Jeg elsker nattevagter – men de giver mig tømmermænd.

Jep. De der weekendsnattevagter, som jeg indtil videre har været på, har været super hyggelige og lærerige. Men der er sgu noget underligt over det, når jeg møder fulde mennesker på vej til arbejde – og så også følges med dem hjem igen om morgenen. Det er så tydeligt at det er sådan en tømmermændsramt zombie-horde jeg følges med hjemad – mod de mere snaksagelige oppe-at-køre typer der sidder i bussen om aftenen.

Når jeg sidder i bussen på vej hjem, bliver jeg næsten selv ramt af tømmermænd. Den der overtræthed og snigende sult, når mit indre ur fortæller mig det er sengetid – mens resten af verden fortæller det er tid til at stå op. Det føles altså helt specielt. Det virker helt forkert at skulle hjem og sove (… også selvom tømmermændszombierne er på vej til det samme altså) på det tidspunkt hvor jeg normalt er vågen.

Men jeg elsker det. Jeg elsker de nattevagter – jeg elsker at have fået muligheden for at være på en så fantastisk afdeling. Så jeg accepterer mine arbejdstømmermænd, og glæder mig over hvor heldig jeg er!

nattevagt
ps: du kan følge mig på Snapchat også, hvis altså du skulle få lyst. Dér hedder jeg selvfølgelig også mullefilumsen.



kommentar

   

2 kommentarer

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nå, du er nok sådan en lidt kvabset og usund type, hva?