Jamen det er jo skønt at være single….

….. Sagde løgneren.

Det her bliver et af de mere personlige indlæg. Måske burde det ikke blive skrevet ned, men det bliver det alligevel. Min blog skal ikke kun handle om ”se en lækker opskrift”, ”så sagde Noah” og  ”jeg er træt”.

For to dage siden tog jeg beslutningen om at slå op med min kæreste. Grunden er jo sådan set ligegyldig – men jeg kan hurtigt slå fast at det intet ondt har på sig. Vi var gode ved hinanden og ingen af os har gjort hinanden ondt på nogen som helst måde.

Og nu er det sådan at jeg aldrig har sat mig ned og slået op med nogen før. Har aldrig haft modet til det, da det sidste jeg ønsker er at såre et menneske der betyder rigtig meget. I mine teenage-år var det mig der blev droppet fordi jeg var for naiv til at se at kærlighed bare ikke er nok. I mit voksenliv har der kun været Noahs far og Jon. Så det her er altså den første gang jeg tager en beslutning, og den gør så forbandet ondt.

Jeg har tudet og tudet og tudet så meget at jeg har stået indover vasken på badeværelset og hyperventileret. Jeg har tudet så meget at mine øjenlåg er ved at være så hævede, at det ligner en allergisk reaktion. Jeg har ligget i fosterstilling og haft rigtig ondt af mig selv. Hold kæft hvor gør det ondt helt inde i hjertet – helt ud til fingerspidserne og ja, det smerter bare i hele kroppen.  Jeg har prøvet det med at trøsteshoppe og den eneste effekt af det, var at min bankkonto nu næsten er lige så tom som jeg føler mig inden i.

Og al den smerte har jeg også påført et andet menneske. Én der betyder alverden og som slet ikke fortjener det. Så jeg kan sidde og ha’ ondt af mig selv, men det var mig valg, ikke hans. Det er min egen skyld at jeg sidder her og græder – men det er også min skyld at han er helt knust.

Det er ikke fordi jeg tror min beslutning er den forkerte. Men i og med at der, for en gangs skyld, ikke er utroskab eller andre dårligdomme indblandet, gør det bare mere ondt.  Der er jo ingen vrede eller noget had. Bare to mennesker som er rigtig kede af det. Og jeg tror aldrig jeg har grædt så meget som nu. Tårerne springer bogstaveligt talt ud af hovedet på mig – altså det gør de. De løber ikke ned ad kinderne, nej de flyver bare ud og det stopper bare ikke.

Og så sidder jeg her, midt i al elendigheden, og glemmer at fokusere på de ting der lå til grund for min beslutning, og så husker jeg kun de gode ting. Hvor fantastisk han er, hvor godt han passer på mig og på Noah, hvor sjovt vi har det. Og ja. Det gør simpelthen bare så ondt. Han er jo et af de dejligste mennesker jeg nogensinde har lukket ind i mit liv. Og sandheden er, at jeg kommer til at savne ham mere end ord kan beskrive.

Mad har jeg heller ikke spist det store af. Og har tabt omkring et kilo på to dage. Tvang mig selv til at spise lidt grønt i går, og da jeg lige havde slået op (og heller ikke havde spist hele dagen) tillod jeg mig selv, i allerbedste Bridget Jones stil, at bestille lidt junk. Det viste sig så bare at det befandt sig bedre i skraldespanden end i min mave.

Jeg er bare knust og ødelagt og det piner mig at jeg har såret jordens dejligste person så meget. Så det der med at være single, ikk’? Det er så rædselsfuldt at det ikke kan forklares på nogen som helst måde. Jeg vil jo ikke være alene og jeg vil jo ikke ha’ en anden.

Fuck, hvor gør det bare ondt!

   

3 kommentarer

  • Håber du får det bedre snart:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe kæmpe krammer, søde. Sikke noget l*rt. <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Musse… kan sku ikke lide at høre du har det sådan 🙁 Har bare lyst til at hoppe i klunset, gå de 4 km til bussen og så tage ind og trøste om dig, selvom jeg inderst inde nok ved du nok har brug for at være alene og få tingene på afstand…. Håber bare du klare den, du ved du altid kan ringe <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker frugtsalat