Opskrift: MANDEMAD!

Om at have et 1.klasses barn (på flere måder).

Ja, udover det fact at Noah jo bare er et 1. klasses yngel, så er det også ved at være tid til, at han skal gå i 1. klasse. Og det er simpelthen bare den vildeste tanke! Jeg er 26 år (i et par uger endnu – et par vigtige uger!!!) og har en dreng der skal starte i 1. klasse. Hvor blev tiden lige af?! Han staver til en helt masse af ren interesse, og han synes det er sjovt. Vi står på så ufatteligt mange gadehjørner og hakker os igennem gadenavne, og han er altså ved at blive en haj til det.
Matematik er helt klart hans force – aner ikke hvordan, for jeg er så helt igennem snotdum til tal. Men det er sådan det er, og derfor er han faktisk allerede bedre til at regne, end jeg er. Måske siger det i virkeligheden mest om mine skills indenfor det felt, men jeg vælger også at sige højt, at min dreng altså bare er hamrende sej til det matematik! Det betyder også at interessen for bogstaver og læsning er kommet relativt sent i forhold til hans kammerater, så han er nok lidt under gennemsnittet dér, men interessen er der nu – og vi omfavner det, og stiller os gerne op på alle gadehjørner indtil koden er knækket, og Noah ved hvad vejen hedder.

Noahs søde børnehaveklasselærer (nu eks-børnehaveklasselærer, piv.) gjorde det klart for os, at det ville blive meget svært for Noah (og mange andre i klassen), at komme i 1. klasse. Der er flere lærere, flere fag, flere krav og mindre leg. Derfor må vi forvente tilbagefald. Til det sidste forældremøde forklarede hun, at det var helt normalt pludselig at få en 2-årig i huset – helt hjælpeløs og lille. Og det er rigtig rart at være på forkant med det, for hvis det nu bliver sådan rigtig svært for Noah, så er vi forberedt på det, og ved at det er helt normalt.

Jeg har mødt et par af de nye lærere, og de virker rigtig flinke. Den ene virkede sådan lidt Nynne-agtig på mig. Måske mest i hendes udstråling og tøjstil – men jeg er vild med det! Så må jeg jo bare håbe at der også er en Hjørdis iblandt.

P6110018

P6110025

P6110028



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: MANDEMAD!