Okay jeg er godt klar over det...

Har overvundet min dødsangst, set et pindsvin og drukket merlot!

Jep. Kan du huske dødselevatoren på min skole? (Ellers kan du læse lidt her) Jeg har simpelthen overvundet min frygt. Hvad skete der så første gang? Den gik i stå. Ja det gjorde den. Og var det ikke fordi jeg havde en sød klassekammerat med, havde jeg lagt mig ned i fosterstilling og skreget som en lille baby. Det er nok det værste halve minut i mit liv. 😉 Men nu bruger jeg den altså. Elevatoren. Det er stadig med en smule koldsved, men det er blevet bedre. At gå op til 4. sal blev alligevel lidt for ubehageligt for mig!

Udover det, så hygger vi os bare her i Vanløse. Igår havde jeg en sød veninde på besøg som jeg ikke ser særlig tit, så vi fik lige klaret verdenssituationen over en god flaske merlot. Og Noah fik underholdt os også, indtil han gik kold ved 22-tiden, lykkelig over at få lov til at putte inde hos os. Og så var det lige at jeg for første gang siden jeg gik i børnehave, så et pindsvin. Lige ude foran min lejlighed – det har nok, udover merlot’en, været dagens højdepunkt. Den var så sød, lille og fin!

Og så er tiden kommet, efter 3 ugers skolegang, hvor jeg faldt i søvn i en time. Altså det vil jeg vove at påstå aldrig er sket før. Udover muligvis når der er blevet set film i gymnasiet (det er bare som om det er ‘meant to be’ at man skal ligge og savle ind over bordet…) Men i går, faldt jeg altså i søvn i dansk. Det drejede sig om få sekunder, men det skete. Og jeg kæmpede for at holde mig vågen. Hvilket resulteret i at jeg måtte ned i kantinen og købe cola, kaffe, chokolade og vingummier. (behøver jeg sige at jeg tog elevatoren?) Men jeg overlevede, og fik også reddet en klassekammerat fra at gå kold også. Længe leve dansk-analyser på 4 timer!

   

2 kommentarer

  • Maria

    Jeg elsker simpelthen din blog, og din ærlige måde at skrive og beskrive på 🙂 keep up the good work!!

    Jeg har ikke helt kunnet finde ud, hvilken uddannelse du er igang med? Men det kunne være spændende at høre om 🙂

    Mvh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mullefilumsen

      Hej Maria.

      Det er nok heller ikke så udpenslet, men jeg læser HF-enkeltfag på KVUC. Mangler at færdiggøre et par eksaminer for at komme ind på pædagogseminariet 🙂 Så det er simpelthen en pædagog-to-be vi har med at gøre her 😉

      Og tusind tak, det er så skønt med noget feedback! Er glad for at jeg har nogle læsere trods alt (som ikke bare er familie og venner og folk jeg tvinger ;))

      Hilsen Camilla

      Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Okay jeg er godt klar over det...