5 dage tilbage.

Så fik jeg overstået det tværfaglige modul, og har nu “ferie” (… underviserne kalder det studieforberedende uge. De studerende: ferie). Og om fem dage, drager Jon og jeg afsted på vores første kæresteferie nogensinde. Og turen går til Budapest! Jeg glæder mig helt vildt til, at være alene med min kæreste, til at se og opleve noget nyt. Og til at se den juniorsuite vi har bestilt. Misforstå mig ikke – jeg kommer helt sikkert til at savne Noah, for han er pludselig så langt væk (eller vi er langt væk), og det er længe siden jeg har undværet ham mere end 2 overnatninger. Men alenetid med Jon, det er sjældent, så jeg glæder mig, og ved i øvrigt at Noah jo har det dejligt hos mine forældre.

Vejrudsigten for Budapest: Koldt, måske regn, måske lidt sol, måske lidt sne. Så altså, alt i alt samme som herhjemme. Men vi har jo heller ikke bestilt turen, for sol og varme. Skæbnen vil i øvrigt også, at deres julemarked (som skulle være kæmpe stort og ret lækkert) åbner dagen efter vi kommer derned, så jeg tænker da at kufferten skal fyldes med julepynt. Så det bliver altså lige tre dage med kulde, jul, mad, varme drikke, alkoholiske drikke, kærlighed og seværdigheder. Og så på et plan hvor der ikke skal tages hensyn til, hvad et barn har lyst til. Nope, det er voksentid!

 

skaermbillede-2016-11-05-kl-11-31-58



kommentar

Jeg siger ikke at jeg købte en børste til 475 kroner.

Men jeg siger heller ikke, at jeg ikke gjorde. Til gengæld fik håret en god (vand)ondulering, og jeg ligner ikke længere en hippie anno Roskilde Festival 07´.

13908813_10154263041836832_4871029577299696176_oNu er jeg ved at være dér, hvor de to kærligheds-fester vi har i vente i august, bare kan komme an. Kjolen (… ja ja kjolerne), stiletterne, tasken (taskerne) og håret er klar til champagne, sol (JO DANMARK, på de skide to dage kan du godt lige!) og dans.

Håber I har det herredejligt. Min ferie kører fortsat. Noah startede i 2. klasse igår. Og jeg er fyldt 28 siden sidst.



kommentar

Jo jo, jeg er her endnu. Og noget om Pokémon.

Eksamen blev afleveret, og så var det ferie. Og så var det dér med at sidde indenfor og blogge pludselig ikke så interessant.

Noah er lige sendt i SFO efter 14 dages ferie, hvor vi blandt andet har været i Sæby og besøge oldemor. Denne gang havde vi både lillebror og Jon med, og vi lejede et virkelig hyggeligt hus ved havnen. Vejret var ad helvedes til, på den der skybrudsagtige måde. Vi var i Aalborg Zoo én af dagene, og der stod det ned i stænger i en sådan grad, at der opstod en syndflod fra lamaernes indhegning og ud på stien hvor vi stod. Yes. Men på den lyse side, så fik jeg købt en flot paraply. Heldigvis er vi ikke så nemme at slå ud, og vi havde da en dejlig ferie alligevel, men ærgerligt var det. Især fordi det var Jons første besøg i Sæby, og der er nu noget hyggeligere når solen skinner, og man kan gå en tur på stranden. Det ville jeg ønske han havde oplevet, især fordi det var det eneste ferie han havde i løbet af sommeren, og nu hvor han er på job igen, er det jo selvfølgelig fantastisk vejr. Typisk.

P7100223

P7120302

P7120342

P7120395

Så har vi været til Polterarbend hos vores rigtig gode venner, som skal giftes om et par uger (den fest glæder jeg mig heeeeelt vildt til iøvrigt). Alt i mens Jon var med drengegruppen (selvfølgelig) og lave alt muligt aktivt, så gik jeg med pigerne i Øbrohallen, hvor vi havde lejet kurbadet. Hold nu op hvor var det skønt. Vi lavede også alt muligt andet (der var eksempelvis en limousine, og noget leg i Fælledparken) og endte med at mødes med drengene sent på aftenen, hvor vi dansede til den lyse morgen. Eller måske de gjorde. Jeg måtte hjem og putte Jon i seng.

IMG_3423

Og så er der noget med, at der bliver spillet Pokémon. Og det er der mange der hader, for åbenbart, så er alle der spiller det, uopmærksomme taber-nørder der forstyrrer verdensfreden.
… Men Noah og jeg har gået 58,3 km på 6 dage for at fange pokémons, endda uden at gå ind i nogen eller noget. Og vi har haft det virkelig hyggeligt sammen. Havde det ikke været for det spil, så havde han ikke ville være så aktiv som han har været. Han har virkelig været sej. Og vi har fanget seks Pikachu’s, så jeg har opnået alt i livet nu.

Kan vi måske ikke godt være bare sådan semi-enige i, at Pokémon Go faktisk er en genial opfindelse, hvis man ser bort fra de snotskovle der lever sig så meget ind i det, at de går ud foran biler og ind i folks haver? Det har da fået en masse unge mennesker (ja og børn og voksne for den sags skyld) op af sofaen, og ud at bevæge sig. Så kan det nok være at det ser lidt fjollet ud, når man render rundt i parken og leder, men man får motion. Jeg er vild med det!

Skærmbillede 2016-07-25 kl. 10.22.10IMG_3427

IMG_3507

…. Se “SUVERÆN REKORD” – jeg har ikke engang selv gået så meget siden før jeg startede i skole.

Så har vi iøvrigt også været på stranden. Det har været hamrende lækkert. Men nu er jeg snart smeltet væk, og vi kan ikke sove om natten grundet varmen. Så det gør mig egentlig ikke noget, at det ser ud til, at vejret bliver lidt køligere igen.

IMG_3454

IMG_3463

IMG_3466

IMG_3469

IMG_3492



kommentar

Og turen går til…

BUDAPEST! 

Skærmbillede 2016-06-03 kl. 17.33.07

Jon og jeg har scannet Spies hjemmeside for storbyrejser i efteråret. Vi har aldrig været afsted, bare ham og jeg, og vil det bare så gerne. Især inden vi på et tidspunkt skal til at have sådan en baby, da det jo ikke ligefrem vil gøre det nemmere for os, at være alene. Så jeg allierede mig med min mor, og hun gav grønt lys til en weekend i november hvor hun kan passe Noah, og idag har vi så betalt for vores første kæresteferie nogensinde. Det bliver simpelthen så fantastisk at være sammen, og så i et andet land – et sted hvor ingen af os har været. Det bliver helt vildt godt. Og der er kun små 150 dage til vi sidder og spiser gullasch i vores juniorsuite ved Donau. What’s not to like?

Så hvis du har været i Budapest, så er det nu du gerne må skyde løs. Med gode idéer til steder vi kan spise, drikke vin, øl, pagne, drinks og hvad skal vi se? Vi har tre dage til at tage Sporvognen (….JA!) ud i det blå.



kommentar