Valgkamp i børnehøjde.

Jeg skal ikke begynde at skrive noget om valgkampen – det er der vist rigeligt om i medierne for tiden. Men, (og er der ikke altid et men?) dette guldkorn fra Pomfritbanditten, det synes jeg ikke I skal snydes for:

Skærmbillede 2015-06-06 kl. 18.48.19

Lidt om et besøg af veninderne.

Så kom dagen, hvor Noah havde tre dejlige piger med hjem fra skole. Og det gik bare så fint! De fungerer bare som gruppe, og forstår at respektere hinanden. Noah har ofte ret svært ved at acceptere når nogen stopper ham i noget, han egentlig selv synes er hylende morsomt, men ikke med pigerne – hvis de siger nej, kvitterer han med et: “Okay”. Men de havde i hvert fald en fest! Da vi kom hjem, fik de alle lov til at lave deres eget kalenderlys, og ellers blev der spist pandekager, set film, spillet playstation, leget på værelset – og ikke mindst grinet og fjollet til den helt store guldmedalje 🙂 Helt klart en succes!

Idag har Noah fået sin egen historie med hjem fra skole. Han har meget uro i kroppen hvilket kan forstyrre både ham selv og de andre, så derfor skal hans historie læses op for ham om aftenen, (og morgenen hvis der er tid) sådan at han kan huske hvad han skal gøre, hvis han føler trang til eksempelvis at sige høje lyde. På det første billede i hans historie, står der at han er glad for skolen, vennerne og lærerne. Og så er der tegnet hans lærere og en enkelt ven: Esmeralda! Så kan det nok være knægten påstår at han synes piger er ulækre, men han har alligevel bedt om at lige netop hun blev tegnet, og kom med i hans histore. Jeg synes det er så sødt. Og så håber jeg bare historien virker for ham, så han kan lære at få noget ro i krop og sind, og følge ordentligt med i skolen. Han er super dygtig til så meget, og det ville være rart hvis han gav sig selv lov til at opdage det.

PicMonkey Collage

 



kommentar

Da mors hjerte knak, og Noahs hage blev fire sting rigere.

 Det har ellers været noget af en heftig fredag for os. Dagen startede ellers bare super godt, med Noah der kom med et guldkorn på vej i skole:

Mor, når jeg bliver stor vil jeg lære at drikke cola. For så kan jeg kigge forbi, og drikke en cola med dig, og så kan vi tale om livet og om hvad vi ellers går og laver.”

Elsker simpelthen de kommentarer der kommer af og til. Lige pt, er vi i den mere filosofiske ende af skalaen. Nå, jeg får ham afleveret på den fede måde, hvor han giver kæmpe krammere og vinker i vinduet, og så tager jeg hjem igen for at drikke en kop kaffe med Jon, inden turen går på arbejde. Det blev til halvanden time på arbejde – en dejlig halvanden time hvor lille Viggo lærte at sige Camilla da han sked igennem sin ble, og hvor han senere kaldte mig mormor. Så ringede Noahs skolelærer. Noah var faldet og havde slået sig – meget! Han havde fået en flænge i hagen, men hun havde meget svært ved at se hvor stor den var, fordi det blødte meget voldsomt. Så hun så helst at jeg tog ham på skadestuen. Så mig afsted mod skolen hvor Jon havde været så sød at tage en taxa for at møde mig, og så ellers ind på kontoret og hente min lille forslåede kriger. Det var et rigtig grimt og voldsomt syn at komme ind til. Han sad og var meget chokeret over det hele, og kunne ikke rigtig tale, fordi det gjorde ondt. Der var bare blod overalt på hans tøj (ok, overdrivelse, men der var virkelig meget, og der var ingen tvivl om at det havde været ret grimt).

På skadestuen fik Noah et lille plaster med bedøvelse på, imens vi sad i venteværelset. Det hjalp meget på humøret, og han fik rigtig gang i mundtøjet igen, og snakkede til højre og venstre. Men så blev han kaldt ind til sygeplejersken og lægen. Og herfra var det bare ikke så sjovt længere. Det var sjovt da det kildede at få vasket blodet væk, men smilet stivnede og blev erstattet af voldsom gråd og frygt i øjnene, da Noah så lægen med nål, tråd og saks. Har aldrig set ham SÅ ræd før, og det gjorde så forfærdelig ondt. Han var så bange, at han gik fuldstændig i panik, så det endte med at Jon måtte ligge på briksen med ham, imens jeg holdt hans ben, og sygeplejersken holdt hans hoved fast. Det var simpelthen så rædselsfuldt, og det føltes som et decideret overgreb, men der var bare ikke noget at gøre. Han vred sig rundt og sparkede, og fik også råbt et enkelt skældsord og skreget at han bare ville ha’ mig. Puha, hvor var det hårdt for os allesammen. Men lægen havde den mest rolige hånd jeg nogensinde har set – han har nok syet mange rædselslagne børn 🙂
Noah fik så lov at vælge et stykke legetøj. En eller anden vandsprøjte-tingest, som vi blev enige om kunne komme med i bad om 2 dage (for før må han ikke).

Da det så var overstået, var Noah glad igen. Men både mig og Jon mente, at reglen er, at når man får en flænge i hagen, så skal man ha’ en ting fra Fætter BR og bestemme aftensmaden. Vi tog hjemad igen, hvor vi på vejen besøgte skolen og fritten, så Noah kunne fortælle hvad der var sket på skadestuen, og vise sit sår frem. Og så tog vi ellers i Fætter BR, hvor der blev købt Minecraft legetøj for en halv månedsløn (ja man må jo kompensere for at ha’ fastholdt sit barn imens det blev syet i) og bagefter handlede vi ind til lasagne og pandekager. Nu er bedøvelsen aftaget igen, så Noah sprang lasagnen over og hoppede på pandekagerne i stedet.

Han er simpelthen så mega sej, min tapre store dreng. Og den her weekend skal klart bruges på, at forkæle ham og hygge om ham.

Nu må vi se, om der ligger en gave til mig på arbejdet mandag. Det kan jo være det også er gældende, når man har barn syg 😉

IMG_9615



kommentar

Nyt layout igen igen igen. Og så noget med playdates.

Endnu engang har bloggen fået en makeover. Jeg bliver nok aldrig nogensinde tilfreds i det lange løb, så det er svært at lade være, selvom jeg jo egentlig selv husker mange blogs netop på layoutet 😉 Men jeg er ret vild med det jeg har fået lavet nu, og har fået fat i Photoshop hvilket jo også gør, at jeg kan lege lidt mere, og gøre det hele mere personligt.

Når man går i skole, (og her er det Noahs og ikke min skole jeg refererer til) er det sådan, at det bliver forventet fra lærerens side, at man som forælder aktivt tager del i det dér med at få det sociale op at køre i klassen. Lige pt. kører vi bordgruppe-aftaler, hvor man (sjovt nok) tager de venner med hjem, som man sidder til bords med i skolen. I dag har Noah været hjemme hos én af tøserne – med to andre tøser han sidder sammen med. Imorges var han sådan lidt: “Jeg gider ikke mor, for pigerne vil kun lave perleplader og tegne“, men han endte jo med at hygge sig helt vildt. Og der var hverken perler eller tegninger. I går var han så hjemme hos én af drengene, og der hyggede han sig så meget at han blev rasende da jeg hentede ham. Han ville fanme ikke hjem. (Men det kom han altså til sidst alligevel – heldigvis uden problemer)

Jeg var SÅ nervøs da alt det legeaftale-halløj gik igang. Noah har aldrig været vant til det med at have venner med hjemme, da han jo gik i børnehave ret langt væk. Og så er han jo af natur ret voldsom, så jeg har nok lidt frygtet at der var noget ballade med ham. Men alle de tanker var fuldstændig hul i hovedet – det går så godt, og han leger så godt med alle de andre børn. Det er så dejligt at det bare fungere, og at de andre børns forældre kun har positivt at fortælle. Det hjælper så også på det hele, at han kommer hjem et sted hvor der kun er ham og et par stykker andre, for dér hvor det går galt, er som oftest dér hvor der er mange mennesker omkring ham.

I næste uge er der allerede to legeaftaler på plads. Mandag ligger fast, men så skal der lige findes et hul i kalenderen, hvor de tre tøser kan komme med hjem Ja ja, han gør det sgu rimelig godt allerede 😉



kommentar

Lidt om alt og ingenting.

Så gik tiden lige, og bloggen døde da fuldstændig hen. Men ok, jeg har også meget om ørerne med både arbejde, afleveringer og familieliv. Den sidste uge har jeg så været syg (igen igen igen efter vuggestueopstart. Hvem sagde voksnes indkøring ikke er hård?) hvilket har betydet at jeg har smidt omkring fem kg, er håbløst bagud i afleveringer og har skide dårlig samvittighed overfor mit arbejde. De er så heldigvis vildt forstående, hvilket er noget nyt for mig. Har aldrig helt været vant til, at det er ok at melde sig syg! 🙂

Udover sygdom, ja så går det bare derud af. Der sker ikke meget når verden drejer sig om det samme hver dag, hvilket nok også har haft en rimelig stor betydning for bloggens stilhed. Der er ikke meget at skrive om, når der ikke er meget at fortælle. (Sidder allerede nu og kæmpe med skriveblokade, for her sker vitterligt INTET!)

Men hvad er der sket siden sidst?

– Har købt en Macbook Pro (elsker elsker elsker elsker elsker elsker den!)
– Har forelsket mig i Kap Verde, og drømmer mig dertil (og håber flyveren kan tage mig dertil næste vinter)
– Har fået min kontrakt på en midlertidig fastansættelse i Vuggeren. Jeg er fan af det!
– Er blevet lidt for vildt med én af ungerne (… man ved det bare, når man kommer til at kalde hende for “mors pige”….) Hun går iøvrigt under navnet Tuttemor.
– Er startet forfra med at se “Friends”. Igen. Igen. Igen. Igen. Igen. Igen. Bliver aldrig træt af det.
– Har overgivet mig, og smidt penge efter den sofistikerede madordning, som hersker på Noahs skole. Who knows, måske hjælper det ham med at komme hans selvopfundne kræsenhed til livs.
– Noah har lært nye ord på fritten. Om kønsdele. Men han har også lært ti-tabellen i skolen, så noget fornuftigt sker der da også.

Nu vil jeg vende tilbage til “Friends”, min dyne, min the og mine kleenex. Håber stadig der er nogen derude der følger lidt med i alt det ingenting jeg skriver 🙂



kommentar