Status fra barselsboblen.

Om flere hager, tykke kinder, grænser, brystpumper og irriterende lemmer.

p1010082
… Lang overskrift alligevel.

460 gram havde den her lille pølse taget på, da sundhedsplejersken var her for seks dage siden. Og det var altså vel at mærke på en uge, at han havde anlagt tykke kinder og flere hager (som man seriøst kan grave i, når han skal vaskes). Så nu er der ikke flere bekymringer angående vægten. Han tager meget fint på, han er ikke gul længere – og så er han glad! Jeg malker stadig, men det bliver mindre og mindre. Sådan en brystpumpe er ikke god for patværket skal jeg hilse (fra patværket) og sige. De er blevet hevet og flået så meget i, at de er blevet helt lilla og ømme. Så det er ikke vildt fristende længere, at malke ud. Ikke at det altså nogensinde var fristende, men måske bare lidt nemmere at få taget sig sammen til, da man ikke havde blå mærker på brystvorterne.

Samtidig begynder det også at blive en smule trivielt, at bruge den smule Camilla-tid jeg har, på at sidde og lade en maskine hive mine brystvorter dobbelt så lange, når nu jeg kunne lave andre ting. Der ikke involverer bryster. Eller brystpumper. Jeg gør det dog lige lidt endnu, da han jo har godt af at få mælken, men jeg kan godt se at det bare bliver prioriteret mindre og mindre. Og det er også okay.

img_3401
Samuel har ikke længere mavekneb – ikke ret meget i hvert fald – så han har vænnet sig til erstatningen. Og han inhalerer det nærmest når det bliver serveret for ham. Deraf kinder og hager, og hvor er det bare pissefedt at se ham blive tykkere, nu hvor vores start var så svær. Babyer er søde, men de er altså pænere når de ikke er gule, og når de ikke taber sig og ser syge og afkræftede ud. Det der sygdoms-look, det var hårdt at se på.

Noah er stadig virkelig forelsket i Samuel, og han holder hårdt på, at han ikke synes det er svært at få en lillebror. Han er dog noget mere grænsesøgende, og han har flere konflikter i skolen end han har haft i langt over et år, så det er tydeligt at det ikke er helt nemt. Men man kan jo godt elske sin lillebror, og så samtidig synes det er svært at han er kommet til. Vi har sagt til ham, at vi jo ikke bliver sure hvis han ikke synes det er så sjovt og hyggeligt, for det kan vi sagtens forstå hvis han ikke synes det er. Samuel tager rigtig meget tid – altså han er en super nem baby egentlig, men når man er 9 år gammel og har været enebarn indtil nu, ja så fylder sådan en kød-tamagotchi jo ret meget, når den så pludselig er her. Samuel kan jo ikke lige vente på at vi har tid – så det sker at Noah må vente, og det er rigtig hårdt ikke at kunne være der lige dér når han har brug for det. Heldigvis er vi jo to voksne, så han bliver jo på ingen måde forsømt. Men det ér bare noget andet, og det kan ikke undgås at tingene er helt anderledes, når der pludselig er et menneske mere i husholdningen. Og i og med han er så grænsesøgende, så får han en masse negativ opmærksomhed hvor lillebror får en masse positiv, og det er fanme svært! Det er ikke sjovt at dikkedikke Samuel, for at skulle irettesætte Noah. Hvis han synes det er svært at få en lillebror, så bliver det jo nok ikke nemmere på den måde. Så vi skal trække vejret en ekstra gang herhjemme for tiden. Så han også får den positive opmærksomhed, som han jo har brug for – deraf grænsesøgende adfærd. Vi skal nok lære det, og det skal nok blive godt. Det er bare svært at blive storebror – og mor og far til to.

img_3400
Idag var jeg for første gang ude at trille barnevognen alene. Det er noget af et show, da vi har barnevognen stående i lejligheden på 2. sal, men vi har endnu ingen lås til den, og så er den stadig så ny, at ingen af os synes den behøver stå i en klam rottebefængt kælder, som i øvrigt lige har været oversvømmet af kloakvand. Så den fine Emmaljunga skal altså bakses ned og op hver gang vi skal ud, så det har været svært at tage tilløb til. Det gik selvfølgelig rigtig fint. Havde heldigvis en flaske med just in case, og endte da også på en bænk ved Damhussøen, med Samuel pakket ind i sin duniduo, imens jeg gav flasken før han kunne overgive sig til søvnen. Han er i øvrigt også udstyret med et sæt røvhuls-hænder, som konsekvent tager sutten fra ham. Han vil så gerne have den – men der er altid en hånd der hiver den ud, og så starter sirenen, og han kan ikke finde ro. Det er det samme når han skal have mad. Det er sgu svært at krænge en flaske forbi begge hænder, når de prøver at skubbe den væk, og så selv proppe sig ind i Samuels mund. Stakkels lille mand. De hænder har han ikke selv valgt. Der burde være et sted hvor man kunne returnere uduelige lemmer, og så få nogle lidt mere samarbejdsvillige.

p1010128



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status fra barselsboblen.