A thousand years

Dårlig mor.

Altså hvad er det med mødre (inklusiv undertegnede)?

Så startede Noah i skole. Det reagerer han altid på, mere eller mindre. Det er svært efter en dejlig sommerferie, ligesom det også er for alle os andre, der dog formår at pakke vores vrede ind i vat, og skjule det så godt vi kan for omverdenen (alt imens vi hader kollegaer, arbejde, skole og alt andet der ikke omhandler afslapning og tanketomhed). Det gør børn jo ikke – for de er så umiddelbare og kalder en spade for en spade. Og at starte i skole efter en ferie er bare K.E.D.E.L.I.G.T.

Noah tager det ellers egentlig pænt nok. Han reagerer, ja. Men tager det meget pænere i år end de to forrige skoleår. Det er vist mest bare det der med at slå lyttebøfferne ud, og lukke ædespalten i, der forvolder problemer. Men det er jo stadig et problem, og det får jeg selvfølgelig at vide af skolen. Og så kommer den…

Den dårlige samvittighed. Følelsen af at være en rådden mor. “Jeg gør aldrig noget rigtigt“, “Jeg har ødelagt mit barn“, “Hvorfor i alverden vil du dog have flere børn, din børne-ødelægger?“. Og det er simpelthen så latterligt. Noah er som Noah er. Ikke sådan et barn der passer ind i en boks – og det rammer altså hårdt både for barn og forældre. Den der skide boks, som ingen rigtig passer ind i, men som nogen formår at sætte sig i alligevel – den er så forkert skruet sammen. Og når det så vælter lidt for Noah, så vælter mor med.

Og det sker ved hver skolestart. Der danner sig et mønster. De næste par måneder synes Noah at det er: “buuuh – ked’liiigt” at gå i skole, og så opfører han sig derefter. Imens sidder jeg på nåle og venter på beskeder eller opkald fra lærere, alt i mens jeg skriger mig selv ind i hovedet, at jeg måske bare skulle få fjernet hele underlivet inden jeg sætter flere børn til verden, som jeg lige kan ødelægge og forskrue.

Så vender Noah sig til skolen igen (… er stadig lidt en ballademager, men oh well) og jeg kan trække vejret og tænke: “Ok. Det skal nok gå. Han ender ikke med at sælge stoffer i baggården alligevel“. Og så er det sommerferie igen.

IMG_3741
Så nu fortjener jeg croissanter. 2 stk. idag, og så må jeg senere hen skrive et indlæg om det kødtelt af en mave, der er resultat af disse. Eller også snakker vi ikke mere om det. 



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A thousand years