"har du en kaffe dér?"

Lidt om lortekvoter, svigerforældre og skøger.

Søndag. Det bliver dagen hvor Jon skal møde min familie. Okay vi har måske heller ikke været vildt hurtige. Det tog os over et år at nå hertil. (Eller “nå hertil”. Jeg er fanme ved at opbygge en gedigen skidepine!) Men nu må det også være.

I den forbindelse, måtte jeg jo skrige det ud til en bunke dejlige damer (FUCK min kæreste skal møde mit bagland!) – og det gjorde at de kom i det nostalgiske hjørne, og fortalte hvor rablende sindssyge deres forældre var, dengang de viste deres kærester frem. Og jeg er simpelthen nødt til at dele bare lidt ud, af deres rædselsfulde oplevelser:

“Kan tydeligt huske første gang jeg introducerede Per for mine forældre. Min far begyndte at holde foredrag om, hvordan man kan kende forskel på fugle ud fra deres kvidren”

“Stefans første besøg hos mine forældre, var vist lettere skræmmende.. Min far startede med at vise ham hvor jagt geværerne var (og ikke at det var i Stefans interesse). Min far har en meget sær form for humor.. 😛 Og min lettere hippie-mor tog en tur ud og skide på tønden, uden at lukke døren, og da Stefan står og skal ud på toilet sidder min mor bare og presser mens hun glad siger “Hej Hej” og snakker videre med ham, selvom han pinligt skynder sig at smutte væk fra the-bomb-area :-D”

Er det så her man som ung, frisk og frejdig skriver: True story! (?) Ej men for pokker da (Én eller anden dag skriver jeg “for pikker da” – mine fingre rammer ALTID den forkerte tast lige dér!), jeg ville lægge mig ned og dø langsomt hvis den slags skulle foregå på søndag. (Nej mor – ikke få gode idéer – jeg ved trods alt du læser med!)

Og så var det at jeg måske snart skulle møde Jons mor? Nå, du mener hende dér, der bor på Nørrebro med sin kamphund!? Ja det kan da godt være hunden er gammel og har noget med hoften, og det kan godt være hans mor er sød. Men puhaaaaa. Det er lige før jeg håber hun skider med åben dør – så er det jo ligesom den icebreaker. Hvor jeg dog hader første gang. (alle første gange, på alle måder!)

Nå, men udover det. Så har jeg nået en lettere sølle milepæl idag. Der er nemlig 14 dage til jeg ikke længere er ansat på tankeren. 14 dage føles som lang tid lige nu, men det skal nok gå hurtigt. Og lyset for enden er, at jeg på min fødselsdag drager mod Nord. Der skal jeg besøge min farmor i Sæby – og samtidig slår jeg lige vejen forbi Nordjyllands smukkeste skøger. (Jeg mener det – de har endda en Sylteskøge deroppe. Der kunne vi lære noget i København.)

Med 14 dage tilbage på Statoil, med mødre der skider for åben dør – og med en lille forhåbning om at ens egen svigermor gør det samme, så må lortekvoten være opbrugt for idag.

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"har du en kaffe dér?"