Han er jo sød!!!

“Min far slår min mor”

….. Var hvad jeg sagde til mine pædagoger i børnehaven da jeg var en bette én. Ikke at det var sandt på nogen måde, men jeg sagde det alligevel (God knows why!). Og Noah. Ja han er begyndt at sige at jeg slår ham, at hans far slår ham og at Jon slår ham. Bum. Ikke en særlig praktisk udmelding hvis han kommer med den, til en person der vælger at tro på det. Hvis der er nogen der slår vil jeg da i hvert fald vove at påstå det er Skovbananen (og selvom det ikke er okay, så er det trods alt mere okay end at vi andre skulle slå ham!)

Idag har været en god dag. Vi er jo også hos mormorpigen – som han iøvrigt gerne vil bo hos. Han har da haft et par mindre udbrud, men det er lidt nemmere at tackle når man sidder sammen med nogle andre der kan tage over, eller bede mig om at bære over med bare lidt af hans midlertidige sindssyge. Det er i hvert fald nemmere at tage lidt lettere på tingene her, fremfor når jeg sidder hjemme i lejligheden fuld af selvmedlidenhed og ekstremt dårlig samvittighed (ikke en fed kombi iøvrigt).

Idag elsker han mig igen – han har endda savnet mig. Det er fremskridt, helt klart.

Pædagogerne i hans børnehave siger han også prøver dem af, men at han langt fra er den slemmeste. Men de kan også godt forstå at jeg synes det er frygtelig hårdt af og til – jeg er ligesom den eneste i nærheden han kan teste på daglig basis. (og det gør han!)

Men idag er en god dag. Og det vil jeg nyde. Og så vil jeg nyde at jeg i nat skal putte mig indtil min lille prins. Og håbe på at imorgen bliver ligeså god – også selvom vi skal hjem i lejligheden og væk fra mormorpigen.

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Han er jo sød!!!