Jeg flytter.

Mavetarmkirurgi og flytterod.

Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet herinde, men der sker bare så meget, at det næsten er svært at huske, også at trække vejret. Vi har i den sidste måneds tid ligget totalt vandret med lejlighederne (2 der skulle tømmes og én på 2. sal der skulle fyldes op) og så har jeg også haft en eksamen der skulle overstås. Det hele er sådan set gået ganske smertefrit, også selvom det er gjort uden hjælp fra nogen. Eksamen var heldigvis skriftlig og over flere dage, så det kunne jeg klare imens drengene var i skole og på arbejde. Og nu sidder jeg i vores hjem, hvor det efterhånden kun er soveværelset der mangler at komme på plads.

Frem til 14. april, er jeg i min første lange praktik som sygeplejerske. Det er virkelig spændende, og jeg befinder mig på et mavetarmkirurgisk afsnit, hvor jeg altså skal lære al den basale sygepleje. Jeg må indrømme jeg glæder mig en del til denne praktik er overstået. Mest fordi jeg så ikke er så grøn mere. Lige nu kan jeg bidrage med sådan ca. ingenting, men selv i den mørkeste tid, er patienterne simpelthen så søde og overbærende når der kommer sådan en klodset studerende ind på stuen for at måle værdier og snakke om afføring (for det er sådan ca. essensen af det hele på sådan en mavetarm-afdeling). Jeg er stadig vild med at have uniformen på, selvom jeg endnu må indrømme at jeg føler jeg klæder mig ud hver morgen. Men mon ikke den følelse ændrer sig når jeg faktisk har noget viden med mig, og ikke bare følger efter sygeplejerskerne, og gør som jeg får besked på.

Men det betyder altså også at jeg bare sover i det sekund jeg har sagt godnat til Noah. Her snakker vi 19-19.30. Det føles lidt indholdsløst, men det kan ikke være anderledes, for med alle de nye indryk samt grænser der dagligt skal rykkes, så er jeg altså næsten skeløjet når jeg vender snuden hjemad klokken 15. Jeg er faktisk så træt, at jeg dagligt overraskes over min egen madpakke, fordi jeg simpelthen nærmest har smurt den i søvne, og overhovedet ikke kan huske hvad jeg har lavet. Det er hårdt at være sygeplejerskestuderende.

PicMonkey Collage



kommentar

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg flytter.