JEG KOM IND!

For fanden! Jeg skal være sygeplejerske.

Mit sidste indlæg var meget kort og kontant – og det var lige hvad jeg magtede at skrive på daværende tidspunkt. Men jeg VILLE skrige det ud til hele verden, så hellere et kort indlæg med et tydeligt budskab, end at jeg skulle vente med at fortælle jer, at jeg er optaget på min førsteprioritet, nemlig sygeplejerskeuddannelsen på Metropol i København. 

Det er faktisk først for et år siden, at jeg fandt ud af, at det der med at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, var lige det jeg gerne ville. Jeg blev jo hverken optaget på socialrådgiver eller pædagog sidste sommer, så jeg var nødt til at finde ud af hvad der så skulle ske. Jeg har altid set ekstremt meget op til sygeplejersker og læger, og jeg har altid fundet arbejdet virkelig spændende og interessant, men jeg havde bare altid en forestilling om, at det ville blive for svært for mig at opnå. Og ja, læge bliver jeg sgu aldrig, men det vil jeg heller ikke være.
Det at komme ind på denne uddannelse er derfor ikke ligefrem en livslang drøm. Det er ret tilfældigt at jeg nåede hertil. Jeg har nok bare løbende igennem mit studie på HF fået blod på tanden, og opdaget at jeg kan så meget mere end jeg lige regnede med. For to år siden ville jeg bare være pædagog – sidste år var det socialrådgiver, og i år var det sygeplejerske. Jeg søgte godt nok ind på alle tre steder, men det var hele tiden med en følelse af at sygeplejerske var det jeg ville – og at komme ind på de andre uddannelser, egentlig ikke ville være en specielt lykkelig omstændighed, mere end det bare ville være en anden måde at komme videre i livet på. Jeg er bare nået dertil hvor jeg vil igang med min uddannelse, så det virkede for risky kun at søge ind som sygeplejerske. For jeg troede vitterligt ikke at jeg havde en jordisk chance for at komme ind. Det er blevet et virkelig populært studie, så jeg var faktisk ikke et sekund i tvivl om, at det var umuligt at komme ind.

Det var derfor en meget presset Camilla der onsdag aften sad med et kæmpe glas hvidvin og konstant opdaterede optagelsesportalen for at se om svaret var blevet sendt ud før tid. Jeg havde kvalme, dårlig mave og en rigtig dårlig følelse inden i. De fleste andre der har søgt ind på en uddannelse, kan nok godt genkende den følelse af at være så presset, at man ikke kan være i sin egen krop. Det hjalp selvfølgelig heller ikke det store, at der en times tid før midnat blev konstateret at næsten 24.000 mennesker slet ikke ville komme ind på en uddannelse overhovedet. Jeg tænkte bare: “ikke igen!“, og havde virkelig opgivet det hele. Det er utroligt hvor pessimistisk jeg har været, men det kommer sig jo nok af sidste års kæmpe skuffelse. Så da klokken blev 00:01 og jeg opdaterede optagelsesportalen, begyndte jeg bare at tude. For jeg kom jo ind! Og så på førsteprioriteten og allerede til september. Jeg tror aldrig jeg har oplevet præcis den her lykkefølelse før, fordi det er den form for lykke der kommer af, at jeg nu ved hvad der skal ske og hvor jeg skal være. Det føles bare så rigtigt, og jeg bliver mere og mere glad hele tiden.

Jeg glæder mig så sindssygt meget til, at starte i skole, og lære om ting der interessere mig – og til at komme ud og afprøve teori i praksis. Og til uniformen og alt hvad den indebærer. Jeg elsker det her!

Mødte ind på arbejdet dagen efter med morgenbrød og fyldte chokolader til alle mine kollegaer, og så fik jeg en fin lysestage, en lille flaske asti og noget chokolade. Og en masse kram – både fra kollegaer og forældre (der selvfølgelig ikke vil undvære mig, men er glade på mine vegne.) Lever på en lyserød sky lige nu, og er helt overvældet over hvor heldig jeg er – nemlig verdens heldigste!

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG KOM IND!