Om at nyde lektiefri aftener.

Listefredag.

Ting jeg hader:

 

  • At jeg skal vente på en ny sæson af ”The Walking Dead”. Ja nu taler damen igen om serier. Men især den her serie, hader jeg at vente på.
  • Fodboldkort. Noah har fundet en ny hobby efter de famøse dyrekort. Denne gang har han kastet kærligheden over fodboldkort. Forstår han fodbold? Nej. Men han er godt nok en haj til at tale om det.
  • Min nabo Preben. OK så han er efterhånden ved at være en kendis på bloggen. Men jeg kan ikke gøre noget ved det. Man kan ikke lave en hade-liste, og så ikke have ham på den. Ps. han hører pt Infernal med sin rødmossede, og lettere aggressive kammerat.
  • Øl. Fordi jeg ikke har nogen – og Preben har.
  • Vin. Samme grund som nr. 4.
  • Mad fra just-eat. Fordi det bare aldrig er så lækkert, som jeg bilder mig selv ind at det er.
  • Mit højre øre. Har for nylig fået lavet hul nr. 2 i begge ører – og mit højre øre har været betændt konstant. Har givet op på det nu – har kun to huller i venstre øre. Eller har faktisk i begge. Det 2. hul i højre øre bløder bare. Og gør ondt. Skøge-øre.
  •  Viaplay. Det er bare ikke en brugervenlig platform, venner. Virkelig ikke!

 

Ting jeg elsker:

 

  • Mærkevarer. Ikke tøj, tasker eller sko. Men interiør. Kan. Ikke. Få. Nok. Har til gengæld ikke pengene til at føre livsstilen ud i verden. Så mit hjem er egentlig mest IKEA. Og Søstrene Grene.
  • Min juicer. Har en fantastisk juicer fra Phillips. Bruger den næsten hver dag. Åh hvor jeg elsker den helt uendeligt højt. Bedste impulskøb – ever!
  • Mit venstre øre. Fordi det gør som det skal – accepterer to huller.
  • Mit arbejde! Det lyder måske skørt, og måske er det også lidt underligt, at smide jobbet på en elske-liste, der ellers inkluderer venstre øreflip og juice. Men jeg elsker det. Det er så givende – og jeg elsker de børn. Sgu.
  • Broccoli. Virkelig.
  • At snakke med Noah. De bedste snakke er som regel til og fra skole. Han har mange gode historier. Lige pt. handler de dog mest om fodboldkort, så jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt mine samtaler med ham skulle på denne liste, og ikke den ovenover. Men han er jo sød. Og Kaare Sand ville vel komme rendende med et kamerahold, hvis jeg placerede dette punkt på hade-listen.
  • At handle. Jeg elsker at handle. Åh sådan en god indkøbsliste og lidt impulskøb. Så er jeg glad!
  • Mit hår. Det er vildt tykt og jeg ligner en spade med en hestehale. Men jeg har lækre naturlige krøller. Ikke sådan nogle proptrækker-krøller altså. Bare sådan et flot fald, så jeg behøver ikke altid gøre noget ved mit hår overhovedet.
  • At gøre rent. Jep. Jeg er officielt baldrende sindssyg.

2 kommentarer

  • Åh, jeg kan heller ikke vente på en ny sæson af The Walking Dead.. :weary:
    Du må have en dejlig weekend!
    Kram,

    http://nikkilund.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej det er simpelthen frygteligt at gå og vente på. Er startet forfra med serien – der var ikke andet at gøre 😀
      Du må også have en rigtig dejlig weekend.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at nyde lektiefri aftener.