Mavetarmkirurgi og flytterod.

Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet herinde, men der sker bare så meget, at det næsten er svært at huske, også at trække vejret. Vi har i den sidste måneds tid ligget totalt vandret med lejlighederne (2 der skulle tømmes og én på 2. sal der skulle fyldes op) og så har jeg også haft en eksamen der skulle overstås. Det hele er sådan set gået ganske smertefrit, også selvom det er gjort uden hjælp fra nogen. Eksamen var heldigvis skriftlig og over flere dage, så det kunne jeg klare imens drengene var i skole og på arbejde. Og nu sidder jeg i vores hjem, hvor det efterhånden kun er soveværelset der mangler at komme på plads.

Frem til 14. april, er jeg i min første lange praktik som sygeplejerske. Det er virkelig spændende, og jeg befinder mig på et mavetarmkirurgisk afsnit, hvor jeg altså skal lære al den basale sygepleje. Jeg må indrømme jeg glæder mig en del til denne praktik er overstået. Mest fordi jeg så ikke er så grøn mere. Lige nu kan jeg bidrage med sådan ca. ingenting, men selv i den mørkeste tid, er patienterne simpelthen så søde og overbærende når der kommer sådan en klodset studerende ind på stuen for at måle værdier og snakke om afføring (for det er sådan ca. essensen af det hele på sådan en mavetarm-afdeling). Jeg er stadig vild med at have uniformen på, selvom jeg endnu må indrømme at jeg føler jeg klæder mig ud hver morgen. Men mon ikke den følelse ændrer sig når jeg faktisk har noget viden med mig, og ikke bare følger efter sygeplejerskerne, og gør som jeg får besked på.

Men det betyder altså også at jeg bare sover i det sekund jeg har sagt godnat til Noah. Her snakker vi 19-19.30. Det føles lidt indholdsløst, men det kan ikke være anderledes, for med alle de nye indryk samt grænser der dagligt skal rykkes, så er jeg altså næsten skeløjet når jeg vender snuden hjemad klokken 15. Jeg er faktisk så træt, at jeg dagligt overraskes over min egen madpakke, fordi jeg simpelthen nærmest har smurt den i søvne, og overhovedet ikke kan huske hvad jeg har lavet. Det er hårdt at være sygeplejerskestuderende.

PicMonkey Collage



kommentar

Venter på posten.

… For postmanden skulle gerne snart, og allerhelst inden jul, komme forbi med vores lejekontrakt. Vores. For vi sagde ja til lejligheden, og når klokken slår 12 nytårsaften, er den vores. Med hjælp fra mine fantastiske forældre, er indskuddet klaret, og ikke noget vi behøver at bekymre os om. Hvilket er rart når lejligheden prismæssigt er sat højere end prisen på min sjæl.

Jeg glæder mig så sindssygt meget til, at få nøglerne og låse døren op. Til at se vores navne på døren og starte et liv med hinanden, hvor vi endelig er rigtigt sammen som en familie.
Vi har allerede siddet og kigget IKEA’s hjemmeside igennem, og lavet en huskeliste over de møbler vi skal have købt. Deriblandt en seng! Det er så lækkert at vi får vores eget soveværelse. Nu har jeg ligesom også boet i en stue siden sommeren 2010, så det med at få et soveværelse er næsten som at vinde i lotto. ( Ja ja, næsten. )

Samtidig flytter vi jo også fra Preben, hvilket må siges at være på tide. Nu hvor han ikke selv forsvandt inden da. (Ja så er det sagt så pænt og så neutralt som jeg overhovedet kunne).

Men jeg er bare så glad. Det bliver så fantastisk, når alt er på plads, og vi er i vores nye hjem. Men fra nu af, og indtil vi når dertil, er det lidt pres. Der er mange praktiske ting der skal ordnes. Ikke mindst gruer jeg for at skille møbler ad, for så at samle dem igen. Det måtte godt bare ske automatisk…



kommentar

… Kender du det dér med, at man får tilbudt en lejlighed?

…. 3 værelser, moderniseret OG i Vanløse? Jeg gør.


Jeg er nok den gladeste person nord for Alperne lige pt. Skal se den imorgen tidlig før jeg siger JA, men ih der skal altså en del til før jeg siger nej. Kryds fingre for, at den er noget vi kan bruge! Så kan vi endelig flytte sammen, og Noah kan blive på sin skole. Det vil være helt vanvittigt lækkert at få den her julegave, selvom prisen er sat ligeså højt som min sjæl.



kommentar

Nyt nips.

Idag skulle Noah til børnefødselsdag, og da det var for langt hjemmefra til at jeg kunne nå hjem og slappe af, tog jeg på udflugt med mig selv. Her endte jeg i Waterfront i Hellerup, hvor jeg også satte mig og fik en dejlig kop kaffe. Og da jeg fik min skønne Pilea igår, måtte jeg lige ud og købe et par nye potter at plante stiklingerne i.

PA100007

Mormor-kop fra Normann Copenhagen samt messing-potte fra Bahne.

PA100008

Ja-hatten fra Bahne kunne jeg slet ikke stå for. 

PA100011

 

PA100012
Jeg er helt vild med min lejlighed nu. Den er så hyggelig og så fin. Havde den bare to værelser mere, så ville den være perfekt.



kommentar

Retroplanten: PILEA

Åh hvor har jeg sukket efter Pilea i meget meget lang tid. Ingen har haft dem – alle har talt om dem. Sådan er virkeligheden for mig (og sikkert mange af jer andre) der gerne vil have retro-ting i hjemmet. I det sekund Pilea fik stukket retro-kortet i hånden, har den været ultra-populær, og ikke til at opstøve.

Men idag, da jeg trængte til en pause fra min eksamenslæsning, tænkte jeg at jeg ville prøve at køre ud til et par forskellige blomsterforretninger i nærheden. Min veninde havde forleden skrevet til mig, at Pilea er alle steder på Frederiksberg (… Og så åbenbart ingen steder ud over dér – kan jeg konstatere!) så jeg mente det var et godt sted at starte. Lang historie kort (eller i virkeligheden var det aldrig en lang historie), jeg fandt min Pilea i den allerførste butik jeg henvendte mig i. Lige ved Frederiksberg Metro, ved siden af Change og Baresso – Bum! Og de har altså fået nye idag. De var igang med at blive sat på hylderne da jeg kom, og ekspedienten sagde at de altid har dem (bare en lille public service til andre retrohungrende godtfolk). Og nu har jeg virkelig meget Pilea. Kunne plante 5 stiklinger i andre potter med det samme, og der er flere på vej.

PA090004 PA090008 PA090012 PA090015Ps: Da jeg ikke umiddelbart har planer om at beklæde min lejlighed med Pilea, så sælger jeg mine stiklinger løbende til en 10’er. 



kommentar