Jamen det er jo skønt at være single....

Der er i grunden ret mange huller i mit gulv…

… Er ting jeg kommer til at tænke over når jeg alligevel bare ligger og glor ud i luften. Eller: “det der fedtede håndaftryk på mit spejl burde nok blive fjernet snart”. Der går mange tanker igennem mit hoved, når jeg bare ligger dér. Mest af alt handler mine tanker om min eks. For han var da sød, dejlig, fantastisk, lækker, forstående, omsorgsfuld, kærlig, humoristisk og helt igennem vidunderlig. Ja ja, jeg er helt med på det her var min beslutning – og jeg står ved den! MEN, hold kæft jeg savner ham. Hold nu fucking kæft hvor jeg bare savner at ringe til ham og fortælle ham en masse ting om min dag. Tager mig selv i at tænke: “Ej det skal jeg lige huske at sige”, men nej.

Vi skrev lidt sammen i dag.. Og det var SÅ sært det der med: “Håber du har det godt”, “Vi snakkes”, “Hej Milla”. Havde mest af alt lyst til at proppe hver besked med røde hjerter og kyssesmileyer (men den havde nok ikke været helt god, vel?)

… Og når jeg så ligger dér i sofaen. Om aftenen når Noah er faldet i søvn, så dukker alle tanker op. “Ja C, du gjorde det rigtige, men hvis du nu bare kunne prøve, så kunne I måske finde ud af det? Men hans familie og venner må da også hade dig, ja han hader dig vel også og hvorfor tror du selv det er en god idé at prøve igen?”. Og det tror jeg egentlig ikke det er – næ, jeg ville jo ikke mere så hvad skulle ha’ ændret sig nu? Keine. Udover trygheden som er forsvundet. Og at det måske ikke alligevel helt er så irriterende når han driller mig eller når han har ret i ting. Ikke at det er grunden til at jeg smuttede i første omgang altså.

Argh, mit lille hoved står bare ikke stille. Kører forbi hans lejlighed hver dag og jeg tager mig selv i at sidde og glo efter ham, på trods af jeg aldrig så ham når jeg kørte forbi da vi var kærester. Hvorfor helvede er det så svært det der kærestesorg? Hvorfor går jeg ikke fri af de piksmerter (altså ikke bogstaveligt talt pik) når det var mit valg? Og hvorfor fanden skal det fylde så meget?

Jeg står ved min beslutning fordi jeg ved det er den rigtige, men det ændrer ikke på at han har sat sig godt og grundigt i mit hjerte – og ja han nægter altså at rejse sig og skride. I det mindste tuder jeg ikke hvert øjeblik. Har faktisk haft makeup på i dag. Det er store sager, for det er første gang jeg har turde gøre det og satset på jeg ikke ville græde i løbet af dagen.

Appetitten er også tilbage. I stor stil. Nu skal jeg kæmpe for ikke at æde for meget. Sig mig hvad helvede er det her? Er der en venlig sjæl der gider skrive faserne efter et break-up ned? Kommer der nogensinde et tidspunkt hvor jeg kan leve med han finder en anden en dag? (Han skal bare aldrig finde en anden, altså det skal han bare ikke! BASTA!) Og kommer der nogensinde et tidspunkt hvor jeg kigger ind i min fremtid og kan se at det kan lade sig gøre at få noget op at køre med en anden?

Hold kæft jeg er sølle. Godt jeg har optaget en dårlig film jeg kan tude til i aften.

   

5 kommentarer

  • Oh well. Jeg stod godt nok på den anden side af bruddet, hvis man kan sige det sådan, men mine indlæg (der er mange!) fra 22 april 2012 og frem til nu, beskriver nok faserne lige lovlig godt 😉

    Jeg føler med dig. Den tryghed er så svær at give slip på. Men jeg hepper også på dig, skal du vide.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mullefilumsen

      Jeg er overrasket over hvor ramt man bliver når det er ens egen beslutning – havde regnet med det var piece of cake. Men nej 🙁

      Tak for dit hep, det er tiltrængt – jeg må kigge forbi din blog og blive inspireret til at komme videre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha hvor jeg føler med dig søde. Det er bare skide svært! Og især svært at holde sig fra tilbagefald!
    I øvrigt har jeg skrevet om faserne ovre hos mig. Du kigger bare forbi. Du er jo altid velkommen <3
    Kram til dig, søde MulleF.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mullefilumsen

      Ja det er bare så pisse svært for det er bare ikke følelserne der fejler noget 🙁

      Jeg kan godt huske lidt om de faser du var igennem. Der var både trøsteshopping og druk på programmet, ikke? Der har jeg været – men må vist hellere få opfrisket de faser for ellers ender jeg som en eller anden ynkelig Bridget Jones agtig type der ligger på sofaen, fed og med mormortrusser – imens jeg synger kærlighedssange og æder junk (det lyder på den anden side hyggeligt nok).

      Kram til dig og tak for opmuntringen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis. Druk og shopping hjælper altid. Lidt. Og junkfood. Indtil man får dårlig samvittighed. Og så er man lige pludselig dobbelt ked af det. Ond cirkel!
      Håber alligevel du formår at bryde den. Kæmpe krammer!

      Siden  ·  Svar på kommentar

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jamen det er jo skønt at være single....