Købte en kjole som jeg ikke ved om er den grimmeste - eller den smukkeste jeg har set.

Hvordan man også kan føle sig lidt uduelig når man er sygeplejestuderende.

Som I nok ved, arbejder jeg på Rigshospitalet som vikar på en kirurgisk afdeling. Det er virkelig fedt at kunne tjene lidt penge ved siden af studiet, men det vildeste er trods alt, at jeg gør det iført uniformen imens jeg lærer at være en god, empatisk og klog sygeplejerske. Det er altså en fantastisk mulighed, sådan at arbejde med faget imens man studerer. Alverdens bøger ville aldrig nogensinde kunne lære dig at være en sygeplejerske alene.

Og jeg elsker mit arbejde. Jeg er stadig (lidt for) stolt, når jeg træder ind ad hovedindgangen. For helvede, hvor skulle folk bare lige vide hvor sej jeg er (… når jeg går og gør rent og måler blodtryk, for jeg kan lige så godt være ærlig – det er nogenlunde essensen af arbejdet). Og det er netop dét der kan være svært. Jeg er god til de ting jeg har lært. Men så meget har jeg trods alt heller ikke lært endnu. Og når jeg på en nattevagt er alene med en enkelt sygeplejerske, så kan jeg godt føle mig som nitten. Ikke grundet mig som person, men det er et faktum at sygeplejersken står alene hvis en patient bliver dårlig. Jeg har ikke kompetencerne til, og må i øvrigt heller ikke, træde til når det gælder den mere komplekse pleje. Det kan umuligt være fedt som uddannet, at stå alene med én der kan meget lidt. Men det er vilkårene, og jeg er jo ikke blevet ansat fordi de ikke kan bruge mig. Men jeg har faktisk stået i et par nattevagter, hvor jeg bare har tænkt: “Shit, hun må synes jeg er forfærdelig at arbejde sammen med“, fordi alt det patienterne havde brug for hjælp til, ikke var noget jeg kunne, eller måtte, hjælpe med. Og det virker bare så latterligt, at sygeplejersken tonser rundt, imens jeg sidder og kigger på. Men igen. Det ER vilkårene. Og de arbejdsopgaver jeg nu faktisk har, dem kan jeg også godt finde ud af. Og jeg tror egentlig bare, at den der følelse af at være uduelig, kommer af at jeg er magtesløs i situationer hvor jeg hverken kan gøre fra eller til. Jeg vil jo gerne redde hele verden. Men lige nu er jeg nok bare bedre til at hjælpe folk på toilettet.

Udsigten fra kontoret er helt fantastisk når solen står op. Ud over bare at være smuk, symboliserer den også at man snart skal hjem og sove – hvilket kan være ret tiltrængt når der er et par timer tilbage af vagten.



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Købte en kjole som jeg ikke ved om er den grimmeste - eller den smukkeste jeg har set.