Når lillebror kommer til verden.

Du ved du er gravid når…

Dine strækmærker får strækmærker. 
Jeg fik tusindvis af strækmærker da jeg ventede Noah. Nu er der begyndt at komme strækmærker i de allerede eksisterende strækmærker. Og nej, du behøver ikke anbefale en god creme. Enten er man genetisk disponeret – eller også er man ikke. 

Du skal tisse når du ikke skal tisse.
Jeg er altid ved at tisse i bukserne – føler jeg. Problemet er bare, at det er lillebror (den lille skid) der bruger min blære som trampolin (og hopper med hovedet først), og derfor sker det sommetider, at jeg ikke engang når ud fra toilettet, før jeg er ved at “tisse i bukserne” igen.

Du er enten ved at dø af sult, eller ved at vælte om af mæthed.
Der findes ikke noget in-between. Igår morges blev jeg ramt af en så kvælende sult, at jeg omgående fik ekstremt kvalme, og måtte ud og kaste op. Det sker ofte, at sulten kommer som et lyn fra en klar himmel. Det samme gør mætheden. Jeg kan ikke spise ret  meget ad gangen, før jeg føler jeg kan trille. Men det kan jeg vel egentlig grundlæggende godt, med den kropsform jeg er ved at anlægge.

‘Tætsiddende’ er din nye yndlings-beklædningsgenstand. 
Altså hallo, nu skal den mave krat’edme vises frem, og den skal bæres med stolthed – ikke gemmes væk i løse klude. Vi ved jo allesammen godt, at løse klude igen bliver yndlings-beklædningsgenstanden når baby er født. Så er der sgu ikke meget stolthed over det blævrende korpus længere.

Du spiser syreneutraliserende tabletter som slik.
Der kan altid lige kværnes en Balancid mere. Og én til. Halsbrand er svær at slippe uden om, og selv om natten kan jeg vågne af det. Derfor: Balancid på mit natbord og i min taske når jeg skal ud. Kan ikke leve uden. Det er mit nye drug.

Du distraheres af livet i maven.
Jeg kan have gang i fede samtaler, være ved at blive undervist eller se en god serie. Hvis lillebror vågner, så går jeg i dvale, og har kun den dansende mave for øje. Det bliver jeg bare aldrig træt af at kigge på og mærke. Og det begynder at blive lidt et problem i takt med, at han vokser. Det er som om jeg mærker ham oftere og oftere, og derfor forsvinder fra jordens overflade en del mere.

At gå på trapper er som at bestige et bjerg.
Jeg bor på 2. sal, men jeg sværger at min krop (og min puls) fortæller mig, at 2. sal er rykket meget længere op. Det går så langsomt efterhånden, at jeg ofte må stikke Noah mine nøgler, fordi han ellers skal stå og vente på, at jeg engang dukker op og kan låse ham ind i lejligheden. Og så tager det gerne lige 5-10 minutter før pulsen er tilbage til normalen, og jeg kan tale igen.

Du har det varmt. Også når det er koldt.
Ej men, det er jo helt vanvittigt, at jeg skal være gravid hele sommeren. Og det var det samme med Noah. Denne gang tager jeg bare en måneds tid mere, nu hvor vi får os et lille septemberbarn. Idag regner det, og det er lidt køligt. Alle vinduer i lejligheden er åbne, men mine tæer er så svedige, at jeg tror jeg kunne skøjte rundt. Hold kæft hvor er det bare ulækkert! Håber sommeren bliver kold og dejlig. Eller – det gør jeg selvfølgelig ikke, men måske gør jeg lidt.

Et spejl og en ekstra mand indgår i dine hårfjernelses-rutiner.
Ok, jeg har endnu ikke sat Jon igang med mine ben (… eller andet), men det er nogle jævnt akrobatiske stillinger vi (jeg) efterhånden er ude i, når der skal barberes hår af. Og jeg tror ikke der går længe, før Jon får æren – eller jeg simpelthen bare opgiver, og håber at sommerens største trend, er lange, sorte og stikkende hår på benene (og please også i bikinilinjen). Ja who am I kidding, Jon får ikke lov at barbere noget som helst. I kan kende mig på håret inden længe. Eller – allerede faktisk. Det look rocker jeg allerede.

Du får dun på maven.
Når nu vi er ved hår, så kan jeg lige tilføje, at der er ekstremt meget af det. Nu også på maven i form af små hvide (og sporadisk også mørke) dun-agtige hår. Sammen med mine strækmærker – der har fået strækmærker – så ser det sgu helt formidabelt ud efterhånden. 

Dine blodårer bliver mere mandige.
Når man bliver gravid, så sker der det at mængden af blod i kroppen øges, og derfor kan blodårer blive mere tydelige. Jeg har i hvert fald blodårer som gør enhver sygeplejerskestuderende lidt små-lummer i humøret, da der er noget godt at stikke i. Bonus-info: Hjertet bliver også større. Ifølge Noah bliver hjernen så også mindre. Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. 

img_1348



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Når lillebror kommer til verden.