De første nattevagter på Riget.

nattevagt

Så er weekendens nattevagter overstået, og jeg er så småt ved at føle mig som et helt menneske igen. Det har været sjovt at se afdelingen i natten – fremfor travlheden i dagvagterne som jeg er vant til. Det er jo noget helt andet, og selvom der er nok at lave, så er der en helt anden ro. Begge nætter var dog så rolige, at sygeplejersken jeg havde vagt med, redte op på kontoret i lænestolene, så vi kunne slappe af. Det var en lidt vild følelse, det der med pludselig at være der som lønnet vikar – at indgå i normeringen og være den eneste til stede på afdelingen – udover en sygeplejerske. Det var lige dele angstprovokerende og for vildt sejt.

Jeg glæder mig allerede til næste nattevagt i weekenden, og denne gang sammen med den sygeplejerske der var min vejleder under modul4-klinikken. Det skal nok blive hyggeligt.



kommentar

9 ting der irriterer andre (og lidt dig selv) når du læser til sygeplejerske.

Jeg skal til at igang med det sidste modul inden sommerferien, og allerede nu er jeg vildt irriterende, gammelklog og lidt for fuld af stolthed til at andre kan holde mig ud i længere tid ad gangen. Når jeg skriver “andre”, så mener jeg selvfølgelig Jon. Der er ikke andre at sammenligne med, for det går altid ud over ham, den arme stakkel.

  1. Jeg ved ALTID bedre. Hold nu op, ja jeg tror næsten jeg ved det hele. Der går helt Silas i den, når Noah spørger om noget (det kunne være et sår eksempelvis) og Jon giver et svar, som jeg pludselig kan argumentere for, ikke helt er rigtigt. Der burde jeg måske overveje, om Noah har gavn af at vide noget om erytrocytter og koagulationsfaktorer, eller om Jons forklaringer måske er helt ok.
    Hvem prøver jeg lige at narre. ALLE har ret til at vide, og bør være interesserede i at vide, hvordan kroppen reagerer på celleskade, undskyld SÅR.


  2. Forleden lå jeg og nussede Jon, og de eneste tanker der kørte i mit hoved, var de latinske betegnelser for muskler og arterier som jeg passerede med mine fingre. Tal lige om romantik.
    A. Carotis Communis, Brachium, A.Brachialis, Antebrachium, A.radialis. Godnat skat.


  3. Jeg overanalyserer ALT ved min egen krop. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg den seneste måned har været både gravid, haft cyster i underlivet, haft endometriose, leukæmi og leddegigt.
    Jeg vil så også vove at påstå, set i klogskabens baglys (… vent, bagklogs.. Lysba.. Bagklogskabens lys. Hvad hedder det lige!?) Nå, men jeg vil altså vove at påstå, at intet af ovenstående er aktuelt. Og nej, farmor, mor og hvem der ellers kigger med – jeg er ikke gravid.


  4. Alting handler om at være sygeplejerske. Jeg er så fagligt stolt, at jeg kunne tale om det for evigt. Det er faktisk ikke en egenskab ved mig selv, jeg sætter særlig stor pris på.
    Der er intet værre end mennesker der definerer sig selv ud fra deres arbejde. Sådan har jeg altid haft det, og jeg har kastet lidt op hver gang nogen har plastret det op på Facebook eller Instagram, hvor seje de selv er eller hvor fedt deres arbejde er, og hvor fantastisk det hele er. Og nu er det mig. Jeg er seriøst nederen. Og jeg er ikke engang halvt sygeplejerske endnu.


  5. Næsten et år inde i uddannelsen, og jeg føler mig allerede klog og erfaren. Altså i forhold til dem der lige er startet på uddannelsen for et par måneder siden.
    Der er bare intet federe, end ikke at være de nyeste mere. Nu er der faktisk nogen på skolen der ved mindre end mig – det må betyde at jeg er helt tosset klog, jo. Ikke?


  6. Er du måske læge? Altså jeg er jo næsten. Ifølge mig selv.
    Er den første til at overanalysere andres kroppe også. Fortæl mig om din smerte, hvordan du slog dig eller hvor det gør ondt. Så skal jeg nok fortælle dig hvad du fejler.  Har i øvrigt haft en lægekittel på, så jeg er der jo næsten.


  7. Kropsvæsker. Dem er vi ikke sarte med. Jeg tager ikke hensyn til at du spiser, eller bare ikke gider høre om det.
    Afføring, bræk, urin, pus, – you name it. Hvad farve havde det? Konsistens, lugt? Og hvor meget var der? No worries, den tager vi da lige over aftensmaden. Det var så lidt.


  8. Hospitals-serier er for evigt ødelagt. Både for mig selv, og for dem jeg ser dem med.
    Øøøh sådan dér måler man altså ikke blodtrykket. Ej, søde ven – det er vildt urealistisk at……..


  9. Hvis jeg er i selskab med andre sygeplejestuderende eller sygeplejersker. Så er det bare synd for dig.
    Vi slår straks over i faglige termer, og kan under ingen omstændigheder lade være. Der skal snakkes og du vil ikke ane hvad fanden vi taler om.

annoying

Om at stå med hovedet nede i bugen på et andet menneske.

12898343_10153935913241832_7331382649543320696_o

Sådan dér ser man ud efter at have overværet leverkirurgi fra første parket. Jeg har lige afsluttet mit første lange praktikforløb på Riget, og da det var en kirurgisk afdeling, skulle jeg prøve at se en operation. Det er faktisk noget af det jeg har glædet mig allermest til, for hvem ved hvordan man reagerer når først man står der. Jeg var udmærket klar over, at selvom jeg forestillede mig at jeg kunne tåle det, at så var der stadig en god chance for, at jeg skulle skrabes op fra gulvet efterfølgende. Sådan blev det dog ikke – jeg stod bogstaveligt talt ansigt til ansigt med det hele. Jeg er ikke ret høj (sådan ca. kun to lorte) så jeg fik simpelthen en skammel (JA) at stå på, så jeg bedre kunne følge med. Og hvor var det vildt! VILDT at have læst i bøgerne om vores hud-lag, og så faktisk se dem – lige dér i al sin rigtig-hed. Se bughinden, og bagefter hvad der gemte sig bag den (for ikke-kendere kan jeg sige at det er den “pose” der holder alle indvolde på plads).  Jeg så en LEVER. En levende LEVER. Det er altså sejt. Den ser jo ud lige nøjagtig som de svine-levere du kan stå og kigge på i kølemontrene i Super Brugsen. Forskellen er bare, ja at det her var en menneske-lever, og at den var levende.
Kirurgen viste mig hvordan metastaser så ud, og fortalte hvordan de skulle skæres væk så man både sikrede sig at få det hele ud, men også tog hensyn til resten af den lever der skulle blive tilbage.

Jeg ELSKEDE at være med. Og patienten spurgte også ivrigt ind til oplevelsen, da vi mødtes efterfølgende. Det er ikke udelukket, at jeg en dag i fremtiden er at finde på operationsgangen, enten som operations- eller anæstesisygeplejerske.

Mit liv er stort set identisk med Greys Anatomy.

Med lidt småjusteringer velsagtens.

Men ikke desto mindre er det sådan det føles, når man nu arbejder på Rigshospitalet. Yes, du læste rigtigt. Den her småforvirrede nybegynder har fået arbejde. På den fantastiske afdeling jeg lige har slået mine folder (hedder det, det?) i de sidste 10 uger. Vi snakker selvfølgelig ikke 37 timer, for jeg er jo studerende. Men jeg er nu ansat som timelønnet vikar og har allerede fået de første vagter. Nemlig to nattevagter i næste weekend. Godt jeg har fri hele ugen, så jeg kan få sovet inden da.

Skærmbillede 2016-04-16 kl. 09.38.05



kommentar