Det der mommyporn der bliver snakket så meget om...

Hvad? Nå jeg havde en blog…

Ja ja ja, det går den forkerte vej med den her blog. Må sgu indrømme at jeg har overvejet helt at droppe den. Det er svært at skrive direkte fra hjertet når alle jeg kender, stort set, følger med. Har selvfølgelig selv valgt ikke at være anonym, men havde så ikke lige set det komme, at der ville være problematikker som jeg ikke kan skrive om – det her er jo trods alt en slags dagbog 🙂 Men jeg er nok lidt kommet frem til at lade bloggen stå, og så håbe at jeg får lyst til at skrive de ting der, for mig pt, er lidt mere ligegyldige.

Såååå. Lige nu har vi gang i en undersøgelse herhjemme i Vanløse. Den går ud på hvor mange slags sygdomme vi kan nå at ramme i løbet af en uge. Det har stået ud af begge ender og (næsten også) alle huller. Alskens vira og bakterier har samlet sig om os. Det har været én stor fest fyldt med bræk, snot, lort og også lidt tis. Noah er lige faldt i søvn – i skrivende stund er den 00:16. Han har ligget under dynen siden i går aftes da han blev lagt i seng efter et maraton af julekalendere i tv. Og i dag har jeg så vasket alle dyner, puder og al sengetøj. På trods af det faktisk kun var én gang han ikke nåede at rykke hovedet hen til spanden, så fik han formået at ramme 4 puder og 3 dyner. Gotta love the bræk! Og da jeg så havde vasket det hele, tissede han i sengen. Om igen i morgen. 🙂 Til gengæld er jeg dybt imponeret over hvor god min 4-årige dreng er til at mærke hvornår der er opkast i vente – han har i gennemsnit kastet op 2-3 gange i timen og det gik altså kun galt én gang det der med hoved i spanden.

Apropos væsker, så sejler Noahs børnehave. Altså bogstaveligt talt. Der har været vandskade ad helvedes til, så nu rykker alle børn og gokker over i en nedlagt institution i den anden ende af byen. Man kan jo vælge at sige det er super cool at de har formået at få det stablet sådan på benene, frem for at børn og voksne blev spredt for alle vinde i mindst to måneder. Og det er også herresuper kodylt. Men. For et MEN er der jo generelt. Hvor bussen normalt kører lige til døren, skal Noah nu til at gå 500 meter hver morgen og eftermiddag. Og det lyder måske ikke af meget. Men det er det for Noah. Kl. 6:30 om morgenen. Jeg kan allerede fornemme hvor svært det bliver – og jeg har ingen klapvogn. Og nu er der også sne. Ja ja bevares, det er et småligt og ynkeligt luksusproblem og jeg skal nok komme over det. Når de rykker tilbage i den rigtige børnehave igen 😉

Så er der 12 dage til læseferie. Og jeg skal til eksamen. 4 dage efter læseferien er startet – og så har jeg juleferie til d. 9 januar! Arh men altså, det er så tykt altså!!!! I år skal jeg ikke stå på Statoil og bande og svovle. Næææ jeg skal rigtig hygge mig med familien, med Noah og med mig selv!

Nå, men det var vist dagens små ligegyldige detaljer fra mit liv. Nu vil jeg gå tilbage til min iPhone og spille “hay day”. Det bliver man bidt af, skal jeg hilse at sige, når man sidder herhjemme og tester sygdomme.

   

2 kommentarer

  • familiendanmark

    Årh, jeg kan så godt følge dig i den med, at det ville være nemmere at have valgt at være anonym. Står selv i samme problematik. Der er vanvittigt meget man ikke kan skrive, men som man har lyst til, når folk ved hvem man er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mullefilumsen

      Lige præcis! Og så er det sgu svært at finde andet at skrive om når nu der er noget andet der presser på 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der mommyporn der bliver snakket så meget om...