Well played, Metropol. Well played.

Det er lidt op ad bakke, det må jeg nok tørt konstatere. Den 6. februar skydes modul 8 igang, og jeg skal i klinik igen. Denne gang står den på psykiatrien, som vist lidt har været sådan en “nej-hat” gennem studiet indtil videre. Nu var jeg endelig nået til den konklusion, at jeg er klar til at springe med hovedet først, og dykke ned i den svære sygepleje. Den dér hvor man ikke bare lige måler et blodtryk eller tømmer stomi-poser. Det dér psykiatri skræmmer mig ikke rigtig mere, selvom jeg dog stadig ikke ser mig selv arbejde i psykiatrien som færdiguddannet. Nå, men på lige nøjagtig dette modul, kan man indgive ønsker til kliniksteder, og det har jeg selvfølgelig gjort. Det endte meget logistisk, i og med jeg jo skal kunne aflevere Noah hver morgen, så jeg tog områderne i nærheden, bare for at være sikker.

Sikker på hvad spørger du så? Ja det skal jeg sige dig, for det eneste jeg fik ud af at ønske, det var ikke at få nogle af mine ønsker opfyldt. Glædelig jul, Camilla. Der føles det lige lidt som om, Metropol bevidst frasorterer de steder man har valgt. Og ja ja, jeg ved sgu da godt at der jo kun er et vist antal pladser, men jeg var den første til at søge om alle stederne, og selvom der ikke er et først-til-mølle-princip, så føles det alligevel som at få sprøjtet halvanden liter citron i øjet, for derefter at gnide chili ind i det andet, når man så ikke får lov at komme nogle af de steder.

Næ nej. Jeg skal til Ishøj. Ishøj. Ishøj. Ja. Det giver lige en transport-tid på over 1 1/2 time om dagen, for så ikke at tale om et månedskort, der ender med at koste mere end 900kr. Tak Metropol, ad hjertet tak.  Det eneste jeg fik opfyldt, var at jeg ville på et åbent afsnit. Jeg har i øvrigt endnu ikke snakket med nogen, som har fået ét af deres ønsker opfyldt.

Ej, men ved I nu hvad. De har kraftedeme bare at være søde. Og bage meget kage.

 

skaermbillede-2016-12-07-kl-09-15-25

 



kommentar

“Alle sygeplejersker slår ihjel”

Til et arrangement for noget tid siden, blev jeg, af en ret fordomsfuld type skulle det vise sig, spurgt:

Hvordan har du det med, at alle tror, at sygeplejersker slår ihjel?

 

Han havde lige fundet ud af, at jeg læser til sygeplejerske, og kommentaren kom i ramme alvor (I shit you not!). Han mente i øvrigt også, at vores arbejdsopgaver var meget ens, i og med han havde været i militæret, og altså gav en form for aktiv dødshjælp, om end den måske ikke var så frivillig.

Godt så.

Og helt ærligt ikke? Så er han den første på Planeten Jorden, som jeg er stødt ind i, med et så forskruet syn på en anden profession. Alle patienter og pårørende jeg er stødt på gennem tiden, har været fulde af tillid til mig, og de sygeplejersker de har haft med at gøre. Jo, det er da ikke altid kemien har været der, men det er jo menneskeligt. Det betyder altså ikke, at vi har lyst til at slå patienterne ihjel.

Jeg blev faktisk meget chokeret over kommentaren. Altså jeg ved jo godt, at han har suget det til sig gennem Nykøbing-Falster-sagen, men jeg havde dog ikke troet, at folk så ville regne med, at sygeplejerske bare er en omgang morderiske sataner, der nyder godt af, at slå andre ihjel.

Men på den anden side, så mente han også at:

“Bogstavbørn, er børn af forældre der ikke gider passe dem”

 

Ja altså børn med diagnoser, hvis nogen var i tvivl om hvad han mente. Der fik jeg en ellers god hvidvin jævnt galt i halsen.
Jeg siger jer, at det var en forrygende aften, med en så positiv bordherre.

 

PicMonkey Collage-6



kommentar

Så opdrag dog dit barn!

… Ja og opfør dig som et normalt velfungerende menneske, der ikke tror, at du og dit barn, begge er sået af Guds sæd (… Ja jeg skrev sæd), og er mere værd end os andre dødelige.

Det er ikke meget jeg beder om. Og jeg blander mig ellers generelt ikke i andres opdragelse, for her er vi skam ikke perfekte, hverken barn eller voksne. Men problemet er måske netop at du, dig der ikke har din høflighed med dig ud i den virkelige verden, tror du er hævet over alle andre.

Når Noah og jeg går turen til skole om morgenen, og hjem igen om eftermiddagen (… ja og egentlig generelt bare når vi er ude at gå, hvor end det så er) så oplever vi konstant at ingen, og jeg mener seriøst ingen, går til side og giver plads på fortovet. Ja det er seriøst ikke mere end det mit indlæg skal handle om. Fortovs-pli. Og det er særligt forældre og deres børn, der åbenbart mener, at de har krav på hele fortovet, også selvom det betyder, at alle andre må gå ud på vejen, eller suge maven godt ind, og vælte ind i hækken. Det kan altså godt gå hen og blive lidt for actionpacked ned af de små villaveje, inden skolen starter.

Kære forælder. Det er jo ikke en magtkamp. Det er jo ikke fordi du vælger dine kampe med omhu. Det er jo ikke svært at bede sit barn gå til side. Vel? Jeg praktiserer det i hvert fald. “Går du lige til side Noah”, “Hov Noah, se dig lige for, der kommer andre der skal forbi”, “Så går du lige ind foran mig”, “Så går jeg lige ind foran dig”, “Vi rykker os lige lidt, så de andre kan komme forbi”. Ja det er bare eksempler på, hvad du kan sige til dit barn, på en respektfuld, anerkendende og helt ok-agtig måde, hvor dit helt særligt perfekte, nærmest royale barn, da umuligt kan føle sig stødt. Noah bliver i hvert fald ikke ramt på sin stolthed, fordi jeg lærer ham at være opmærksom og vise hensyn.

Forestil dig, at vi er biler. Du fylder begge vejbaner. En modkørende bilist dukker op. Hvad gør du?  Gør du krav på begge vejbaner, fordi du er lidt en nar, eller rykker du over i din vejbane, sådan at der er plads til den modkørende bilist?

Forestil dig så nu, at fortovet er den vejbane. Vi er bilisterne. Ja ok, du dør ikke af at gå ind i mig (… Selvom mit temperament nærmest har nået Vestegns-højder). Hvorfor går du ikke til side? Hvorfor har du krav på at fylde det hele sammen med din familie, imens jeg og min familie ikke må være der?

Det er simpelthen bare mærkeligt. Altså, tænk at skrive et blogindlæg om folk på fortovet. Det burde ikke skulle være et problem at gå rundt, vel?

Og jeg har skam kommenteret på det (jeg sidder jo ikke bare her og brokker mig, uden at have sagt det højt først), men det preller af på dig. Uanset hvor pænt eller vredt jeg siger det.

Vil du ikke godt please lære dit barn at gå til side? Hvilke værdier du giver dit barn ellers, det blander jeg mig ikke i. Men lær dog dit barn at vise hensyn, så jeg ikke også skal støde ind i dit barn med sit afkom om 20 år. Jeg gider ikke være en sur dame. Men åh det er så svært!

Og her vil jeg gerne lige understrege, at det selvfølgelig ikke kun er forældre med deres børn, der har røvhuls-hatten på (altså kun forældrene – børnene kan jo ikke gøre for det), men opdragelse starter et sted. Og måske hvis vi lærer vores børn om høflighed, pli, venlighed og god karma, så er der ikke så mange nederen (JA jeg skrev faktisk lige nederen. Vestegns-temperament nu) mennesker, der tror de ejer det hele.

Og god dag til jer.

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 08.35.30



kommentar

Tankeskrald og skrot #3

– Er jeg den eneste der elsker at trykke bumser ud?

– Er man først voksen når man spiser al slags ost? Og pølse?

– Der var lige en hel klasse der troede jeg var en lærer. Skal seriøst lægge Fjällräven fra mig.

– Hold kæft hvor smager Starbucks vanillelatte rædselsfuldt. Værste 34kroner spenderet nogensinde. På en mandag. Nej, bare nogensinde.

– Når man har et barn der ikke drikker sodavand (Nej slap af, jeg er ikke spelt. Han kan ikke lide det.) så opdager man hurtigt hvor hjælpeløse tjenere på restauranter er. For så er der kun mælk eller æblemost i spædbarnsportioner der kan tilbydes. Det er åbenbart sådan i branchen, at babyer kan få mælk og juice, men rigtige børn skal have cola.

– Af en eller anden årsag ender jeg altid med at høre noget Pyrus-relateret når jeg cykler.

– Eller Nissebanden. Ja eller Nossebanden som min telefon foreslog.

– Nej. Bananpandekager, skyr og bær kan ikke gå for en dessert. Det er en stor, fed, kaloriefattig løgn.


IMG_3113



… Men pænt er det da, til trods for det ikke er farvekoordineret her på billedet. Ja undskyld, det var ikke mit bedste insta-moment.



kommentar

“Hvor er du sej at du træner når du er tyk”

Det er der (heldigvis) ikke mange der har sagt til mig. Det vil jeg gerne lige understrege. Men, for der er et men, det sker at jeg støder på den slags kommentarer henvendt til enten mig, andre, eller bare sådan ment ”in general”, og selvom det er vel ment, så synes jeg faktisk det er lidt latterligt. (… Og så fik du lige kaldt mig tyk dér, tak i øvrigt for det. Jeg beder jo tit folk om lige at sige det højt, bare så vi lige kan tale lidt om det, uden jeg selv har valgt det.)

Jeg er tyk. Fordi jeg spiser for meget sovs og løber for lidt. Det er i virkeligheden verdens nemmeste regnestykke, selv for en matematik-spasser som jeg. 3 sovs + 1 træning = tyk. Sådan cirka. Jeg træner 1 gang om ugen, i perioder mere, men jeg er ikke sej når jeg træner – fordi jeg er tyk. Og grundlæggende er der jo noget galt, når man er en sej overvægtig, fordi man går i fitness, eller løber en tur rundt om Damhussøen. Fordi det burde være så skide ligetil! SELVFØLGELIG (!!!!) skal man kunne gå uden for en dør for at bevæge sig, selvom man er tyk, og tykke mennesker behøver faktisk ikke være dovne fordi de er tykke (henviser til regnestykket ovenover samt billedet nedenfor. For meget sovs ødelægger ret meget for den slanke figur). Vi er faktisk bare mennesker, der så fylder lidt mere i landskabet, men bevares. Og selvfølgelig skal overvægtige gå i fitness, uden at skulle høre hverken det ene eller det andet for det. Altså hvis ikke vi kan gå i fitness, hvor skal vi så lige gå hen, ikke?! Men ok, det er ved at blive en dating-mekka oppe i de træningscentre, så jeg kan da godt se vi optager lidt unødvendig plads. Undskyld så.

Det er sådan lidt dobbeltkonfektagtigt, for ligeså mange der hepper på tykke motionister, ligeså mange er også gode til at pege fingre, fordi man jo selvfølgelig også er lidt klam når man er tyk og træner. Det giver jo helt sig selv. Hvad bilder man sig også ind at stå dér, foran andre og være tyk og ulækker? Ja for de kommentarer findes desværre også (heldigvis har jeg aldrig oplevet det foran mit ansigt, for det havde da resulteret i noget karatehug og et slag. I ansigtet. Med en stol). Og der findes også masser af billeder af tykke mennesker i fitness, som deles flittigt i medierne, så vi lige kan grine af, at de er tykke – og i fitness. For det er da sjovt haha, hva’?

Jeg er ikke sej fordi jeg træner selvom jeg er tyk. Jeg er sej fordi jeg træner! Ligesom alle andre, der gør det – også selvom de måske ikke synes det er lige så interessant som så meget andet de kunne lave. Og så er jeg faktisk heller ikke ulækker, eller én man skal grine af fordi jeg måske ikke løber så langt og elegant som mange andre. Jeg løber. Jeg forbrænder. Det er sejt. Men ikke fordi jeg er tyk – bare fordi jeg egentlig hellere ville lave et eller andet mere spændende. Det er, i min optik, generelt sejt når man får gjort noget man egentlig ikke gider. Om så det er træning, studieforberedelse eller noget helt tredje.

Hvorfor er det sejt at tykke mennesker træner? Fordi de går imod strømmen af fingerpeg og fordømmelse, eller fordi de bevæger sig i stedet for bare at sidde derhjemme, og være tykke med deres sovs? Man kan sgu godt af og til føle sig som en helt særlig race, for der er sgu intet heppekor til de normalvægtige i Fitness World (.. I siger bare til venner, jeg er så klar!), men der bliver heller ikke delt billeder af normalvægtige i fitness, som vi kan grine af. For det er jo ikke sjovt.

Jeg har heldigvis ikke oplevet den åbenlyse ”du er klam dit tykke, svedende, svin”-fordømmelse. Men helt ærligt, ikk? Så kan jeg faktisk godt føle det ligeså fordømmende, når du siger jeg er sej når jeg går i fitness, fordi jeg er tyk.

Skærmbillede 2016-05-30 kl. 14.00.11 … Bare lige for at illustrere, at jeg godt kan bevæge mig udover når jeg er i træningscentret. Så fik vi lige det på plads.

Hvis vi skal sætte det lidt mere i perspektiv:

– Hvor er du sej at du sagde fra overfor det røvhul, når du er tyk.
– Hvor er du sej at du bestod din eksamen, når du er tyk.
– Hvor er du sej, at du kom ind på din uddannelse, når du er tyk.
– Hvor er du sej, at du har klaret alt det selv, når du er tyk.
– Hvor er du sej, at du kunne regne det ud, når du er tyk.
– Hvor er du sej at du turde klippe dit hår kort, når du er tyk.
– Hvor er du sej, at du har åbnet din egen virksomhed, når du er tyk.
– Hvor er du sej,at du er blevet forfremmet, når du er tyk.
– Hvor er du sej, at du turde springe fra 10 meter vippen, når du er tyk.
– Hvor er du sej at du holdt den tale foran alle de mennesker, når du er tyk.
– Hvor er du sej, at du fortalte hvad du føler, når du er tyk.

…. Nej, vel?

Older posts