Yes it is still alive.

Så var jeg lige “typisk mig”, og forsvandt sporløs, hva’? Det er nok mest fordi mit liv i de sidste mange uger, har været fuld af studie, kedelige hverdagsting og alt det dér der gør livet så dejligt, og alligevel så intetsigende. Med andre ord: Der sker simpelthen ikke noget, der er værd at fortælle, men jeg har det dejligt. Måske især fordi jeg igår afleverede min projektopgave, sammen med den gruppe jeg er sammen med i hele det her modul. Det var ellers noget jeg havde frygtet, men jeg endte i en fantastisk gruppe, så det hele er gået over al forventning. Modulet er stadig frygteligt – den forventning blev heldigvis imødekommet, så helt forkerte var mine anelser ikke, da jeg forudså et par lange og kedelige 10 uger.

Så hvad ellers? Ikke så meget. Jeg kan godt mærke, at det her bliver ét af de dér indlæg, der nok ikke burde se dagens lys, simpelthen fordi det er så kedeligt. Men jeg fik pludselig lidt dårlig samvittighed over aldrig at skrive, og dårlig samvittighed vinder som regel.

Det jeg egentlig ville var nok også bare at sige, at jeg lever, jeg har det godt, men jeg har intet at fortælle. Det kan jo være det ændrer sig inden længe.

 

skaermbillede-2016-10-13-kl-13-25-10

Ham her er iøvrigt begyndt til taekwondo.



kommentar

“Alle sygeplejersker slår ihjel”

Til et arrangement for noget tid siden, blev jeg, af en ret fordomsfuld type skulle det vise sig, spurgt:

Hvordan har du det med, at alle tror, at sygeplejersker slår ihjel?

 

Han havde lige fundet ud af, at jeg læser til sygeplejerske, og kommentaren kom i ramme alvor (I shit you not!). Han mente i øvrigt også, at vores arbejdsopgaver var meget ens, i og med han havde været i militæret, og altså gav en form for aktiv dødshjælp, om end den måske ikke var så frivillig.

Godt så.

Og helt ærligt ikke? Så er han den første på Planeten Jorden, som jeg er stødt ind i, med et så forskruet syn på en anden profession. Alle patienter og pårørende jeg er stødt på gennem tiden, har været fulde af tillid til mig, og de sygeplejersker de har haft med at gøre. Jo, det er da ikke altid kemien har været der, men det er jo menneskeligt. Det betyder altså ikke, at vi har lyst til at slå patienterne ihjel.

Jeg blev faktisk meget chokeret over kommentaren. Altså jeg ved jo godt, at han har suget det til sig gennem Nykøbing-Falster-sagen, men jeg havde dog ikke troet, at folk så ville regne med, at sygeplejerske bare er en omgang morderiske sataner, der nyder godt af, at slå andre ihjel.

Men på den anden side, så mente han også at:

“Bogstavbørn, er børn af forældre der ikke gider passe dem”

 

Ja altså børn med diagnoser, hvis nogen var i tvivl om hvad han mente. Der fik jeg en ellers god hvidvin jævnt galt i halsen.
Jeg siger jer, at det var en forrygende aften, med en så positiv bordherre.

 

PicMonkey Collage-6



kommentar

Tværfagligt modul.

Ja overskriften er kedelig, men det er indholdet også.

Sommerferien er slut. Slut. Jeg er ved at komme mig over chokket, dog. Men skolen er igang, og min telefon bimler også lidt oftere, nu hvor dagligdagen også er igang igen på Rigshospitalet. Så jeg er banket tilbage til virkeligheden igen, hvor der er arbejde (hvilket i øvrigt er så skønt!), men også skole. Og forberedelser dertil. Og jeg har nået studiets lavpunkt, i hvert fald hvis man skal lytte til min mavefornemmelse, samt alle jeg kender der har været igennem det samme forløb.

Alle siger, at det er kedeligt, rodet, meningsløst og det værste modul på hele studiet. Velkommen til modul 5, Camilla. Nu er første uge gået, og så er der heldigvis kun 9 uger igen.

Det er et tværfagligt modul. Det vil jo altså sige, at jeg skal være sammen med andre professioner. Det er til gengæld meget spændende. Men hele modulet er bygget op omkring gruppearbejde. Og det munder ud i en gruppeeksamen. Altså. Mere hippie bliver det simpelthen bare ikke. Og jeg er mildest talt død uimponeret. Jeg er ikke fan af gruppearbejde. Slet ikke. Og det lader da også til, at de fleste i min klasse har det på samme måde. Men alle virker flinke og rare, og første uge er jeg også kommet igennem uden at få mordtanker på nogen som helst måde. Så det er på én eller anden måde vel nok ikke gået helt galt. Endnu.

Så. Hvis her er lidt stille herinde for tiden, er det bare fordi jeg sidder i et hjørne og skumler lidt. Og glæder mig til om 9 uger, hvor jeg er tilbage hvor græsset er grønnere – nemlig i min gamle klasse. Hvor temaet ikke er gruppearbejde og gruppeeksamen.

Gruppeeksamen.. Seriøst..

Skærmbillede 2016-09-04 kl. 10.48.13



kommentar

Dårlig mor.

Altså hvad er det med mødre (inklusiv undertegnede)?

Så startede Noah i skole. Det reagerer han altid på, mere eller mindre. Det er svært efter en dejlig sommerferie, ligesom det også er for alle os andre, der dog formår at pakke vores vrede ind i vat, og skjule det så godt vi kan for omverdenen (alt imens vi hader kollegaer, arbejde, skole og alt andet der ikke omhandler afslapning og tanketomhed). Det gør børn jo ikke – for de er så umiddelbare og kalder en spade for en spade. Og at starte i skole efter en ferie er bare K.E.D.E.L.I.G.T.

Noah tager det ellers egentlig pænt nok. Han reagerer, ja. Men tager det meget pænere i år end de to forrige skoleår. Det er vist mest bare det der med at slå lyttebøfferne ud, og lukke ædespalten i, der forvolder problemer. Men det er jo stadig et problem, og det får jeg selvfølgelig at vide af skolen. Og så kommer den…

Den dårlige samvittighed. Følelsen af at være en rådden mor. “Jeg gør aldrig noget rigtigt“, “Jeg har ødelagt mit barn“, “Hvorfor i alverden vil du dog have flere børn, din børne-ødelægger?“. Og det er simpelthen så latterligt. Noah er som Noah er. Ikke sådan et barn der passer ind i en boks – og det rammer altså hårdt både for barn og forældre. Den der skide boks, som ingen rigtig passer ind i, men som nogen formår at sætte sig i alligevel – den er så forkert skruet sammen. Og når det så vælter lidt for Noah, så vælter mor med.

Og det sker ved hver skolestart. Der danner sig et mønster. De næste par måneder synes Noah at det er: “buuuh – ked’liiigt” at gå i skole, og så opfører han sig derefter. Imens sidder jeg på nåle og venter på beskeder eller opkald fra lærere, alt i mens jeg skriger mig selv ind i hovedet, at jeg måske bare skulle få fjernet hele underlivet inden jeg sætter flere børn til verden, som jeg lige kan ødelægge og forskrue.

Så vender Noah sig til skolen igen (… er stadig lidt en ballademager, men oh well) og jeg kan trække vejret og tænke: “Ok. Det skal nok gå. Han ender ikke med at sælge stoffer i baggården alligevel“. Og så er det sommerferie igen.

IMG_3741
Så nu fortjener jeg croissanter. 2 stk. idag, og så må jeg senere hen skrive et indlæg om det kødtelt af en mave, der er resultat af disse. Eller også snakker vi ikke mere om det. 



kommentar

Jeg siger ikke at jeg købte en børste til 475 kroner.

Men jeg siger heller ikke, at jeg ikke gjorde. Til gengæld fik håret en god (vand)ondulering, og jeg ligner ikke længere en hippie anno Roskilde Festival 07´.

13908813_10154263041836832_4871029577299696176_oNu er jeg ved at være dér, hvor de to kærligheds-fester vi har i vente i august, bare kan komme an. Kjolen (… ja ja kjolerne), stiletterne, tasken (taskerne) og håret er klar til champagne, sol (JO DANMARK, på de skide to dage kan du godt lige!) og dans.

Håber I har det herredejligt. Min ferie kører fortsat. Noah startede i 2. klasse igår. Og jeg er fyldt 28 siden sidst.



kommentar

Older posts