En lille tyk og vågen baby.

Samuel er nu syv uger gammel, og har nu flere dobbelthager. Man skal faktisk til at gøre en indsats for at komme ind bag dem alle og “gøre rent”. Dejligt, nu hvor vi havde en opstart med for stort vægttab og gulsot. Han er mega rundhovedet og der kommer langsomt gode elastikker. Det bliver ikke meget bedre.

pa120074Alt går stadig godt. Han er begyndt at være langt mere vågen om dagen, så jeg skal lige indstille mig på at jeg ikke lige altid kan nå det hele, og ikke altid være lige så overskudsagtig som hidtil. Han er nu stadig nem altså. Selv når jeg synes jeg har det lidt hårdt, så har jeg det nemt. Og jeg nyder det, for det kan jo vælte fra den ene dag til den anden. Han har da også lige haft tre dage i rap hvor han sov 20-minutters lure om dagen, og så er han altså ikke så hyggelig at være sammen med. Fint nok at han er vågen, men han er nu altså sjovest når han er vågen og frisk, og ikke vågen og mega træt.

pa120121Noah er stadig virkelig glad for sin lillebror. Intet nyt under solen. Han har det også lidt nemmere, lader det til, end han havde i det første stykke tid. Men der kæmpede vi jo også med uduelige patter og vægttab, så fokus var ekstremt meget på Samuels trivsel. Nu fylder de begge lige meget – på hver deres måde. Jeg har jo lidt den holdning, at det ikke kun er Noah der skal lære at være storebror. Samuel skal også lære, at han er lillebror. Han er ikke enebarn, så ind i mellem, så må han vente lidt. Ja i det omfang det nu kan lade sig gøre for en lille størrelse som ham. Men når Jon er på arbejde og jeg er alene med drengene, så nytter det ikke noget at jeg kun er noget for Samuel, og Noah så bare må vente. Og det går egentlig ret fint. Som sagt, så er Samuel bare rigtig nem, og kan fint ligge og pludre med mine planter eller med sit legetøj, imens jeg laver aftensmad. Jeg overvejer dog at ønske mig en højstol med spædbarndsindsats til ham til jul, så han kan komme med i køkkenet til den tid. Han bliver jo ikke ved med at være tilfreds med at konversere med planter. Formodentlig. Forhåbentlig.

pa130203Ellers øver vi hovedløft. Det går sådan ca. sådan som på billedet. Han har det herligt når han ligger helt fladt, og ikke løfter hovedet. Hvis du følger med på instagram, vil du også se, at der efterhånden er en del af disse billeder. Jeg overvejer at købe kyllingen fra bObles. Bare for at hjælpe ham lidt på vej. Hvis du har erfaring med den, så skriv endelig om det virker. 299kr er sgu alligevel også en sjat at sende afsted, nu hvor ungen jo nok skal lære det uden. Det er i hvert fald ikke en bekymring, for det er jo alligevel knap så ofte at vi møder andre voksne mennesker, som aldrig lærte det. Men det kunne måske motivere ham til at kigge op, fremfor at falde i søvn når han ligger helt fladt. Men skyd løs – virker det med bObles?

pa130181Selv har jeg det godt. Min krop er sig selv igen, sådan nogenlunde. Jeg kan godt mærke at vores trilleture ikke er så lange endnu, men jeg kan gå længere og længere distancer for hver gang, og det skal nok blive rigtig fint. Udover det, så vejer jeg et par kilo mindre end før jeg blev gravid. Og min mave ligner en punkteret badebold – akkurat som før. Alt er som det plejer.

pa130165

 



kommentar

1 måned.

p1010095

Igår blev den her lille bassetrold en hel måned – jeg synes det er gået stærkt, men samtidig føles det som om han har været her for evigt.

Jeg jinxer det jo nok når jeg skriver det ned, for det er jo en regel, men han er virkelig en nem og mild baby. Jo jo, han skal skam nok sige hvor skabet skal stå, hvis vi ikke stiller det korrekt i tide. Men ellers er han simpelthen så nem at have med at gøre. Det var Noah også langt henad vejen, men han sov knap så meget, og var meget svær at få til at falde til ro (… og så var jeg måske heller ikke selv helt så rolig og overskudsagtig som idag). Så jeg sidder ind i mellem og kigger på Samuel, og tænker om babyer nu skal sove så meget – og så længe. Men han trives jo, og er også mere og mere vågen ad gangen. Jeg er bare ikke vant til babyer der kan sove 3-6 timer. Ja, for han tog lige en lur på 6(!) timer igår aftes fra 20-2. Jeg håber det varer ved, og at han måske kan rykke den til efter nat-bajeren, så jeg også får sovet så meget. Jeg er ikke lige klar på at gå i seng klokken 20 nemlig. Det brugte jeg en stor del af min graviditet på.

p1010105

Jeg er blevet mere og mere fortrolig med barnevogn og Samuels rytme, så vi er stort set ude at gå hver dag – dog altid med en lun bajer i bagagen, for uanset hvor meget jeg har fodret ham af inden, så kan han godt lide at overraske mig på vores gåture, og være sulten midt i det hele. Det er sådan en lille sjov leg han leger. Det griner vi meget af, ham og jeg.

Jer der følger mig på Instagram, har nok også opdaget at jeg er ude i en seriøs omgang babyspam for tiden. Jeg kan simpelthen ikke styre det. Det er med dårlig samvittighed jeg uploader billeder efterhånden, for jeg kan sgu godt forstå hvis folk er trætte af at glo på mine babybilleder. Men så alligevel ikke, for han er jo så smuk og vidunderlig – hvilket også altid er det jeg kommer frem til, lige inden jeg trykker “del”, og smider billedet op alligevel. Men altså, jeg kan godt se at det kammer lidt over. Det kan jeg godt. Jeg er bare ikke klar til at skrue ned for det endnu. Og det bliver jeg nok ikke før han selv siger fra over for fotografen her. Sådan var det i hvert fald med Noah. Han gider det ikke rigtig mere, det med at få taget billeder. Det er så alligevel ikke altid jeg hører efter. Jeg er jo hans mor.

p1010134

Nå, men nem baby. Han sover godt, spiser godt og skider nogenlunde. Der er stadig en smule mavekneb – men ikke så slemt som i sidste uge. Men vi giver ham også en smule kamillete (jo man må godt, og nej jeg vil ikke høre dine argumenter for hvorfor man ikke må), og nogle lune bade når det gør lidt ondt på ham. Det plejer at berolige ham godt, og måske endda få ham til at falde godt i søvn, hvis maven gør det svært at finde ro. Alt i alt er han bare det dejligste, ligesom sin storebror.

 



kommentar

Hold kæft man bliver kedelig.

p1010124-1

Altså helt ærligt. Det giver jo sig selv i virkeligheden, at man bliver kedelig når man går på barsel. For man er jo indkapslet i babygøgl, og derfor er der ikke meget andet indhold i ens hverdag. Jeg var seriøst på vej ind på bloggen, for at skrive om mavekneb og fyldte lortebleer. Ja. Det var jeg. Helt ærligt. Hvem helvede gider dog nogensinde læse om det? Jeg gad ikke, det er helt sikkert.

I stedet kan jeg lige kort nævne, at Samuel sov 4 timer i streg i nat. For at vågne og få mad – og sove 4 timer mere. Ja det er også kedeligt egentlig. Så det gider jeg heller ikke fortælle om. Men jeg sov dejligt også. Det gjorde jeg virkelig.

Så… Idag fik jeg igen bakset barnevognen ned ad trapperne, og vi fik gået en lang og dejlig tur. Jeg spiste en kanelsnurre og drak én af de dér mærkelige køledisks-iskaffer (som smager af fisk), og hørte “Outlander” på lydbog. Også kedeligt. Altså at fortælle om. Det var en pisselækker snurre, og en vildt hyggelig tur. Men kedeligt at fortælle om. Og den iskaffe, vist nok fra Starbucks, den køber jeg skisme ikke igen.

Samuel er begyndt at smile når vi taler til ham, og når han kigger på os. Det er til gengæld ikke kedeligt. Eller jo, det synes du nok, for det er ikke din baby, og så er det generelt lidt kedeligt. Men han smilede. Og det fortæller jeg gerne om. Men der er egentlig ikke mere at sige, end at han smiler nu. Sådan mere eller mindre bevidst. Og ikke kun i søvne eller når mælkekomaet er indtruffet. Og så er han begyndt at holde ekstra øje med sin storebror, hvilket er rigtig hyggeligt at sidde og kigge på.

Men mere er der vist ikke sket af ekstremt spændende ting. Jeg har spist fem toffifee, og nu vil jeg se noget doku, imens der ligger en lille baby (ja altså Samuel) og snorker ved siden af mig.

img_3510

 



kommentar

Om flere hager, tykke kinder, grænser, brystpumper og irriterende lemmer.

p1010082
… Lang overskrift alligevel.

460 gram havde den her lille pølse taget på, da sundhedsplejersken var her for seks dage siden. Og det var altså vel at mærke på en uge, at han havde anlagt tykke kinder og flere hager (som man seriøst kan grave i, når han skal vaskes). Så nu er der ikke flere bekymringer angående vægten. Han tager meget fint på, han er ikke gul længere – og så er han glad! Jeg malker stadig, men det bliver mindre og mindre. Sådan en brystpumpe er ikke god for patværket skal jeg hilse (fra patværket) og sige. De er blevet hevet og flået så meget i, at de er blevet helt lilla og ømme. Så det er ikke vildt fristende længere, at malke ud. Ikke at det altså nogensinde var fristende, men måske bare lidt nemmere at få taget sig sammen til, da man ikke havde blå mærker på brystvorterne.

Samtidig begynder det også at blive en smule trivielt, at bruge den smule Camilla-tid jeg har, på at sidde og lade en maskine hive mine brystvorter dobbelt så lange, når nu jeg kunne lave andre ting. Der ikke involverer bryster. Eller brystpumper. Jeg gør det dog lige lidt endnu, da han jo har godt af at få mælken, men jeg kan godt se at det bare bliver prioriteret mindre og mindre. Og det er også okay.

img_3401
Samuel har ikke længere mavekneb – ikke ret meget i hvert fald – så han har vænnet sig til erstatningen. Og han inhalerer det nærmest når det bliver serveret for ham. Deraf kinder og hager, og hvor er det bare pissefedt at se ham blive tykkere, nu hvor vores start var så svær. Babyer er søde, men de er altså pænere når de ikke er gule, og når de ikke taber sig og ser syge og afkræftede ud. Det der sygdoms-look, det var hårdt at se på.

Noah er stadig virkelig forelsket i Samuel, og han holder hårdt på, at han ikke synes det er svært at få en lillebror. Han er dog noget mere grænsesøgende, og han har flere konflikter i skolen end han har haft i langt over et år, så det er tydeligt at det ikke er helt nemt. Men man kan jo godt elske sin lillebror, og så samtidig synes det er svært at han er kommet til. Vi har sagt til ham, at vi jo ikke bliver sure hvis han ikke synes det er så sjovt og hyggeligt, for det kan vi sagtens forstå hvis han ikke synes det er. Samuel tager rigtig meget tid – altså han er en super nem baby egentlig, men når man er 9 år gammel og har været enebarn indtil nu, ja så fylder sådan en kød-tamagotchi jo ret meget, når den så pludselig er her. Samuel kan jo ikke lige vente på at vi har tid – så det sker at Noah må vente, og det er rigtig hårdt ikke at kunne være der lige dér når han har brug for det. Heldigvis er vi jo to voksne, så han bliver jo på ingen måde forsømt. Men det ér bare noget andet, og det kan ikke undgås at tingene er helt anderledes, når der pludselig er et menneske mere i husholdningen. Og i og med han er så grænsesøgende, så får han en masse negativ opmærksomhed hvor lillebror får en masse positiv, og det er fanme svært! Det er ikke sjovt at dikkedikke Samuel, for at skulle irettesætte Noah. Hvis han synes det er svært at få en lillebror, så bliver det jo nok ikke nemmere på den måde. Så vi skal trække vejret en ekstra gang herhjemme for tiden. Så han også får den positive opmærksomhed, som han jo har brug for – deraf grænsesøgende adfærd. Vi skal nok lære det, og det skal nok blive godt. Det er bare svært at blive storebror – og mor og far til to.

img_3400
Idag var jeg for første gang ude at trille barnevognen alene. Det er noget af et show, da vi har barnevognen stående i lejligheden på 2. sal, men vi har endnu ingen lås til den, og så er den stadig så ny, at ingen af os synes den behøver stå i en klam rottebefængt kælder, som i øvrigt lige har været oversvømmet af kloakvand. Så den fine Emmaljunga skal altså bakses ned og op hver gang vi skal ud, så det har været svært at tage tilløb til. Det gik selvfølgelig rigtig fint. Havde heldigvis en flaske med just in case, og endte da også på en bænk ved Damhussøen, med Samuel pakket ind i sin duniduo, imens jeg gav flasken før han kunne overgive sig til søvnen. Han er i øvrigt også udstyret med et sæt røvhuls-hænder, som konsekvent tager sutten fra ham. Han vil så gerne have den – men der er altid en hånd der hiver den ud, og så starter sirenen, og han kan ikke finde ro. Det er det samme når han skal have mad. Det er sgu svært at krænge en flaske forbi begge hænder, når de prøver at skubbe den væk, og så selv proppe sig ind i Samuels mund. Stakkels lille mand. De hænder har han ikke selv valgt. Der burde være et sted hvor man kunne returnere uduelige lemmer, og så få nogle lidt mere samarbejdsvillige.

p1010128



kommentar

Status fra barselsboblen.

p1010111

* Advarsel: Indeholder babyspam!

Imorgen er Samuel 3 uger gammel, og det føles som om han har været hos os meget længere. Han er en dejlig og rolig lille fyr, som egentlig (indtil videre) kun græder når han er sulten – eller har ondt i maven. Desværre har han slået sig på flasken allerede, og den pokkers erstatning giver ham mavekneb.

Jeg havde ellers virkelig sat mig for, at amning bare skulle fungere denne gang, i og med det aldrig lykkedes med Noah heller. Men da Samuel har gulsot, og jeg havde rigtig svært ved at lægge ham til brystet, ja så fik min mælkeproduktion aldrig det nøk opad, som var nødvendigt for at mætte ham. Gulsoten sløvede ham, og hans sutteteknik var helt i skoven, så han tog slet ikke nok på, og trivedes ikke. Vi endte til sidst på børnemodtagelsen på Herlev Hospital, fordi han pludselig blev meget slap og bleg, og ikke rigtig ville vækkes, eller spise. Jeg både ammede, malkede ud og supplerede op, men det fungerede bare ikke. Det tog langt over en halv time, at få bare 5ml mælk i ham på sprøjte. Og ja, amning var vigtigt. Men han er vigtigst, og mine principper og ønsker fylder intet, når han er den der tager konsekvensen af det når det mislykkes.

Så nu malker jeg ud det jeg magter, og ellers får han erstatning. Og det er helt okay. Jeg havde troet det ville ramme mig hårdt, i og med ønsket om en veletableret amning var så stort, men det endte ud i at være et kedeligt og dræbende projekt, som var ved at frarøve mig den glade tid med min nyfødte baby. Det var simpelthen ikke det værd. Amning skal ikke være et projekt, og nu er det sådan det er endt med begge mine unger. Skulle der snige sig en baby mere ind ad brevsprækken engang i fremtiden, ja så er jeg faktisk ikke sikker på jeg gider prøve igen.

p1010030

Nå, men det går også meget bedre nu hvor Samuel får den mad han skal bruge. Som sagt giver det dog en helvedes mavekneb som han virkelig kæmper med. Han presser og krymper sig helt sammen, skriger og bliver meget ked af det. Det er nok det eneste der kan give mig den dårlige mor-samvittighed når det kommer til bryst eller flaske. Var det ikke for de latterlige pis-patter jeg render rundt med, så havde han ikke haft mavekneb eller behov for den erstatning. Og så var han heller ikke blevet sultet i sine første 14 dage. Men nu er det her vi er – og når maven ikke værker, så er han en glad, smilende og snaksaglig lille gut, som ingen af os helt kan få nok af. Heller ikke Noah, som nok ellers godt kunne føle sig lidt tilsidesat i alt det her. Vi gør alt hvad vi kan for at få ham med i det hele, og for at være sammen med ham så meget som muligt, men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der altså flyttet en baby ind, og de har det med at vende op og ned på alting.

p1010325

p1010196

Men udover flasker og mavekneb, ja så går det altså bare rigtig fint. Jeg er blevet lidt bedre til at sove når Samuel sover, men ofte kribler det for meget i mine hænder efter at få gjort lidt rent, få taget mig et bad, malket ud eller skoldet flasker, til at jeg bare kan sove med. Og på de dage hvor jeg får sovet med ham, der føler jeg også at dagen er lidt spildt, fordi den kun går med at sove, made og skifte. Jeg kan bedre lide at være kommet i tøjet, have sat håret og børstet mine tænder når drengene kommer hjem, end at tage imod dem i døren stadig iført morgenånde og ammeindlæg der dingler rundt i min kavalérgang. På den anden side, så er det jo bare så skide hyggeligt at putte med sin lille baby dagen lang, og så kan det nok være at lejligheden ligner en regulær øjenbæ når den er fuld af støv og snavs. Det løber ingen vegne, men det gør tiden med ham her til gengæld.

p1010097

p1010114

p1010106



kommentar