Du ved du er gravid når...

Hvad må man egentlig sige til en gravid?

untitled-6
Det er efterhånden lidt en jungle ikke? Både for den gravide, og for den der bare rigtig gerne vil kommentere på det. For hvad er i grunden egentlig okay at bræge op om, til en hormonel (ja selvfølgelig ikke dig, du er jo ikke hormonel) og tyk (nej det er du heller ikke) kvinde, som bærer et lille menneske under sit hjerte? Det kan være svært at navigere rundt i, fordi man allerhelst ikke skal fortie den voksende mave – men så absolut heller ikke bare skal kommentere på den. Der findes, et eller andet udefinerbart sted, en hårfin grænse for, hvad man som menneske kan tillade sig at sige – og ikke sige.

– “Hold da op, sikken en stor mave. Du bliver godt nok stor. Er du sikker på der kun er én derinde!? Det må være lige op over?”

Eller: “Hold da op, du er da ikke ret stor. Er du sikker på den lille får det den skal bruge?”

Nej nej nej og nej! Du siger da vel for pokker ikke, at maven er for stor! Eller for lille! Det går lige i nervebanen på en gravid. For hun er jo ikke tyk, men hun er heller ikke for lille. Hendes mave er jo lige som den skal være. Det eneste rigtige du kan sige (… tilsyneladende) er: “Hold da op. Der er en mave. Den er en mave med ca. ét barn i, måske flere. Der er en passende mængde babyer derinde i forhold til størrelsen på den mave.” På den måde har du nævnt maven, uden på nogen måde at kunne vække nogen som helst form for vrede. Ja medmindre du altså er stødt ind i den gravide, som gerne tager imod alle slags kommentarer, fordi de jo i grunden alle er velmente og positive, og fordi en mave jo selvfølgelig både kan være stor og lille. Og fordi det jo selvfølgelig også er okay, at kalde en spade for en spade, og også fordi den gravide jo godt ved, at du bare gerne vil snakke om hvor spændende det bliver, med den lille ny. Så må du gerne kalde maven stor eller lille. Men stol alligevel på, at baby har det godt uanset hvor lille maven er. Det har vi fagpersoner til at vurdere, så vi behøver ikke skræmme livet af gravide med små maver. Nemt ikke?

– “Nu skal du jo spise for to.”

Eller: “Nu skal du jo ikke spise for to.”

Nej nej og bare nej! Du dikterer vel ikke, hvor meget eller hvor lidt en gravid skal indtage af føde? Det er jo vildt provokerende, for uanset hvad du siger, så er det forkert. Du skal i stedet bare sige: “Spis hvis du vil. Ellers lad være. Du bestemmer helt selv over din egen krop – som i øvrigt har en passende størrelse i forhold til, hvor mange babyer der gemmer sig derinde“. Medmindre du selvfølgelig støder ind i sådan en gravid, der udmærket forstår og er klar over, at denne kommentar også bare er velment og positiv, og endnu en finurlig måde hvorpå samtalen kan dreje sig over på den lille baby (eller babyerne) i maven. Så må du gerne kommentere hvor mange personer hun spiser – eller ikke spiser – for. Nemt!

– “Ved I så hvad der gemmer sig derinde?”

Ja det spørger man tilsyneladende heller ikke rigtig om. For når den gravide så har sagt: “en lille pige” eller “en lille dreng”, så må du jo ikke reagere alt for positivt, som om det der ligger i maven har det helt rigtige køn, i forhold til hvis nu det havde været det modsatte køn der lå derinde. Så allerbedst er, hvis du ikke spørger. For så sætter du ikke gang i en større snak om køn, og hvad nu hvis den gravide er træt af kønsroller, og kalder sin baby for “høn”, og køber både legekøkken og legeværksted til ham.. nej hende.. høn. Det går jo ikke. Ja altså medmindre du støder ind i en gravid, der udmærket er klar over, at du jo spørger af nysgerrighed, og at uanset hvilket køn hun kan fortælle hun venter sig, ja så synes du jo bare det er hyggeligt og spændende at vide hvad der kommer, og du vil jo også bare gerne tale om den lille ny. Hos denne form for gravid behøver du ikke træde varsomt. Men en god idé er dog, at uanset hvilket kommende mor du står overfor, at så siger du aldrig (aldrig!!!!): “Så må vi håbe at det bliver en dreng/pige næste gang“. Det går bare ikke, og det’ uanset hvem du står overfor. Om så den gravide har 3 piger eller 3 drenge – så skal du vide, at hun og hendes mand har valgt at få et barn mere, fordi de vil have et barn mere. Og selvom det måske kommer med et snert af en drøm om at få et andet køn en de forgående, ja så vil barnet være ønsket og elsket uanset hvad. Så den kommentar må du desværre pakke væk, selvom den ligger lige på tungen.

– “Nu må I nyde tiden sammen, inden baby kommer:”

Denne kommentar er som oftest henvendt til de der ikke i forvejen har børn, og det må du ikke sige til dem altså! For så bliver mamasita sgu vred. Der er jo for fanden ikke noget at nyde med de hævede ankler, det knagende bækken, tisseturene om natten, skedesvampen under armene (…ja hvorfor ikke), den tunge mave og den evigt eksisterende halsbrand. Og man kan jo ikke sove på fucking forhånd vel!? Og hvis kommentaren er henvendt til en flergangsfødende, ja så er der jo nok at se til med de andre børn. Så det siger du bare ikke! Medmindre, selvfølgelig, du støder ind i den gravide der udmærket er klar over, at du siger det fordi du egentlig bare gerne vil tale om maven, måske tale lidt om hvordan det var da du selv ventede dig. Hvis du støder ind i denne gravide, så kan du godt sige det. Hun vil nemlig bare nikke smilende, og I vil begge udmærket være klar over, at det jo er en sød tanke, men uendeligt svært at nyde tosomheden, når man glæder sig så forbandet til den lille ny ankommer. Nemt!

– “Er du ikke bange for at flække, og at fødslen trækker ud? Min tante fødte en dreng på 6,5 kilo, og hun sprak hele vejen. Hele vejen. Måtte gå til genoptræning i et halvt år før hun kunne skide normalt. Ja og ungen kom med numsen først.”

Nej ikke rigtigt vel? Det er ikke super informativt, eller specielt rart for hverken den ene eller den anden form for gravide. Medmindre hun selv tager emnet op, selvfølgelig. Det er bare de færreste der vil tale om skrækscenarierne, for det er nu alligevel også de færreste gravide, der glæder sig over at skulle skide en kummefryser der ligger på tværs. Om så hun har prøvet det før eller ej, og om hun glæder sig til fødslen eller ej, så er det unægteligt ikke fordi hun glæder sig specielt over smerten, eller muligheden for at gå i stykker forneden. Tal gerne om fødslen – det synes de fleste gravide er hyggeligt, og det kan være sjovt at tale erfaringer og minder fra ens egne fødsler. Men pak skrækhistorierne væk. En gravid mave betyder ikke partout, at der skal tales om blodstyrtninger, ødelagte ringmuskler og ve-storm i 3 døgn. Hvis den gravide gerne tager de historier med, så opdager du det hurtigt -for så vil hun selv sige til.

– “Hvad skal barnet hedde?”

Det her, det spørger du kun om hvis du har et pokerfjæs der siger spar 2, eller hvis du kan finde ud af, at du ikke skal have en mening om navnet når der bliver svaret. De kommende forældre vil helt ærligt skide på hvad du synes om det navn de har valgt. De har valgt navnet, og din mening gør ikke andet end at skabe irritation, eller måske endda såre de kommende forældre. Så du smiler og siger, hvad end det er påklistret og med en stemme i falset: “Sikken et smukt navn I har valgt.” For det synes forældrene at navnet er. Og din mening – den er så uendeligt ligegyldig. Det skal du forstå. Og hvis du ikke kan forstå det, så skal du helt lade være med at spørge, for så behøver du heller ikke kommentere på det. Nemt!

– “Graviditet er jo ikke en sygdom!”

Stoooooop! Alle ved godt, at graviditeten i sig selv, ikke er en sygdom. Det ved alle. Men alle bør også vide, at der sommetider er nogle følger af graviditeten der gør, at den gravide er nødt til at blive sygemeldt. Det bliver hun ikke for sjov, eller fordi hun synes hun er syg. Det bliver hun fordi de følger der er kommet af graviditeten, hvad end det er bækkenløsning, højt blodtryk eller plukveer, gør, at hun ikke kan varetage sit arbejde. Og så er sådan en kommentar altså hverken velment eller sød, og den kan gøre ret ondt på den gravide, som sikkert i forvejen ikke synes det er sjovt, at skulle sygemeldes. Husk på at ikke alle kroppe kan bære en baby i 9 måneder uden at værke. Og idag skal kvinder jo arbejde, i modsætning til i fordums tid, hvor kvindens arbejde var at være gravid og føde. Et arbejde og en graviditet går altså ikke altid hånd i hånd. Det kan vi jo godt lige allesammen huske, ikke? Nemt, jo.

– Så som du kan se, så er det jo helt vildt nemt at omgås de gravide. Der er ting man bare ikke kan sige, ting man måske kan sige, og ting man kan sige til nogen – men ikke andre – og ting man.. Nej. Uanset hvad du siger, så kommer du til at pisse den gravide af. For selv hvis du ikke siger noget overhovedet, så er det med garanti også forkert. Ja altså, medmindre du møder den gravide der godt ved, at du bare er høflig og ikke vil træde nogen over tæerne. Så har du gjort det helt rigtige!



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ved du er gravid når...