Kvinde, er du undertrykt?

Okay, det har jeg måske lidt glemt.

Jeg var jo single og livet var rædsomt, det kan I godt huske ikke? Ja. Det holdt jeg så hurtig op med, det var ikke lige noget for mig.

Nu skal det ikke være mega personligt, desværre, da jeg ved at der både er familie, venner og kællinger der læser med på min blog. Men når jeg kan skrive jeg er single, kan jeg vel også skrive at jeg ikke er det længere.

Jeg skrev jo ikke nogen decideret årsag til mit brud med kæresten – det har jeg stadig ikke tænkt mig. Men faktum er at vi fik snakket en masse, og pludselig var problemerne til at løse, hvorimod de førhen var helt umulige.

Så nu er jeg altså sammen med ham igen. Og det har aldrig været bedre, nogensinde. Jeg føler mig godt nok lidt kikset for har aldrig rigtig forstået det der med at slå op og så fortryde. Synes det er så ubeslutsomt. Men sådan er jeg åbenbart bare.

Og det er helt fint. Jeg må æde den hvis hans venner og familie nu synes jeg er en umoden lille lorteskøge – og jeg må æde den hvis folk omkring mig synes jeg er til grin. Jeg vil nemlig kun ha’ Jon. Og det vil Noah også – han blev helt vildt lykkelig da han fandt ud af at Jon og mor var kærester igen.

Så sådan ligger landet! 🙂

   

2 kommentarer

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinde, er du undertrykt?