Jeg hedder Camilla, er 29 år og bor i København med Noah, som er min søn på ni år, Samuel, min søn fra august 2017 –  samt Jon, min mand, og kæreste gennem syv år. Til daglig, når jeg ikke er på barsel som jeg er nu, læser jeg til sygeplejerske på Metropol. Jeg elsker sygeplejefaget helt ind i sjælen, og tilbage igen.
Min blog har eksisteret i omkring seks år nu, dog på forskellige platforme. Det er en personlig blog, som dog allermest har kredset om Noah, og det at være ung mor. Med tiden har bloggen udviklet sig, og lige pt. føler jeg der er tusind bolde i luften – men sådan er det nok bare når man har valgt at skrive om alting og ingenting. Da bloggen i sin tid gik i luften, var det en blog der handlede om at være alenemor til en tumling. Nu er Noah skolebarn, og jeg er nu gift og har født endnu en søn, så det er et naturligt udfald, at bloggen med tiden har ændret karakter. Mit liv er jo også markant anderledes nu, end det var dengang jeg oprettede en blog. Og heldigvis for det.

Min kamera er et Olympus E-PL5, en lille smart fyr der tager knivskarpe billeder. De fleste billeder på bloggen er taget med mit Olympus, men det hænder at der dukker et grynet billede op taget med min iPhone.

Du kan kontakte mig pr. mail på: musselingo@hotmail.com, men du er også velkommen til at smide en besked på min facebookside.

-Camilla