Dagens guldkorn.

Om at ha’ et barn i trodsalderen.

Man holder aldrig op med at elske sit barn. Men jeg vil vove at påstå, at alle børn er kønnere når de smiler – fremfor når de står med fråde ud af munden, imens de skriger at hele verden er dum og at de i hvert fald ikke gider noget.

Lige pt. er alting dum hvis Noah ikke får sin vilje. Både personer og genstande. Og den bedste løsning på tingene, er at kaste med dem.

Det er en spøjs alder. Lige så mange guldkorn og kærlige ord der dukker op, liges så mange sure miner er der også. Og det er svært at gøre sit barn tilfreds hvis det eneste der duer er mormor, morfar eller franskbrød.

Han bliver sur når der er reklamer i tv (forståeligt nok egentlig.), når han IKKE får brød til aftensmad, når han skal i seng, når der er sæbe i hans badekar, når vi ikke skal hjem til mormor og morfar, når jeg ikke er hurtig nok til at give ham noget at drikke, når jeg siger nej til at han må få ‘hygge’, når han ikke selv gider tage sit overtøj af, når vi ikke skal hjem til far, Rikke og lillesøster, når han ikke må få mad inden han skal i seng, fordi han ikke spiste sin aftensmad og så videre og så videre og så videre.

Det kan være SÅ frustrerende at stå med en sur 3 årig for som regel er det eneste der virker, at han får sin vilje. Og hvor pædagogisk korrekt ville det lige være?

Men alt det er hurtigt glemt, når han beder om kys og kram, kaster sine arme omkring mig og siger han elsker mig. Så kan han for min skyld være trodsig fra nu af og til han flytter hjemmefra. (Hvis han da kan opholde sig på sit værelse bare af og til imens han er sur og alt er dum!).

   

1 kommentar

  • Louise Jul

    Ohhhhh yes – lyder som en god beskrivelse af situationen herhjemme også. Kæft hvor kan de blive sure!!! Mantraet "det en fase det en fase det en fase" køre herhjemme – også selvom vi måske godt ved at fasen risikere at vare i 3 år… Grrrr

    Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Dagens guldkorn.