Lidt om insulin, løbebånd og livet.

BLOG
Det gik ellers lige så godt, det der bloggeri. Men så var sommerferien slut (… og med det mener jeg tiden uden lektier) og tiden løber afsted, og det er svært at finde plads til at skrive en masse herinde, nu når der sker så meget spændende hele tiden.
Jeg er så glad for mit studie. Det er den rette hylde jeg er kommet på – selvom det allerede er både hårdt og angstprovokerende. Jeg har været i første klinik hos hjemmeplejen, og det var en rigtig positiv oplevelse. Her fik jeg lidt større kendskab til den basale sygepleje, og jeg fik da også lov at prøve at give insulin, at dosere medicin og til at lægge kompressionsforbindinger. Det hele var så akavet som det skulle være, men de ældre mennesker var så tålmodige og forstående. Og ja, så fik jeg jo en kittel på, og det gav et sug i maven.
Jeg er også begyndt at træne to gange om ugen, og jeg er overraskende nok virkelig blevet glad for det. Den havde jeg ikke lige set komme, men det er rigtig rart at få rørt sig. Jeg har da også tabt mig en smule – mest i centimeter rundt omkring (… Hvorfor forsvinder brysterne altid først, når nu der er langt mere mave?!), men jeg er ikke blevet til en helse-mor. Her spises stadig sovs med fløde, og mine weekender er hellige. Så det bliver ikke imorgen jeg vågner op og er slank. Og det er ok, så længe det stadig bare går den rigtige vej, stille og roligt.
Ellers går det bare stødt derudaf. Noah er ved at vænne sig til at gå i 1. klasse, men det er bare ikke nemt for sådan et lille menneske, at omstille sig i så stor en grad man skal, når man skifter fra børnehaveklasse til 1. klasse. Her er langt flere lærere, fag og krav, og langt mindre frihed, tryghed og leg. Det er ikke ligefrem sådan en opgradering man drømmer om i den alder (… eller nogensinde, egentlig), så lige nu er skolen sådan lidt bob-bob, og frikvarter er yndlingsfaget.
Om under en måned skal jeg til min første eksamen, hvilket er noget der giver fuldtidsskidepine. Hold nu op tiden går hurtigt, og jeg føler slet ikke jeg er klar. Men gør man så egentlig også nogensinde det?

Om at have et 1.klasses barn (på flere måder).

Ja, udover det fact at Noah jo bare er et 1. klasses yngel, så er det også ved at være tid til, at han skal gå i 1. klasse. Og det er simpelthen bare den vildeste tanke! Jeg er 26 år (i et par uger endnu – et par vigtige uger!!!) og har en dreng der skal starte i 1. klasse. Hvor blev tiden lige af?! Han staver til en helt masse af ren interesse, og han synes det er sjovt. Vi står på så ufatteligt mange gadehjørner og hakker os igennem gadenavne, og han er altså ved at blive en haj til det.
Matematik er helt klart hans force – aner ikke hvordan, for jeg er så helt igennem snotdum til tal. Men det er sådan det er, og derfor er han faktisk allerede bedre til at regne, end jeg er. Måske siger det i virkeligheden mest om mine skills indenfor det felt, men jeg vælger også at sige højt, at min dreng altså bare er hamrende sej til det matematik! Det betyder også at interessen for bogstaver og læsning er kommet relativt sent i forhold til hans kammerater, så han er nok lidt under gennemsnittet dér, men interessen er der nu – og vi omfavner det, og stiller os gerne op på alle gadehjørner indtil koden er knækket, og Noah ved hvad vejen hedder.

Noahs søde børnehaveklasselærer (nu eks-børnehaveklasselærer, piv.) gjorde det klart for os, at det ville blive meget svært for Noah (og mange andre i klassen), at komme i 1. klasse. Der er flere lærere, flere fag, flere krav og mindre leg. Derfor må vi forvente tilbagefald. Til det sidste forældremøde forklarede hun, at det var helt normalt pludselig at få en 2-årig i huset – helt hjælpeløs og lille. Og det er rigtig rart at være på forkant med det, for hvis det nu bliver sådan rigtig svært for Noah, så er vi forberedt på det, og ved at det er helt normalt.

Jeg har mødt et par af de nye lærere, og de virker rigtig flinke. Den ene virkede sådan lidt Nynne-agtig på mig. Måske mest i hendes udstråling og tøjstil – men jeg er vild med det! Så må jeg jo bare håbe at der også er en Hjørdis iblandt.

P6110018

P6110025

P6110028



kommentar

En tand mindre at børste.

P6110026 P6110030
Så røg der endnu en tand her for et par uger siden. Begge fortænder har været temmelig løse ret længe, men lige pludselig, kunne Noah næsten hive den ene ud. Han gjorde det bare ikke, for han går lidt i panik over det. Men da jeg så hentede ham på fritten dagen efter, var den røget ud. Midt i en tur på løbehjul – og Noah var stolt.
Jeg siger iøvrigt tak til Storm fra fritten, som har bildt Noah ind at hvis han putter tanden i et glas vand, så vil tandfeen ligge en guldmønt i vandet, og noget slik ved siden af. Tak.



kommentar

Var det noget med et par asiatiske svinekæber, og noget flækærtemos i madpakken?

Noah har i et stykke tid snakket om, at få mad fra skolens madordning, fordi der er nogle andre fra klassen der får det. Jeg tænker egentlig, at det er helt fint for mig – altså bare en gang imellem, da det ellers hurtigt bliver ret dyrt i længden.

I dag kunne jeg så se et link til ordningen på forældreintra, og tænkte at det vel så var på tide, at jeg kiggede på det. Efter at ha’ oprettet en profil derinde, kan jeg nu se udvalget af mad i det næste lange stykke tid, og det ser nogenlunde sådan her ud:

Anderagout med pasta og salat med pærer, spidskål og enebær
Ragout af oksetykkam med jordskokker, timian og knust sort peber. Flækærtemos og sprøde rodfrugter
Kartoffel-porresuppe med ristede hasselnødder, grov løvstikkepesto og fransk løgpizza
Eat-hotdog af okse- og lammekød med ristet rug, blommeketchup, svamperemoulade, poppede kerner samt chokolade-havremælk
Hokaidosuppe med ristede græskarkerner, fåremælksyoghurt og spicy græskarmuffin
Røget makrel med radiser, agurk og kartofler i mild rygeostcreme. Rugbrødsbolle
Kalvefrikassé med persille, kogte kartofler og glaserede rødbeder i balsamico
Asiatiske svinekæber med jasmin ris og salat af blommer, fennikel og cashewnødder

Nu har jeg godt nok en dreng, hvis liv ville være fuldendt hvis han fik lov til, at leve af lyst brød, knorr lasagne og ostepops, så det er jo ikke fordi han er nem at please i forvejen, men det her!? Har sådan lidt sendt en føler ud på min private Facebook, og der er delte meninger omkring menuen, men dog stadig en generel enighed om, at det bare ikke er noget at servere for børn. (Nogen, inklusiv mig selv, ville endda gå så langt at sige, at det ikke er en menu man generelt serverer. For nogen!) Ok, jeg kan måske gå så langt og sige, at det er fint maden er der – men så ha’ dog et mere down-to-earth menukort til os, der bare gerne vil servere normal menneskemad for vores børn! Altså, mad kan jo godt være sundt og spændende, uden det er gourmetmad. Det kan da ikke passe, at vi efterhånden alle sammen skal være så spelt, at vores børn skider bærkompot og anderagout?! Nu er det heldigvis sådan, at der er et nogenlunde ok alternativ sådan ca. hver gang merkur og venus står på linje med hinanden, og der er fuldmåne og stjerneregn, som består af mad jeg synes lyder lidt mere som noget Noah ville spise, men det er indtil videre udsolgt helt indtil november! (Her kan man så overveje, om ikke der burde laves lidt mere af den slags mad, så man ikke skal være ude et helt skoleår i forvejen, for at få bestilt mad til sit barn 😉 )
Jeg ved godt, at der findes nogen der ville klappe i deres hænder over sådan en menu her, og det er jo ikke fordi jeg beder om fed friture mad, men jeg synes bare godt man kan peppe almindelig mad op – på en almindelig og sund måde. Altså, hvornår begyndte det lige at være Noma der stod for udbringningen af mad i almindelige danske folkeskoler?

Ok, jeg har en skide kræsen søn, og det bærer mit indlæg her nok også præg af. Han får selvfølgelig lov at prøve noget mad hvis det er det han vil, men det går mig sgu lidt på, at det hele skal være så fancy-pancy, at når der så en sjælden gang dukker et normalt måltid mad op på menuen, så går folk så meget amok, at man skal være heldig hvis ens barn når at smage det, bare én gang i hele dets skoletid!



kommentar

Nu officielt med skolebarn.

Noah er i skole. Det er jo helt vildt at tænke på. Og sikken en velkomst! Vi mødte op i skolens aula, hvor resten af skolens ca 800 børn stod med flag, og sang skolens helt egen sang. Det var simpelthen så fint, og så dejligt! Jeg kæmpede virkelig for, ikke at knække helt sammen. Jeg var så stolt, og så rørt på samme tid. Og da ungerne skulle ind i deres klasser for første gang, stod mange af eleverne stadig på gangene med deres flag, og smilede sødt til de små. Selv de helt store klasser, virkede engagerede 🙂

Efter det, fik vi lige  hurtigt lov at tage billeder i klassen, og så var det ellers bare af sted igen, så ungerne kunne være skolebørn, og vi forældre kunne sætte os over til et, hvad der skulle vise sig at være jordens længste informationsmøde. Super søde ledere og lærere, men da vi nåede til spørgsmål fra forældrene, der blev jeg godt nok træt i mit hoved.

Forældre er en underlig størrelse. Der var én af fædrene der insisterede hårdnakket på, at bruge informationsmødet på at brokke sig over, at der ikke er køleskabe i klasserne. Og hans argument var, at hvis der var køleskab til lærerne, måtte der også være til eleverne. Og der kan det altså godt være, at jeg bare er sådan ok medgørlig. Men jeg tænkte bare, at det sgu da ikke kan være så svært at købe en madpakke med køle element, eller en lille køletaske. Og så måske tænke over hvad man giver ungerne med i madpakke. Vi andre har overlevet uden køleskab, og det er meget normalt at der ikke er et. Åh hvor havde jeg bare lyst til at åbne munden. Det endte med at tage halvanden time i alt. Hvilket er ret lang tid hvis man spørger mig. Især fordi meget af den information der blev givet, egentlig sagtens kunne ha’ været sendt ud på forældreintra. Det var ikke livsvigtig viden. Men det er måske igen bare mig. Jeg tænker meget sådan, at det hele er nyt, men man lærer det jo med tiden. Om det så er vuggestue, børnehave eller folkeskole. Man skal nok finde ud af det hele efterhånden. Jeg har ikke brug for, at få al information på dag 1 🙂

Og så er jeg nok også bare vildt utålmodig, fordi jeg skal ind til Vuggestuen nu 🙂

DSC_0040 DSC_0041 DSC_0045 DSC_0048



kommentar

Older posts