Savner ham. Alt for meget!

Dimission anno 2012.

Ak ja. Så var det min lillebrors tur til at dimittere (hedder det dét!?) igår. Færdig med folkeskolen og ud i verden med ham. Og det var en spøjs dimission. I forhold til min egen sådan som jeg husker den.

Vi starter ud med viceinspektøren der holder en tale i hvad der føles som flere dage (og de stole vi sad på, var de samme stole som var på skolen dengang jeg gik der! Gamle og elendige skøge-stole). Han nævnte blandt andet at han ville sende de unge mennesker ud med god energi, i håb om at de ville blive til noget stort. Bagefter snakkede han om at det ser sort ud for drengene da meningsmålingerne siger at ca 25% af dem, ikke vil være hverken uddannede eller i arbejde om 15 år. Motiverende, right? Så snakkede han om EM og alt muligt jeg ikke hørte fordi min mobil var mere spændende – og pludselig døde mikrofonen. Som et tegn fra de højere magter til at han skulle tage at tie stille og få os videre i programmet. Men han nåede dog lige at kalde afgangsklasserne u-underviselige. Igen, motiverende.

Så skulle vi synge fællessang (hvad pokker er det med folkeskoler og fællessang!?). “For der var skoven grøn grøøøøøøn” runger stadig i mine ører her et døgns tid efter.

Skoleinspektøren har altid været meget glad for at synge for, men hun gik dog lige lovlig langt da hun forsøgte sig med en rap. Ikke at det fungerede særlig godt. Hun er jo skoleinspektør.

Og så var der alle pigerne… Ja hvor skal jeg starte. De tudede. Og tudede. Og tudede lidt mere. Og det er da sødt nok og alt det man nu siger, men for faen! Det er nu livet begynder. Min dimission var sgu ikke noget i nærheden af gårsdagens. Er du vimmersvej, hvis vi havde grædt, så ville forældrene sgu syntes vi var sindssyge, og lærerne ville blive helt pinligt berørete. Jeg forstår det bare ikke. De tudede da de holdt taler, de tudede da lærerne holdt taler, de tudede da de kom, de tudede da vi spiste, de tudede da de gik. Jeg håber da deres fest gik bedre!

Og jeg synes bare at jeg havde det SÅ godt i folkeskolen. Havde den samme klasselærer fra start til slut – elskede folkeskolen. Men jeg græd satanedeme godt nok ikke. De unge mennesker jeg så igår, har skiftet lærere ud flere gange end jeg har været fuld. (Og jeg har været ret fuld). Så ja ja jeg er nok bare en muggen kynisk skøge, men jeg forstår bare ikke. De må jo bare ha’ haft det godt. Og jeg er allerede parat til at besøge min gamle klasselærer efter sommerferien, bare for at se om ikke hun kan klemme en lille bitte tåre ud for min skyld.

Men det var nu hyggeligt. Og lærerne genkendte mig. (Godt eller skidt, man ved det ikke). Selv skoleinspektøren. Troede jeg. Indtil jeg skulle sige farvel og lovede snart at komme på besøg. “Ja Nadja det må du gerne, det kunne være så hyggeligt!”. Dafuq?

Og så ringede min skovbanan hele 3 gange – årh hvor var det dejligt at høre hans stemme. Den lille vidunderlige unge!

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savner ham. Alt for meget!