Fik jeg forresten fortalt?

Når der bare ikke er energi nok til at ramme tasterne.

Så sker der jo det at bloggen går i stå. Og det går sørme ikke.

Har været helt vildt træt midt i sommervarmen. Så snart vi har ramt hjem, har jeg ramt sofaen. Så har ikke haft det store overskud til at skrive.

Og Noah bruger sådan cirka hele aftenen på at komme med gode grunde til hvorfor han ikke bør sove nogensinde aldrig. (Når jeg siger gode grunde, mener jeg i virkeligheden at han råber, skriger og kaster med sin sengehest) Så når han endelig er gået kold, ja så går der som regel ikke længe før jeg også gør.

Igår blev han så gal på mig da jeg, klokken 19, fortalte ham at det heller ikke varede længe før han skulle i seng, at han spyttede en mundfuld makaroni ud over hele gulvet. Og hvor smart var det lige? For så skete der jo det, at knægten røg i seng hurtigere end han kunne nå at reagere på det. (At han så efterfølgende brugte 3 timer på at være skidesur, det er noget andet)

Så da jeg afleverede ham i børnehaven i morges, var han bundulykkelig. Og en mors samvittighed bliver bare aldrig bedre – så det bliver aldrig nemmere at gå fra en ked tumling. Han var også helt ulykkelig da jeg hentede ham, så det gjorde jo ikke samvittigheden meget bedre.

Nu ligger han og råber fra sit værelse. Suk. Det bliver vidst lige så sent som igår.Og så bliver det sikkert med en ligeså sur og trist Skovbanan imorgen, fordi han ikke får sin søvn.

Hvad pokker er det med børn der ikke vil sove? Jeg ville som regel give alt, bare for at sove lidt mere…

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fik jeg forresten fortalt?