Ved alt, kan alt, må alt, gør alt.

Dejlig weekend, skøn ferie.

Så har Noah taget hul på sin første ferieuge. En uge jeg ved han ser mindst lige så meget frem til, som mig. Vi skal nemlig op til oldemor i Sæby på onsdag, og vi er så heldige at hans yndlings onkel (min dejlige lillebrormand) skal med.
I går var der “Tag en ven med gratis, hvis du har årskort”-dag i Zoologisk Have. Og selvom vi var der for en uge siden, så valgte vi at tage derind igen, med Jon som gratis ven. Og det var bare så hyggeligt. Det er altid lidt nemmere at tage den med ro, når indgangen er gratis. Så har man ikke noget man skal nå på helt samme måde, som hvis man var betalende gæst. Vi startede ud på børnezoos legeplads, hvor Noah fik knaldet noget energi af, imens vi nød en kop kaffe, og efter et par timers afslapning i solen, ville Noah gerne ud at kigge på dyr. Vi tog først af sted hjemmefra ved 14.30 tiden, så da vi endelig gik ud i parken for at nyde dyrene, var de fleste gæster smuttet. Så det blev til en fantastisk hyggelig sommeraften, (MED dejlig sol) og lidt med følelsen af at være de eneste gæster tilbage. Og det passede os alle fint – måske især mig, der elsker at tage billeder og troligt tager i hvert fald 500 billeder hver gang jeg er i zoo. Det gør det lidt nemmere at få de der knivskarpe kodak-moments, når der ikke er andre mennesker i vejen 😉

PicMonkey Collage1 PicMonkey CollageDet endte med, at vi først kom hjem kl 20, så det blev til sen aftensmad, og en træt knægt efter en skøn eftermiddag og aften i zoo.

Jeg har været så heldig, at få lov at prøve Storytel, som er et helt bibliotek fuld af lydbøger (og der er altså MANGE) med både danske og engelske titler, og de sidste tre aftener har Noah fået lov at falde i søvn til lydbøger. Det fungerer bare SÅ godt. Han har ellers normalt rigtig svært ved at finde ro, hvilket nok også til dels er min egen skyld, da jeg har været for gavmild med iPad spilletid, eller film. Men det fungerer bare med lydbøger, så jeg kan klart anbefale Storytel! Lige nu er der 14 dages prøveperiode, og man kan sagtens opsige det inden det koster penge (99kr om måneden). Jeg glæder mig i hvert fald også til når jeg om en måned ligger ved poolen i Tyrkiet og lytter til en god bog. (Fifty Shades trilogien er der også, ladies 😉 ) Og jeg opsiger det nok ikke igen! Storytel kan hentes som app på de fleste tablets og de fleste mobiler – men er også at finde som alm. hjemmeside på computeren 🙂
* Jeg har fået lov at prøve Storytel i en måned, fordi jeg er buzzer for Buzzador. Det koster intet at buzze, og det eneste krav er, at man fortæller sin mening om det produkt man har fået lov at afprøve. Jeg har før buzzet VANISH og KNORR bouillon, og det er smadder nemt. 🙂

2014-06-26 20.03.20
Nå, det skulle heller ikke ende i et eller andet vildt sponsoreret, men jeg ER faktisk begejstret for Storytel, og jeg synes det er sindssygt fedt at Noah kan ligge og falde i søvn til lydbøger. Jeg gjorde det selv som lille, og det elskede jeg. 🙂

I alt går det bare godt her. Mine sidste karakterer fra skolen, er sendt af sted til de uddannelser jeg har søgt ind på, så det er med spænding (og lidt diarré) jeg kan gå og vente en måned på at få svar. Jeg er slet ikke sikker på jeg kommer ind på min førsteprioritet, selvom mine karakterer er gode, og mit gennemsnit er super. Jeg tør nok ikke rigtig tro på, at jeg er så heldig!
Om en måned ligger vi i Tyrkiet, og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig – skal fejre min fødselsdag dernede og forhåbentlig også fejre, at jeg ER kommet ind på den skole 🙂 🙂

Så selvom det er en kedelig regnvejrssøndag i dag, så synes jeg der er ret meget at smile af (og lidt at skide af).Untitled1

mullef

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ved alt, kan alt, må alt, gør alt.