Så fik jeg mine nye møbler.

Lidt om insulin, løbebånd og livet.

BLOG
Det gik ellers lige så godt, det der bloggeri. Men så var sommerferien slut (… og med det mener jeg tiden uden lektier) og tiden løber afsted, og det er svært at finde plads til at skrive en masse herinde, nu når der sker så meget spændende hele tiden.
Jeg er så glad for mit studie. Det er den rette hylde jeg er kommet på – selvom det allerede er både hårdt og angstprovokerende. Jeg har været i første klinik hos hjemmeplejen, og det var en rigtig positiv oplevelse. Her fik jeg lidt større kendskab til den basale sygepleje, og jeg fik da også lov at prøve at give insulin, at dosere medicin og til at lægge kompressionsforbindinger. Det hele var så akavet som det skulle være, men de ældre mennesker var så tålmodige og forstående. Og ja, så fik jeg jo en kittel på, og det gav et sug i maven.
Jeg er også begyndt at træne to gange om ugen, og jeg er overraskende nok virkelig blevet glad for det. Den havde jeg ikke lige set komme, men det er rigtig rart at få rørt sig. Jeg har da også tabt mig en smule – mest i centimeter rundt omkring (… Hvorfor forsvinder brysterne altid først, når nu der er langt mere mave?!), men jeg er ikke blevet til en helse-mor. Her spises stadig sovs med fløde, og mine weekender er hellige. Så det bliver ikke imorgen jeg vågner op og er slank. Og det er ok, så længe det stadig bare går den rigtige vej, stille og roligt.
Ellers går det bare stødt derudaf. Noah er ved at vænne sig til at gå i 1. klasse, men det er bare ikke nemt for sådan et lille menneske, at omstille sig i så stor en grad man skal, når man skifter fra børnehaveklasse til 1. klasse. Her er langt flere lærere, fag og krav, og langt mindre frihed, tryghed og leg. Det er ikke ligefrem sådan en opgradering man drømmer om i den alder (… eller nogensinde, egentlig), så lige nu er skolen sådan lidt bob-bob, og frikvarter er yndlingsfaget.
Om under en måned skal jeg til min første eksamen, hvilket er noget der giver fuldtidsskidepine. Hold nu op tiden går hurtigt, og jeg føler slet ikke jeg er klar. Men gør man så egentlig også nogensinde det?

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så fik jeg mine nye møbler.