Om instagramvenligt interiør og kage.

IMG_2917
Har den sødeste veninde, som kom på besøg forleden. Udover at være den bedste, fordi hun havde kage med (oven i købet én af de lækreste kager fra Lagkagehuset) så havde hun også fine eukalyptus-grene med. Hun har nemlig opdaget, at jeg er sådan lidt en interiør-freak på Instagram (… Jep, sådan en type jeg selv hader), så hun vurderede at jeg ville blive glad for dem, så jeg kunne tage gode billeder. Yes.

P4280007
P4280008
P4280006Så det gjorde jeg selvfølgelig. Nu har hun i øvrigt lagt sig med en grim influenza, så jeg går lige og venter på hvorvidt jeg arver noget eller ej:

Skærmbillede 2016-04-28 kl. 10.31.12



kommentar

Om ældre damer der ikke synes det er LOL når skrald ikke finsorteres godt nok.

IMG_2963

Denne seddel hang nede ved vores vaskekælder for et par måneder siden. Jeg skal nemlig sige jer, at vi er flyttet ind i en blok med en særdeles aktiv boligforening, eller skulle jeg sige – en enkelt aktiv kvinde i boligforeningen. Hun hedder Anne Grete og er tydeligvis dedikeret til, at skabe de bedste rammer som overhovedet muligt for os alle. Det synes jeg sådan set er sejt. Måden hun gør det på kan så diskuteres. Denne besked er et godt eksempel på, hvorfor. Men hun synes i hvert fald IKKE det er LOL.

Da vi lige var flyttet ind, havde vi ikke set pap-containerne (som i øvrigt også er placeret på bagsiden af skralde-skuret i gården, smart.), og havde derfor stillet noget pap ved siden af de øvrige containere. Hvad gjorde Anne Grete? Baksede begge papkasser tilbage i opgangen – og det skal sige at de var så store, at jeg selv kun kunne bære én ad gangen. Bare lige for at sætte et eksempel.

Her til morgen mødte jeg hende i opgangen – sød og køn ældre dame iøvrigt. Der holdes tilsyneladende møde nede i gården, og det bad hun mig om at finde tid at komme til.

UNDSKYLD ANNE GRETE! Men jeg er ligeglad med om vi maler stakittet hvidt, eller om der kommer hinkeruder. Jeg stoler på at du tager den rigtige beslutning på vores vegne. Så jeg bliver indenfor, i ly af regn og slud (i april, seriøst!?) og skammer mig til stadighed over, at jeg ikke fandt den pap-container før det var for sent.

Sincerely, 2. sal til højre. 



kommentar

5 typer jeg hader at elske på instagram

Untitled

1: Den autodidakte indretningsarkitekt. Det er gerne en kvinde. Hun har alt – og jeg mener alt – i mærkevarer og design. Det er ikke nødvendigvis en komfortabel sofa, men den er fra Hay, og så betyder kroniske rygsmerter ikke det store. Det er gerne det samme hjørne i hjemmet der bliver vist billeder af om og om igen. Det kunne være det minimalistiske køkken, hvor ingen maskiner eller andre remedier står fremme (naturligvis), eller det kan være skænken i stuen, som er fuld af det nyeste inden for lysestager, plakater og planter – og det gør altså ikke noget at billederne tages fra samme vinkel, eller blot bliver postet igen og igen (#regram eller #tbt om man vil). Så længe kommentaren man knytter til billedet handler om hvad man har lavet, hvad man skal lave, eller hvor meget hjemmebag man har bagt (i det skide køkken), så vil følgerne sikkert vildt gerne se det samme billede. Igen og igen. Og igen.
Jeg elsker bolig-profiler – jeg elsker nips, jeg elsker boligindretning og er selv god til at poste pæne, polerede billeder, uden nullermænd velsagtens, og gerne billeder af min fine skænk, taget fra samme vinkel så lidt af spisebordet og spisestolene kan ses. Jeg elsker inspirationen fra profilerne, men jeg kan seriøst godt blive træt af at glo på det køkken, altså. Det er pænt og der er ingen krummer, og ja du bager bare hele tiden. Og sikken nogle fine stole (fra Hay) Og du er meget speciel, enestående og ikke ligesom alle os andre der også har den skide Kay Bojesen abe eller Kubus stage. (Note til mig selv: Jeg skal huske at ønske mig den kubus-stage).

2: Den perfekte forælder. Altid (og jeg mener altid) leger barnet med pastelfarvet legetøj, og barnet roder ikke. Simpelthen. Og barnet spiser alt, undtagen søde sager og buræg altså. Det gør det perfekte barn jo ikke. Billederne der postes på den profil er rene, fine, og også gerne i et designhjem, hvor barnet måske sidder på et tæppe fra Hay, ja mon ikke barnet gør det, hvis altså ikke der er skruet lidt ned for ambitionerne, og tæppet er købt på ellos.dk. Her sidder barnet altså, med sit pastelfarvede tøj og legetøj – og er helt perfekt. Denne profil kan også godt finde på at prædike om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, når det kommer til opdragelse. Og det er også den perfekte forælder der både har tid til, barn, arbejde, cafébesøg, familiehygge, træning og ferier. Der er ingen stress – det hele er jo så perfekt. Du ved bare det hele er P E R F E K T når selv bland-selv-slik farvekoordineres med alt andet på billedet. Altså seriøst – du blander jo ikke kun rødt slik, vel? Og man kan godt servere det på noget andet, end Royal Copenhagen, just saying.
Gu er det ej perfekt det hele, men det er jo de færreste af os, der gider fortælle eller vise billeder af vores uperfekte liv. Mig selv inkluderet. En skovtur kan være meget sjovere at skrive om, hvis man undlader den del, hvor ungen måske ikke gad med, og derfor skreg hele vejen derud og tilbage igen. Og så er der altså bare heller ikke noget ved, at poste et billede af et rodet børneværelse. Rod er grimt, og vi gider ikke grimme ting.
Mind mig i øvrigt lige om, at jeg skal scanne ellos for gulvtæpper. Og tage nogle billeder af Noahs værelse når det er ryddet op.

3: Fitnesstypen: Det er sådan én jeg elsker at følge når jeg selv er motiveret, men ellers så hader jeg den faktisk lidt. Daglige billeder af sund, men oftest ensformigt mad, billeder af crosstrainere, løbebånd og vægte. Og gerne lige med bonussen: hvor mange kalorier er der forbrændt. Der bliver også fyret godt op under Endomondo , og der skal selvfølgelig dokumenteres hvor langt og hvor hurtigt der blev løbet. Og hvor mange kalorier der blev forbrændt. Der tages superfantastisk mange billeder af hvor perfekt kroppen er blevet, bevares den er yndig altså, og der sammenlignes gerne med hvordan man så ud før (hvis man da nogensinde har set anderledes ud). Det er også fitnesstypen der poster et billede af den mest fedtede burger nogensinde, ja ih hvor syndigt. Og selv et vaterpas ville mene at maven stadig står snorlige, til trods. For så sporty er den her type bare. Perfekt.
Ja ja, jeg sidder jo også bare her, tyk og burgerglad, og ville oprigtigt ønske at jeg ville elske fitness så meget, at jeg kunne være både lækker OG æde den burger. Du gør det godt, og jeg er i bund og grund vild med det. Men jeg gider ikke se dine muskler hver dag, altså.

4: Lidt-af-det-hele-typen: Her er simpelthen en totalt upoleret profil, der poster alt og intet, og der knyttes som regel heller ingen gode hashtags til. Det er den her profil der ikke har super mange følgere, for det er ikke pænt nok. Og perfekt nok. Her spyttes alt ud, hvad som helst faktisk, og der bruges ikke nødvendigvis filtre til at gøre billedet mere attraktivt. Bland-selv-slikket er ikke sorteret i farver og ja, måske er der ikke engang billeder af hvor perfekt hjemmet er. Det er lidt at sammenligne med et barn – der er ingen stopklods, og alle billeder er gode nok til instagram. Alle. Også de rystede.
Mere personligt bliver det faktisk ikke, vel? Det er bare også lidt kedeligt, for det hele er så. normalt. Og så Ikea-agtigt. Sagde damen hvis stue er som snydt ud af et Ikea-katalog, men nok om det.

5: Kendisserne: De læner sig oftest op af lidt-af-det-hele-typerne. Forskellen er bare, at de jo er kendte, og derfor er alt de poster jo vildt interessant. Det er nemlig bare så spændende at følge med hos en kendt, så det gør slet ikke noget hvis alle billederne er kedelige, dårlige eller rystede. Her skal vi andre helt klart kæmpe lidt mere for det end de skal. Det bliver kun endnu mere spændende hvis det er en reality-stjerne (som man kalder dem….) for det foregår som regel ikke uden dramatik. Fie Laursen er et udmærket eksempel.
Her er mit elske-hade-forhold dog meget specifikt. Jeg følger dog flere kendisser jeg ikke kan lide, end kendisser jeg kan lide. Det er er bare rart med et selvtillidsboost, hver gang én eller anden tumpe dukker op i mit feed. Mind mig lige om, at jeg skal følge Fie Laursen.

Jeg er en god kombi af alle typer, måske lige med kendissen som undtagelse. Hvilken type er du?

Overspringshandling #18

P4080116Ja man skulle da næsten skamme sig, hvis man ikke lige benyttede lejligheden til at jamme  lidt med youtube (Let it gooooooo, iøvrigt.) under rengøringen. (Efter jeg har omplantet OG snakket med mine pilea’er, som iøvrigt ikke er døde endnu. What are the odds). Har handlet ind ad flere (LÆS: mange) omgange, er begyndt på ny serie på Netflix, og drukket så meget kaffe, at jeg Ikke. Kan. Sidde. Stille.

Fik forresten købt sukkulent – mine øjne kan klare tilværelsen.

IMG_2768PS: Bare rolig mor, min opgave er færdig.



kommentar

Velkommen indenfor.

Vi er efterhånden ved at være godt på plads, i vores nye hjem. Det er så fedt at det er vores, alle tre. Noah har overhovedet ikke ladet sig mærke af, at vi er flyttet. Han er simpelthen så cool, tager det hele så pænt og er vildt glad for sit seje værelse, og for at Jon kommer hjem hver dag, og er hos os.

P3260116

P3260158

P3260161

P3260163

P3260167

P3260169

P3260173

P3260174

P3260175

P3260176

P3260177

P3260179

P3260183

P3260189

Older posts