2. graviditetsundersøgelse

Når lillebror kommer til verden.

untitled-5
Jeg har egentlig vidst det længe nu, hvordan jeg ønsker fødslen skal foregå. Det var ikke fordi det var planen helt fra start, men fra 1.jordemoderbesøg kunne jeg bare mærke, at det var det helt rigtige. Nemlig at lillebror gerne skal komme til verden hjemme i vores lejlighed. Det der har haft stresset mig allermest ved fødslen, har hele tiden været turen frem og tilbage til hospitalet, og så det med at være ambulant fødende, og derfor skulle smides hjem med det samme. Ikke at jeg gad blive der heller – for Guds skyld nej, hvad skulle jeg dog lave dér? Men tanken om at skulle vralte ud til en bil, lige efter at have skidt en kummefryser (der lå på tværs), den er bare så utiltalende som noget overhovedet kan være. Og det er tanken om at køre bil når man er i fødsel i øvrigt også. Av!

Tanken om at være herhjemme derimod, i trygge omgivelser, uden at skulle tænke på transport og turen hjem igen, den er så rar og rolig. Og jeg ved selvfølgelig godt, at jeg alligevel kan ende med at skulle på hospitalet, men som udgangspunkt, så er planen, at lillebror skal komme til verden herhjemme. Uden smertestillende, uden kliniske omgivelser og uden den travlhed som der desværre er på de fleste af landets fødegange. Og jeg glæder mig helt vildt!

Samtidig har den kommende storebror gjort det klart, at han ønsker at være her. Han vil gerne være hjemme når lillebror flytter ind. Den havde jeg på ingen som helst måde set komme, men både Jon og jeg er enige om, at hvis Noah ønsker at være her, så vil vi ikke tage den oplevelse fra ham. Vi skal bare forberede ham så godt vi overhovedet kan, og det er vi godt igang med. Han har set en fødselsvideo (dog ikke skudt nedefra, så det var ikke en splatterfilm), og så har vi talt meget om, at jeg nok bliver ked af det og græder, og at jeg har rigtig ondt, men at det er okay og helt normalt. Og så har vi helgarderet os med mormorpigen, som skal være med – primært for at passe på Noah, sådan at hvis han pludselig ikke vil være med mere, så har han mulighed for at komme væk.

Jon havde det meget svært ved tanken om hjemmefødsel, og har det nok stadig lidt. Men han synes jo, at det skal foregå på den måde jeg er allermest tryg ved og sikker på. Nu mangler jeg bare at overbevise ham om, at det altså ikke er sådan, at vi skal ud at købe maling efter mit underliv er eksploderet ud over vores stue.



kommentar

   

2 kommentarer

  • ML

    Det lyder som herhjemme! Da jeg skulle føde min yngste herhjemme, ville de 2 store også gerne være med. Så vi fik mormor & bedstefar til at tage opgaven med at på holde styr på de store børn. Et af mine bedste minder fra det, er at de store har bygget hule under spisebordet, mens mormor uddelte ærter ❤ Manden, som var MEGET skeptisk mht hjemmefødsel, måtte efterflg indrømme at det havde været en fed oplevelse og det var skønt at være hjemme 😉 Jeg anbefale heltr hjemmefødsel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Undskyld jeg ikke har svaret – jeg havde simpelthen ikke set, at du havde skrevet en kommentar! 🙂 Det lyder som en helt fantastisk og hyggelig oplevelse. Jeg håber jeg kan gøre den efter når jeg skal føde om et par måneder. Tusind tak for dit input 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2. graviditetsundersøgelse