Hov, bloggen blev 5 år.

Det er lørdag d. 24. december 2016.

Det er lørdag d. 24. december 2016, og jeg står i Fakta. Midt i mellem mylderet af de få der lige mangler en mælk, tonser jeg rundt efter det hele. Altså flæskesteg, fløde, kartofler og alle de der ting, som er ret essentielle for en traditionel julemiddag. Det virker i øvrigt helt absurd at shoppe flæskesteg på selve juleaftensdag. Sådan lidt utjekket og for sent på den agtigt. Og meget lidt lig mig. Lige på det punkt, ja der er jeg faktisk ok tjekket.

Hjemme i lejligheden sidder Jon med Noah, som siden igår har haft det rigtig skidt. Han har feber, hoster og har ondt i halsen. Igår aftes kastede han op. Og så har han bare sovet det meste af dagen væk. Lille mand. Han vil ingen steder idag. Og når man er 8 år, så er det altså store ord, at ville aflyse sin juleaften.

Så vi skal ingen steder. Og juleaften bliver altså bare os tre og et vissent juletræ, i en lille lejlighed i Vanløse.

Min familie har lige været forbi til gave-byt, og så havde de and og risalamande med. Vi kommer ikke til at mangle noget, ud over deres gode selskab, dansen om juletræet og lidt julestemning. For den er der måske ikke det store af, nu hvor Noah igen blunder på sofaen, og kun har spist 1/2 Danone yoghurt siden igår aftes.

Det er første gang jeg ikke fejrer jul ude, men når det nu endelig skal være, så er det ikke helt galt at fejre den med mine to drenge, og vores visne juletræ.

 

juletrae



kommentar

   

1 kommentar

  • Av, hvor ærgeligt – men gaver og risalamande kan sikkert live lidt op, – håber hvertfald at både sønnike og træ fik af-visnet lidt i løbet aftenen og den endte rigtig hyggeligt trods alt (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hov, bloggen blev 5 år.