10 ting man gør som nybagt mor.

Bruger sin baby som levende tallerken. En baby kan godt hænge i armene på sin mor, og sådan en mor bliver sommetider sulten. På et tidspunkt, ja så går det bare op for mor, at hun er nødt til at spise. Og så fungerer en baby altså glimrende som tallerken, og krummerne rammer derfor ikke gulv eller sofa. Kun baby.

Skider for åben dør. Ind i mellem, så vil ens tarmsystem skide på (ha!), at baby ikke vil have at man går fra den. Og så må man være kreativ. At skide for åben dør og samtidig snakke med sin baby, det giver i hvert fald 30 sekunder til at få styr på sagerne inden baby reelt opdager, at man er gået på toilettet. Ved hysterisk baby og akut behov for blæretømning, så kan to arme vokse til i hvert fald fire – og man kan mestre et toiletbesøg med en baby på armen. Det anbefales dog ikke hvis man skal mere end at tisse.

Finder ekstremt stor glæde i en lorteble. Ja. Dette gælder måske særligt mødre til små babyer med mavekneb. Hold nu op, det er lige så man bliver rørt til tårer, når baby bliver højrød i ansigtet, og presser som man selv gjorde da man pressede baby ud. Det bliver ikke smukkere. Og så skal indholdet i bleen jo også lige holdes øje med.

– Apropos at holde øje, så holder man øje med hvor meget baby spiser, skider og sover. Er man total pro, så bruger man en app til at skrive det hele ned. Og der går sport i den. Det kan i øvrigt også være meget rart når man bliver vækket, helt beløjet, om natten og ikke engang kan huske sit eget navn, at man så lige kan slå op i arkiverne, og se hvornår baby sidst fik mad.

– Tager ekstremt mange billeder af baby, og deler dem på de sociale medier. Men baby er sgu så sød, og alle skal se hvor vidunderlig en skabning den er. Det med at begrænse sig, ses sjældent hos nybagte mødre – og helt generelt hos forældre. Medmindre de hårdnakket står ved slet ikke at vise deres børn frem online. Og så er der faktisk en chance for at deres familie, venner og bekendte ligefrem mangler at se billeder af ynglet.

– Googler alt. Alt. Dagligt er man nødt til lige at vurdere om man har ødelagt sin baby. Og der er heste-nettets debatter som regel gode. Er det normalt at baby sover konstant? Hvordan får man en forstoppet baby til at skide, og findes der andre derude, der skider for åben dør? Spørgsmålene er mange.

Drikker kold kaffe. Det er nærmest ligegyldigt hvor nem baby er. Kaffe er koldt i barselsland. Mindst lunkent i hvert fald. Hvilket jo nok er meget godt, når man bruger baby som levende tallerken.

– Vasker tøj. Mere eller mindre konstant. For babyer har nemlig helt styr på hvornår du lige har vasket. Og baby vil derfor målrettet gå efter at tisse igennem eller gylpe på samtlige dyner og tæpper lige når du tror du har styr på det. Ligesom den også vil gylpe, sådan rigtig bræk-gylpe, ned ad sine mange dobbelthager, når den ligger på puslebordet, svøbt i et håndklæde efter et dejligt bad. Forfra mor. Forfra. Og baby topper den også gerne med at gylpe ned ad mor.

– Skulle det ske at du kommer ud at handle uden baby, så tager du dig selv i at vugge indkøbsvognen roligt frem og tilbage, så baby ikke vågner. Det er simpelthen blevet så inkorporeret i dine arme og din krop, at du umuligt kan stå stille imens du stirrer ned i køledisken, og leder efter det der er nemmest og hurtigst at tilberede til aften.

– Man jonglerer med tusind ting, og man opdager at man faktisk kan nærmest alt med en baby på armen. Der var det med at bruge baby som levende tallerken, og at tisse med baby. Men man kan også lave mad, sætte vasketøj over, lægge makeup, skrive sms’er, varme flasker, handle ind og gøre rent. Måske ikke i samme tempo som normalt, men man kan gøre det.

Kan du huske din barsel, og hvad der kendetegnede den?

picmonkey-collage-14
Vil du læse min hjemmefødselsberetning, kan du finde den her. Og hvis du vil have helt styr på do’s and dont’s omkring hvad man må sige til gravide, kan du læse dette indlæg og blive meget klogere.



kommentar

Hvad må man egentlig sige til en gravid?

untitled-6
Det er efterhånden lidt en jungle ikke? Både for den gravide, og for den der bare rigtig gerne vil kommentere på det. For hvad er i grunden egentlig okay at bræge op om, til en hormonel (ja selvfølgelig ikke dig, du er jo ikke hormonel) og tyk (nej det er du heller ikke) kvinde, som bærer et lille menneske under sit hjerte? Det kan være svært at navigere rundt i, fordi man allerhelst ikke skal fortie den voksende mave – men så absolut heller ikke bare skal kommentere på den. Der findes, et eller andet udefinerbart sted, en hårfin grænse for, hvad man som menneske kan tillade sig at sige – og ikke sige.

– “Hold da op, sikken en stor mave. Du bliver godt nok stor. Er du sikker på der kun er én derinde!? Det må være lige op over?”

Eller: “Hold da op, du er da ikke ret stor. Er du sikker på den lille får det den skal bruge?”

Nej nej nej og nej! Du siger da vel for pokker ikke, at maven er for stor! Eller for lille! Det går lige i nervebanen på en gravid. For hun er jo ikke tyk, men hun er heller ikke for lille. Hendes mave er jo lige som den skal være. Det eneste rigtige du kan sige (… tilsyneladende) er: “Hold da op. Der er en mave. Den er en mave med ca. ét barn i, måske flere. Der er en passende mængde babyer derinde i forhold til størrelsen på den mave.” På den måde har du nævnt maven, uden på nogen måde at kunne vække nogen som helst form for vrede. Ja medmindre du altså er stødt ind i den gravide, som gerne tager imod alle slags kommentarer, fordi de jo i grunden alle er velmente og positive, og fordi en mave jo selvfølgelig både kan være stor og lille. Og fordi det jo selvfølgelig også er okay, at kalde en spade for en spade, og også fordi den gravide jo godt ved, at du bare gerne vil snakke om hvor spændende det bliver, med den lille ny. Så må du gerne kalde maven stor eller lille. Men stol alligevel på, at baby har det godt uanset hvor lille maven er. Det har vi fagpersoner til at vurdere, så vi behøver ikke skræmme livet af gravide med små maver. Nemt ikke?

– “Nu skal du jo spise for to.”

Eller: “Nu skal du jo ikke spise for to.”

Nej nej og bare nej! Du dikterer vel ikke, hvor meget eller hvor lidt en gravid skal indtage af føde? Det er jo vildt provokerende, for uanset hvad du siger, så er det forkert. Du skal i stedet bare sige: “Spis hvis du vil. Ellers lad være. Du bestemmer helt selv over din egen krop – som i øvrigt har en passende størrelse i forhold til, hvor mange babyer der gemmer sig derinde“. Medmindre du selvfølgelig støder ind i sådan en gravid, der udmærket forstår og er klar over, at denne kommentar også bare er velment og positiv, og endnu en finurlig måde hvorpå samtalen kan dreje sig over på den lille baby (eller babyerne) i maven. Så må du gerne kommentere hvor mange personer hun spiser – eller ikke spiser – for. Nemt!

– “Ved I så hvad der gemmer sig derinde?”

Ja det spørger man tilsyneladende heller ikke rigtig om. For når den gravide så har sagt: “en lille pige” eller “en lille dreng”, så må du jo ikke reagere alt for positivt, som om det der ligger i maven har det helt rigtige køn, i forhold til hvis nu det havde været det modsatte køn der lå derinde. Så allerbedst er, hvis du ikke spørger. For så sætter du ikke gang i en større snak om køn, og hvad nu hvis den gravide er træt af kønsroller, og kalder sin baby for “høn”, og køber både legekøkken og legeværksted til ham.. nej hende.. høn. Det går jo ikke. Ja altså medmindre du støder ind i en gravid, der udmærket er klar over, at du jo spørger af nysgerrighed, og at uanset hvilket køn hun kan fortælle hun venter sig, ja så synes du jo bare det er hyggeligt og spændende at vide hvad der kommer, og du vil jo også bare gerne tale om den lille ny. Hos denne form for gravid behøver du ikke træde varsomt. Men en god idé er dog, at uanset hvilket kommende mor du står overfor, at så siger du aldrig (aldrig!!!!): “Så må vi håbe at det bliver en dreng/pige næste gang“. Det går bare ikke, og det’ uanset hvem du står overfor. Om så den gravide har 3 piger eller 3 drenge – så skal du vide, at hun og hendes mand har valgt at få et barn mere, fordi de vil have et barn mere. Og selvom det måske kommer med et snert af en drøm om at få et andet køn en de forgående, ja så vil barnet være ønsket og elsket uanset hvad. Så den kommentar må du desværre pakke væk, selvom den ligger lige på tungen.

– “Nu må I nyde tiden sammen, inden baby kommer:”

Denne kommentar er som oftest henvendt til de der ikke i forvejen har børn, og det må du ikke sige til dem altså! For så bliver mamasita sgu vred. Der er jo for fanden ikke noget at nyde med de hævede ankler, det knagende bækken, tisseturene om natten, skedesvampen under armene (…ja hvorfor ikke), den tunge mave og den evigt eksisterende halsbrand. Og man kan jo ikke sove på fucking forhånd vel!? Og hvis kommentaren er henvendt til en flergangsfødende, ja så er der jo nok at se til med de andre børn. Så det siger du bare ikke! Medmindre, selvfølgelig, du støder ind i den gravide der udmærket er klar over, at du siger det fordi du egentlig bare gerne vil tale om maven, måske tale lidt om hvordan det var da du selv ventede dig. Hvis du støder ind i denne gravide, så kan du godt sige det. Hun vil nemlig bare nikke smilende, og I vil begge udmærket være klar over, at det jo er en sød tanke, men uendeligt svært at nyde tosomheden, når man glæder sig så forbandet til den lille ny ankommer. Nemt!

– “Er du ikke bange for at flække, og at fødslen trækker ud? Min tante fødte en dreng på 6,5 kilo, og hun sprak hele vejen. Hele vejen. Måtte gå til genoptræning i et halvt år før hun kunne skide normalt. Ja og ungen kom med numsen først.”

Nej ikke rigtigt vel? Det er ikke super informativt, eller specielt rart for hverken den ene eller den anden form for gravide. Medmindre hun selv tager emnet op, selvfølgelig. Det er bare de færreste der vil tale om skrækscenarierne, for det er nu alligevel også de færreste gravide, der glæder sig over at skulle skide en kummefryser der ligger på tværs. Om så hun har prøvet det før eller ej, og om hun glæder sig til fødslen eller ej, så er det unægteligt ikke fordi hun glæder sig specielt over smerten, eller muligheden for at gå i stykker forneden. Tal gerne om fødslen – det synes de fleste gravide er hyggeligt, og det kan være sjovt at tale erfaringer og minder fra ens egne fødsler. Men pak skrækhistorierne væk. En gravid mave betyder ikke partout, at der skal tales om blodstyrtninger, ødelagte ringmuskler og ve-storm i 3 døgn. Hvis den gravide gerne tager de historier med, så opdager du det hurtigt -for så vil hun selv sige til.

– “Hvad skal barnet hedde?”

Det her, det spørger du kun om hvis du har et pokerfjæs der siger spar 2, eller hvis du kan finde ud af, at du ikke skal have en mening om navnet når der bliver svaret. De kommende forældre vil helt ærligt skide på hvad du synes om det navn de har valgt. De har valgt navnet, og din mening gør ikke andet end at skabe irritation, eller måske endda såre de kommende forældre. Så du smiler og siger, hvad end det er påklistret og med en stemme i falset: “Sikken et smukt navn I har valgt.” For det synes forældrene at navnet er. Og din mening – den er så uendeligt ligegyldig. Det skal du forstå. Og hvis du ikke kan forstå det, så skal du helt lade være med at spørge, for så behøver du heller ikke kommentere på det. Nemt!

– “Graviditet er jo ikke en sygdom!”

Stoooooop! Alle ved godt, at graviditeten i sig selv, ikke er en sygdom. Det ved alle. Men alle bør også vide, at der sommetider er nogle følger af graviditeten der gør, at den gravide er nødt til at blive sygemeldt. Det bliver hun ikke for sjov, eller fordi hun synes hun er syg. Det bliver hun fordi de følger der er kommet af graviditeten, hvad end det er bækkenløsning, højt blodtryk eller plukveer, gør, at hun ikke kan varetage sit arbejde. Og så er sådan en kommentar altså hverken velment eller sød, og den kan gøre ret ondt på den gravide, som sikkert i forvejen ikke synes det er sjovt, at skulle sygemeldes. Husk på at ikke alle kroppe kan bære en baby i 9 måneder uden at værke. Og idag skal kvinder jo arbejde, i modsætning til i fordums tid, hvor kvindens arbejde var at være gravid og føde. Et arbejde og en graviditet går altså ikke altid hånd i hånd. Det kan vi jo godt lige allesammen huske, ikke? Nemt, jo.

– Så som du kan se, så er det jo helt vildt nemt at omgås de gravide. Der er ting man bare ikke kan sige, ting man måske kan sige, og ting man kan sige til nogen – men ikke andre – og ting man.. Nej. Uanset hvad du siger, så kommer du til at pisse den gravide af. For selv hvis du ikke siger noget overhovedet, så er det med garanti også forkert. Ja altså, medmindre du møder den gravide der godt ved, at du bare er høflig og ikke vil træde nogen over tæerne. Så har du gjort det helt rigtige!



kommentar

Du ved du er gravid når…

Dine strækmærker får strækmærker. 
Jeg fik tusindvis af strækmærker da jeg ventede Noah. Nu er der begyndt at komme strækmærker i de allerede eksisterende strækmærker. Og nej, du behøver ikke anbefale en god creme. Enten er man genetisk disponeret – eller også er man ikke. 

Du skal tisse når du ikke skal tisse.
Jeg er altid ved at tisse i bukserne – føler jeg. Problemet er bare, at det er lillebror (den lille skid) der bruger min blære som trampolin (og hopper med hovedet først), og derfor sker det sommetider, at jeg ikke engang når ud fra toilettet, før jeg er ved at “tisse i bukserne” igen.

Du er enten ved at dø af sult, eller ved at vælte om af mæthed.
Der findes ikke noget in-between. Igår morges blev jeg ramt af en så kvælende sult, at jeg omgående fik ekstremt kvalme, og måtte ud og kaste op. Det sker ofte, at sulten kommer som et lyn fra en klar himmel. Det samme gør mætheden. Jeg kan ikke spise ret  meget ad gangen, før jeg føler jeg kan trille. Men det kan jeg vel egentlig grundlæggende godt, med den kropsform jeg er ved at anlægge.

‘Tætsiddende’ er din nye yndlings-beklædningsgenstand. 
Altså hallo, nu skal den mave krat’edme vises frem, og den skal bæres med stolthed – ikke gemmes væk i løse klude. Vi ved jo allesammen godt, at løse klude igen bliver yndlings-beklædningsgenstanden når baby er født. Så er der sgu ikke meget stolthed over det blævrende korpus længere.

Du spiser syreneutraliserende tabletter som slik.
Der kan altid lige kværnes en Balancid mere. Og én til. Halsbrand er svær at slippe uden om, og selv om natten kan jeg vågne af det. Derfor: Balancid på mit natbord og i min taske når jeg skal ud. Kan ikke leve uden. Det er mit nye drug.

Du distraheres af livet i maven.
Jeg kan have gang i fede samtaler, være ved at blive undervist eller se en god serie. Hvis lillebror vågner, så går jeg i dvale, og har kun den dansende mave for øje. Det bliver jeg bare aldrig træt af at kigge på og mærke. Og det begynder at blive lidt et problem i takt med, at han vokser. Det er som om jeg mærker ham oftere og oftere, og derfor forsvinder fra jordens overflade en del mere.

At gå på trapper er som at bestige et bjerg.
Jeg bor på 2. sal, men jeg sværger at min krop (og min puls) fortæller mig, at 2. sal er rykket meget længere op. Det går så langsomt efterhånden, at jeg ofte må stikke Noah mine nøgler, fordi han ellers skal stå og vente på, at jeg engang dukker op og kan låse ham ind i lejligheden. Og så tager det gerne lige 5-10 minutter før pulsen er tilbage til normalen, og jeg kan tale igen.

Du har det varmt. Også når det er koldt.
Ej men, det er jo helt vanvittigt, at jeg skal være gravid hele sommeren. Og det var det samme med Noah. Denne gang tager jeg bare en måneds tid mere, nu hvor vi får os et lille septemberbarn. Idag regner det, og det er lidt køligt. Alle vinduer i lejligheden er åbne, men mine tæer er så svedige, at jeg tror jeg kunne skøjte rundt. Hold kæft hvor er det bare ulækkert! Håber sommeren bliver kold og dejlig. Eller – det gør jeg selvfølgelig ikke, men måske gør jeg lidt.

Et spejl og en ekstra mand indgår i dine hårfjernelses-rutiner.
Ok, jeg har endnu ikke sat Jon igang med mine ben (… eller andet), men det er nogle jævnt akrobatiske stillinger vi (jeg) efterhånden er ude i, når der skal barberes hår af. Og jeg tror ikke der går længe, før Jon får æren – eller jeg simpelthen bare opgiver, og håber at sommerens største trend, er lange, sorte og stikkende hår på benene (og please også i bikinilinjen). Ja who am I kidding, Jon får ikke lov at barbere noget som helst. I kan kende mig på håret inden længe. Eller – allerede faktisk. Det look rocker jeg allerede.

Du får dun på maven.
Når nu vi er ved hår, så kan jeg lige tilføje, at der er ekstremt meget af det. Nu også på maven i form af små hvide (og sporadisk også mørke) dun-agtige hår. Sammen med mine strækmærker – der har fået strækmærker – så ser det sgu helt formidabelt ud efterhånden. 

Dine blodårer bliver mere mandige.
Når man bliver gravid, så sker der det at mængden af blod i kroppen øges, og derfor kan blodårer blive mere tydelige. Jeg har i hvert fald blodårer som gør enhver sygeplejerskestuderende lidt små-lummer i humøret, da der er noget godt at stikke i. Bonus-info: Hjertet bliver også større. Ifølge Noah bliver hjernen så også mindre. Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. 

img_1348



kommentar

Tankeskrald og skrot #4

– Min svigermor fortalte forleden om, hvor pigeglad Jon var som barn. Jon giver hende ret, hvortil Noah peger på mig og siger: “Men han gemte den bedste til sidst“.

– Hvorfor klør alting (alting!!!) når man tager neglelak på?

– Hvad er det med jer mennesker og hindbærsnitter? Hvorfor kan I lide dem? Hvad er det der gør dem til noget særligt? Jeg ser en tør kiks med syltetøj. Det er ikke sjovt.

– Da Jon og jeg kiggede på ferie, gik det op for os hvor gerne de fleste hoteller vil diktere, hvorvidt der skal foregå noget “forplantning” eller ej. “I nogle værelser er der dobbeltseng, i andre enkeltmandssenge. Du kan ikke vælge selv“.  Undskyld nu rejser vi jo ikke væk sammen, for at ligge med foldede hænder i hver sin ende af rummet vel? Siger ikke vi skal have analslynger og glidecreme med i håndbagagen, men behøver vi bo som det ugifte par vi nu engang er? Jeg tænker nej.

– Jeg hader gruppearbejde. Så inderligt. Det føles sommetider som om, der ikke er andet på min skole.

– Var der andre der lige lagde mærke til andre bloggeres sponsorerede indlæg for en måneds tid siden? Ja ja, jeg ved godt der konstant er sponsorerede indlæg, men de der cliffhanger: “vi trækker lige stikket, ih hvor er det spændende” for så at dukke op skide to dage efter og reklamere for Telmore Play, som de bare havde siddet og “bingewatchet” (as if). Jeg kan virkelig godt blive træt af intetsigende sponsorerede indlæg som dem. Det er ikke interessant for nogen andre.

– Synes bare generelt det med sponsorerede indlæg har taget overhånd. Fint du gør det, men tænk på din platform, dit publikum og hvad du selv står for.

– Kan man seriøst få krymmel som pålæg nu!?

IMG_3114
… For det er altså underligt!



kommentar

Tankeskrald og skrot #3

– Er jeg den eneste der elsker at trykke bumser ud?

– Er man først voksen når man spiser al slags ost? Og pølse?

– Der var lige en hel klasse der troede jeg var en lærer. Skal seriøst lægge Fjällräven fra mig.

– Hold kæft hvor smager Starbucks vanillelatte rædselsfuldt. Værste 34kroner spenderet nogensinde. På en mandag. Nej, bare nogensinde.

– Når man har et barn der ikke drikker sodavand (Nej slap af, jeg er ikke spelt. Han kan ikke lide det.) så opdager man hurtigt hvor hjælpeløse tjenere på restauranter er. For så er der kun mælk eller æblemost i spædbarnsportioner der kan tilbydes. Det er åbenbart sådan i branchen, at babyer kan få mælk og juice, men rigtige børn skal have cola.

– Af en eller anden årsag ender jeg altid med at høre noget Pyrus-relateret når jeg cykler.

– Eller Nissebanden. Ja eller Nossebanden som min telefon foreslog.

– Nej. Bananpandekager, skyr og bær kan ikke gå for en dessert. Det er en stor, fed, kaloriefattig løgn.


IMG_3113



… Men pænt er det da, til trods for det ikke er farvekoordineret her på billedet. Ja undskyld, det var ikke mit bedste insta-moment.



kommentar

Older posts