Ferie i Jylland.

hej hej!

Så er ferien i Jylland slut. Sidder i toget på vej retur mod København. Det har været en lækker uge med forholdsvis dejligt vejr. I ved, det der vejr hvor man tager trøjen af et par minutter, for så at tage den på igen. Sådan har det været nærmest konstant. Varmt, køligt, skrigende varmt, pisse koldt.

Der er blevet shoppet en masse lækkert. Både tøj, makeup, parfumer og neglelak. Og chai-the, farvebombe og sikkert en masse der er glemt i farten. Så det er nogle rædselsfulde kufferter vi har med os på tilbagevejen.

Der er ikke særlig meget at fortælle. Vi nyder bare ferien så det er ikke meget jeg har tænkt på at blogge. (Eller dvs jeg har rent faktisk tænkt på det ofte, men når man ikke har noget fornuftigt at fortælle, så har jeg lært at man bare skal lukke røven).

Noah har lært en masse godt af sin onkel. Blandt andet at når han ser Sarah (Sarah under bordet) skal han sige: ”Hvad så Johnny?”. Og så har onkel også lært ham at svaner er lortedyr (FED ting at lære en 4-årig!). Af og til, er det bare ikke klogt at sætte en 4-årig og en 16-årig i samme rum i længere tid ad gangen.

Men nu er det tilbage til København. Så nu er det slut med is ad libitum, vingummier til hvert mellemmåltid og slikkepinde i frugtskålen. Ja ja, sådan er det når man besøger Olde.

1 kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie i Jylland.