfor at bruge en ske. Jeg har nu et hav af flødeboller i køkkenet, både med hvid-, mælke- og mørk chokolade. 🙂

10858576_10152842641891832_5491330290286559896_n



kommentar

   

1 kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ultimativ hyggeferie med verdens bedste pre-teen.