Og så kom du...

De vildeste og mest kvalmende måneder.

Jeg er nu nået dertil hvor kvalme og opkast svinder ind, og kun generer mig et par gange om ugen. Endelig! Troede det ville vare evigt. Jeg lagde ellers ud med at have det ret fint, sådan et par uger efter tissepinden var positiv. Men derfra var det op ad bakke. Ærligt talt.

img_0663

Der gik ellers ikke længe fra vi gik igang med at prøve, til jeg stod med en positiv test. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville gå så stærkt, så jeg kunne næsten ikke fatte det, da jeg 2.juledag stod og kiggede på de to streger. Jeg tror der gik lidt tid før det ligesom sank ind, hvis det da overhovedet er sket endnu, og jeg måtte da også tisse på lidt flere pinde – bare lige for at være sikker.

Nytårsaften gik med at spytte i cola hjemme hos mine forældre. Jeg havde ikke været der ret længe, før min mor passede mig op i et hjørne – bare lige for at høre om jeg var gravid. Det er vist ikke så ofte jeg siger nej til alkohol. Men en hyggelig aften, hvor tankerne nu mest gik på den lille søde hemmelighed. Vi, Jon og jeg, havde nemlig besluttet ikke at sige noget til nogen endnu. Det var virkelig svært. Virkelig. For hvad kan man lige tale om, når det eneste der fylder er to streger, og tankerne om hvad man har i vente?

img_0671

Min mor har så også fortalt, nu hvor hun ved at jeg er gravid, at jeg var virkelig kedelig nytårsaften. Det var jeg nok også. Ret meget.

Et par uger efter, gik jeg ned med kvalme, opkast, træthed og ekstrem madlede. Der var bare intet der kunne behage mig. Og når man får kvalme både af sult – og af tanken om mad – så er det også en lille smule besværligt.

Men et par tidlige scanninger, for hyggens skyld, gjorde det mere udholdeligt at komme igennem. Selvom man kan have det noget så rædselsfuldt, så er det jo dobbelt så vidunderligt, det man har i vente.

 



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og så kom du...