3 måneder gammel.

Jeg synes tiden går alt alt for hurtigt. Lige så meget som jeg elsker at se Samuel lære nye ting, og vokse sig stor og stærk, lige så svært er det, at tiden forsvinder inden jeg når at se mig om.

Men nu er han blevet tre måneder. Det betyder, at han er blevet vaccineret første gang – og av mit hjerte i øvrigt. Jeg kan godt huske, at det ikke var sjovt dengang med Noah, og jeg mener også at den første vaccination blev givet, imens Noah sad hos sin far, og jeg bed negle et par meter væk. Men føj altså! Selvom det jo er det rigtige at gøre, så er det ikke en rar følelse inden i, når ens lille tykke baby stikker i et hyl fordi der bliver påført smerte, omend den jo er nødvendig. Det tror jeg de fleste forældre vil give mig ret i. Han klarede det ellers flot. Flottere end mig, der ellers efter første stik fik ros af sygeplejersken for at tage det pænt. Efter det sidste stik, tror jeg faktisk jeg havde flere tårer i øjnene, end Samuel, selvom han heller ikke var helt tilfreds. Men altså, det gode ved de helt små babyer, er jo at det hurtigt er glemt igen. Så sygeplejersken fik store smil da vi gik. Også fra mig. Samuel klarer det stadig godt efter vaccinen. Ingen feber, dog lidt mere pyller. Så han har hængt lidt ekstra på mig de sidste par dage.

skaermbillede-2017-11-26-kl-07-35-11
Ellers har vi haft et forløb hos kiropraktoren henover de seneste par uger. Og det har været fantastisk (… og dyrt). Samuel gik fra at ligge helt fladt på maven, og nægte at løfte hovedet, til at kunne løfte hovedet super flot, på bare et par uger. Det skete lidt fra den ene dag til den anden. Han var låst i både nakke, ryg og bækken. Så der var noget at arbejde med, og vi går stadig til kiropraktor én gang om ugen. Hvis man overvejer det, men lige mangler den sidste tro på at det virker, så vil jeg bare sige at det er helt vildt så god effekt Samuel har haft af det! De første behandlinger gjorde ikke den store forskel – synligt for os i hvert fald, men efter 3. behandling skete der SÅ meget. Så jeg kan kun anbefale kiropraktoren, og Jon og jeg har faktisk aftalt at den fremtidige lillesøster (som helt sikkert også bliver en dejlig lillebror), skal forbi kiropraktoren til tjek, lige så snart hun (… han) er født. Samuels baghoved var også meget skævt, men det er langsomt ved at blive rettet, både ved hjælp af behandlingen, og de “lektier” vi har fået med hjem af kiropraktoren. Ej, men det er bare så godt. Alle pengene værd!

pb250194

Han er stadig bare verdens gladeste og nemmeste baby, og det er sjovt som han viser mere og mere personlighed. Han snakker ekstremt meget – det siger både sundhedsplejersken, og sygeplejersken der stak ham (STAK HAM, onde dame!!!!). De var begge ret vilde med, hvor meget han har at fortælle. Men han snakker altså også hele tiden. Og der kommer nye lyde nærmest hver dag.

Han elsker Bamse (fra Bamse & Kylling), nok mest på grund af den flotte farve han har. Han går helt banjo når han skal skiftes, fordi Bamse hænger oven over ham. Det er noget af et cirkus hvis det er en lorteble vi skal skifte, men han er bare så glad for det stykke legetøj, så vi må tage de roterende lemmer under bleskift med.

Igår kom det første rigtige grin. Han lå ved sit legetøj, og spiste Kyllings ben, og et hjørne af sin dyne, så jeg kiggede på ham og sagde: “Duuuuuu’ en fjollerøøøøv'”. Og det var bare mega sjovt. Ja jeg tænker da også du skraldgriner, ikke? Det kunne jeg så gentage et par hundrede gange, og han grinte hver gang. Det går lige i hjertet. Og jeg fik det på video!

skaermbillede-2017-11-26-kl-07-43-47

Noah er stadig helt tosset med sin lillebror. Det er virkelig dejligt, at selvom han pludselig ikke er enebarn herhjemme, at han så bare nyder at skulle dele opmærksomheden. Altså, jeg er da sikker på at han godt kan være lidt træt af, at vi ikke altid lige kan være der med det samme han har brug for noget, men han elsker Samuel så meget, og taler jævnligt om hvor fantastisk det er at vi har fået ham. Og Samuel er også meget glad for sin søde storebror. Der gives store smil og spjæt når storebror dukker op i synsfeltet. De skal nok få meget sjov og ballade ud af hinanden, engang i fremtiden.

img_5871

Han sover stadig igennem, hvilket er fuldstændig vildt. Det er kun hvis han sover hos mig, at han vågner og vil have mad, og så udover det skal have sutten en 8-900 gange. Vi vækker nok bare hinanden hele tiden, for ingen af os sover særlig godt sammen (desværre, for nøj det er hyggeligt). Han får lov at falde i søvn hos mig i vores seng hver aften, og når han så sover, rykker jeg ham over i vuggen hvor han sover videre. Jeg er godt nok oppe og give sut ind i mellem, men det er intet i forhold til hvis han ligger hos mig. Så vi kan ikke klage over søvnmangel herhjemme. Han sover 14-17 timer i døgnet. Det eneste der kan være lidt svært ift. hans dejlige nattesøvn, er jo så at al maden skal indtages i dagtimerne, så det bliver ikke hver 3. time han sådan konsekvent spiser, og vi kan derfor ikke helt regne med hvornår han er sulten igen efter seneste måltid. Det er blevet til et par skrigture og et par kampsvedende forældre, hvis vi har været ovre efter Noah, og Samuel så er blevet sulten kort tid efter han har spist. Løsningen må nok være at vi må have en flaske med altid. Bare sådan for en sikkerheds skyld.

Og så slutter jeg lige af med et billede af hans fødder. Fordi, helt ærligt de er nuttede (og sure, men det kan jeg godt se igennem fingrene med).

pb250222



kommentar

At være mor til to.

Jeg tror de fleste mødre med et barn, vil give mig ret i at det kan være rigtig svært at forestille sig, hvordan det er når det eksisterende barn pludselig skal dele sin mor og far med en ny baby. Den dér dårlige mor-samvittighed ved altid hvilke knapper den skal trykke på, og jeg tror ikke jeg har oplevet én eneste kommende mor til to, der ikke har været bekymret for, om den store nu vil få nok opmærksomhed – og om man overhovedet kan elske barn nummer to lige så meget.

Det med at elske det næste barn lige så meget, det var jeg egentlig aldrig et sekund i tvivl om, at jeg nok skulle kunne (hvilket så også gav mig dårlig samvittighed – for jeg har aldrig mødt andre der har haft det sådan). Men det med at give Noah den samme opmærksomhed, det fyldte ekstremt meget i mig under graviditeten – og gør det stadig. Han har trods alt været enebarn i ni år, og er så stor og kan så mange ting selv, at hans behov hurtigt ville kunne drukne i: “han kan jo godt selv“. Han skal selvfølgelig vænne sig til at dele med lillebror, men han skal jo ikke glemmes fordi han er så stor og så selvhjulpen. Men virkeligheden er også bare, at nej – han får ikke samme opmærksomhed, for nu er der altså to børn. Til gengæld vokser Samuel jo også op som lillebror, så han får heller ikke den opmærksomhed som Noah har fået i ni år. Eller jo, på nuværende tidspunkt får han jo en helvedes masse opmærksomhed, men han er jo også en baby, og der skal de basale behov jo helst opfyldes 10 minutter før han selv opdager, at der er noget han mangler. Men ellers så skal han jo også dele sin mor og far.

Men udover det, så er det altså en kæmpe gave at have to børn (og helt sikkert også flere – jeg vender lige tilbage når jeg engang ved det med sikkerhed). Nu ved jeg jo ikke hvordan det er at få børn tæt på hinanden, men jeg nyder virkelig min store dreng og min lille baby. De har allerede noget helt særligt sammen, og Noah elsker at passe på sin lillebror. Det betyder, at hvis jeg er alene med drengene, ja jeg så kan jeg stadig lave mad eller vaske tøj, for Noah sidder gerne og snakker med Samuel imens. Og selvom aldersforskellen er stor, så kan jeg se at de to har en helt særlig dynamik sammen – noget vi voksne ikke kan blande os i. Hvis Samuel kan høre Noah, så er det meget tydeligt at han leder efter ham. Hele hovedet kører rundt, og de smil storebror får, dem får jeg bestemt ikke. Så indtil videre er det ingen sag, at være alene med drengene, for Noah nyder at hjælpe – og Samuel er ikke en besværlig klient at arbejde med heller.

Det er selvfølgelig også svært ind i mellem, at skulle være der for dem begge. Lige nu har Noah efterårsferie og er hjemme med Samuel og jeg, og jeg kan da godt mærke forskel. Lige så snart Samuel sover, så skal jeg jo være noget for Noah, og det efterlader meget lidt tid til at være mig. Så når Jon kommer hjem, er jeg virkelig træt. Dog har jeg jo to fantastiske drenge. Noah der oftest gerne klarer det praktiske selv, og Samuel der indtil videre er verdens nemmeste baby. Jeg har det ikke hårdt – det ved jeg! Men træt, det bliver jeg nu stadig.

Jeg tror i øvrigt, at det har givet Noah noget helt særligt, at han var med til fødslen. Det var jo et stort ønske for ham, og det tænker jeg også har været med til, at danne et særligt bånd hos dem.

Mine to drenge, som jeg elsker lige højt. På hver sin måde, men med en lige så stor og ubeskrivelig kærlighed.

img_4223

pa160021

 



kommentar

10 ting man gør som nybagt mor.

Bruger sin baby som levende tallerken. En baby kan godt hænge i armene på sin mor, og sådan en mor bliver sommetider sulten. På et tidspunkt, ja så går det bare op for mor, at hun er nødt til at spise. Og så fungerer en baby altså glimrende som tallerken, og krummerne rammer derfor ikke gulv eller sofa. Kun baby.

Skider for åben dør. Ind i mellem, så vil ens tarmsystem skide på (ha!), at baby ikke vil have at man går fra den. Og så må man være kreativ. At skide for åben dør og samtidig snakke med sin baby, det giver i hvert fald 30 sekunder til at få styr på sagerne inden baby reelt opdager, at man er gået på toilettet. Ved hysterisk baby og akut behov for blæretømning, så kan to arme vokse til i hvert fald fire – og man kan mestre et toiletbesøg med en baby på armen. Det anbefales dog ikke hvis man skal mere end at tisse.

Finder ekstremt stor glæde i en lorteble. Ja. Dette gælder måske særligt mødre til små babyer med mavekneb. Hold nu op, det er lige så man bliver rørt til tårer, når baby bliver højrød i ansigtet, og presser som man selv gjorde da man pressede baby ud. Det bliver ikke smukkere. Og så skal indholdet i bleen jo også lige holdes øje med.

– Apropos at holde øje, så holder man øje med hvor meget baby spiser, skider og sover. Er man total pro, så bruger man en app til at skrive det hele ned. Og der går sport i den. Det kan i øvrigt også være meget rart når man bliver vækket, helt beløjet, om natten og ikke engang kan huske sit eget navn, at man så lige kan slå op i arkiverne, og se hvornår baby sidst fik mad.

– Tager ekstremt mange billeder af baby, og deler dem på de sociale medier. Men baby er sgu så sød, og alle skal se hvor vidunderlig en skabning den er. Det med at begrænse sig, ses sjældent hos nybagte mødre – og helt generelt hos forældre. Medmindre de hårdnakket står ved slet ikke at vise deres børn frem online. Og så er der faktisk en chance for at deres familie, venner og bekendte ligefrem mangler at se billeder af ynglet.

– Googler alt. Alt. Dagligt er man nødt til lige at vurdere om man har ødelagt sin baby. Og der er heste-nettets debatter som regel gode. Er det normalt at baby sover konstant? Hvordan får man en forstoppet baby til at skide, og findes der andre derude, der skider for åben dør? Spørgsmålene er mange.

Drikker kold kaffe. Det er nærmest ligegyldigt hvor nem baby er. Kaffe er koldt i barselsland. Mindst lunkent i hvert fald. Hvilket jo nok er meget godt, når man bruger baby som levende tallerken.

– Vasker tøj. Mere eller mindre konstant. For babyer har nemlig helt styr på hvornår du lige har vasket. Og baby vil derfor målrettet gå efter at tisse igennem eller gylpe på samtlige dyner og tæpper lige når du tror du har styr på det. Ligesom den også vil gylpe, sådan rigtig bræk-gylpe, ned ad sine mange dobbelthager, når den ligger på puslebordet, svøbt i et håndklæde efter et dejligt bad. Forfra mor. Forfra. Og baby topper den også gerne med at gylpe ned ad mor.

– Skulle det ske at du kommer ud at handle uden baby, så tager du dig selv i at vugge indkøbsvognen roligt frem og tilbage, så baby ikke vågner. Det er simpelthen blevet så inkorporeret i dine arme og din krop, at du umuligt kan stå stille imens du stirrer ned i køledisken, og leder efter det der er nemmest og hurtigst at tilberede til aften.

– Man jonglerer med tusind ting, og man opdager at man faktisk kan nærmest alt med en baby på armen. Der var det med at bruge baby som levende tallerken, og at tisse med baby. Men man kan også lave mad, sætte vasketøj over, lægge makeup, skrive sms’er, varme flasker, handle ind og gøre rent. Måske ikke i samme tempo som normalt, men man kan gøre det.

Kan du huske din barsel, og hvad der kendetegnede den?

picmonkey-collage-14
Vil du læse min hjemmefødselsberetning, kan du finde den her. Og hvis du vil have helt styr på do’s and dont’s omkring hvad man må sige til gravide, kan du læse dette indlæg og blive meget klogere.



kommentar

En lille tyk og vågen baby.

Samuel er nu syv uger gammel, og har nu flere dobbelthager. Man skal faktisk til at gøre en indsats for at komme ind bag dem alle og “gøre rent”. Dejligt, nu hvor vi havde en opstart med for stort vægttab og gulsot. Han er mega rundhovedet og der kommer langsomt gode elastikker. Det bliver ikke meget bedre.

pa120074Alt går stadig godt. Han er begyndt at være langt mere vågen om dagen, så jeg skal lige indstille mig på at jeg ikke lige altid kan nå det hele, og ikke altid være lige så overskudsagtig som hidtil. Han er nu stadig nem altså. Selv når jeg synes jeg har det lidt hårdt, så har jeg det nemt. Og jeg nyder det, for det kan jo vælte fra den ene dag til den anden. Han har da også lige haft tre dage i rap hvor han sov 20-minutters lure om dagen, og så er han altså ikke så hyggelig at være sammen med. Fint nok at han er vågen, men han er nu altså sjovest når han er vågen og frisk, og ikke vågen og mega træt.

pa120121Noah er stadig virkelig glad for sin lillebror. Intet nyt under solen. Han har det også lidt nemmere, lader det til, end han havde i det første stykke tid. Men der kæmpede vi jo også med uduelige patter og vægttab, så fokus var ekstremt meget på Samuels trivsel. Nu fylder de begge lige meget – på hver deres måde. Jeg har jo lidt den holdning, at det ikke kun er Noah der skal lære at være storebror. Samuel skal også lære, at han er lillebror. Han er ikke enebarn, så ind i mellem, så må han vente lidt. Ja i det omfang det nu kan lade sig gøre for en lille størrelse som ham. Men når Jon er på arbejde og jeg er alene med drengene, så nytter det ikke noget at jeg kun er noget for Samuel, og Noah så bare må vente. Og det går egentlig ret fint. Som sagt, så er Samuel bare rigtig nem, og kan fint ligge og pludre med mine planter eller med sit legetøj, imens jeg laver aftensmad. Jeg overvejer dog at ønske mig en højstol med spædbarndsindsats til ham til jul, så han kan komme med i køkkenet til den tid. Han bliver jo ikke ved med at være tilfreds med at konversere med planter. Formodentlig. Forhåbentlig.

pa130203Ellers øver vi hovedløft. Det går sådan ca. sådan som på billedet. Han har det herligt når han ligger helt fladt, og ikke løfter hovedet. Hvis du følger med på instagram, vil du også se, at der efterhånden er en del af disse billeder. Jeg overvejer at købe kyllingen fra bObles. Bare for at hjælpe ham lidt på vej. Hvis du har erfaring med den, så skriv endelig om det virker. 299kr er sgu alligevel også en sjat at sende afsted, nu hvor ungen jo nok skal lære det uden. Det er i hvert fald ikke en bekymring, for det er jo alligevel knap så ofte at vi møder andre voksne mennesker, som aldrig lærte det. Men det kunne måske motivere ham til at kigge op, fremfor at falde i søvn når han ligger helt fladt. Men skyd løs – virker det med bObles?

pa130181Selv har jeg det godt. Min krop er sig selv igen, sådan nogenlunde. Jeg kan godt mærke at vores trilleture ikke er så lange endnu, men jeg kan gå længere og længere distancer for hver gang, og det skal nok blive rigtig fint. Udover det, så vejer jeg et par kilo mindre end før jeg blev gravid. Og min mave ligner en punkteret badebold – akkurat som før. Alt er som det plejer.

pa130165

 



kommentar

1 måned.

p1010095

Igår blev den her lille bassetrold en hel måned – jeg synes det er gået stærkt, men samtidig føles det som om han har været her for evigt.

Jeg jinxer det jo nok når jeg skriver det ned, for det er jo en regel, men han er virkelig en nem og mild baby. Jo jo, han skal skam nok sige hvor skabet skal stå, hvis vi ikke stiller det korrekt i tide. Men ellers er han simpelthen så nem at have med at gøre. Det var Noah også langt henad vejen, men han sov knap så meget, og var meget svær at få til at falde til ro (… og så var jeg måske heller ikke selv helt så rolig og overskudsagtig som idag). Så jeg sidder ind i mellem og kigger på Samuel, og tænker om babyer nu skal sove så meget – og så længe. Men han trives jo, og er også mere og mere vågen ad gangen. Jeg er bare ikke vant til babyer der kan sove 3-6 timer. Ja, for han tog lige en lur på 6(!) timer igår aftes fra 20-2. Jeg håber det varer ved, og at han måske kan rykke den til efter nat-bajeren, så jeg også får sovet så meget. Jeg er ikke lige klar på at gå i seng klokken 20 nemlig. Det brugte jeg en stor del af min graviditet på.

p1010105

Jeg er blevet mere og mere fortrolig med barnevogn og Samuels rytme, så vi er stort set ude at gå hver dag – dog altid med en lun bajer i bagagen, for uanset hvor meget jeg har fodret ham af inden, så kan han godt lide at overraske mig på vores gåture, og være sulten midt i det hele. Det er sådan en lille sjov leg han leger. Det griner vi meget af, ham og jeg.

Jer der følger mig på Instagram, har nok også opdaget at jeg er ude i en seriøs omgang babyspam for tiden. Jeg kan simpelthen ikke styre det. Det er med dårlig samvittighed jeg uploader billeder efterhånden, for jeg kan sgu godt forstå hvis folk er trætte af at glo på mine babybilleder. Men så alligevel ikke, for han er jo så smuk og vidunderlig – hvilket også altid er det jeg kommer frem til, lige inden jeg trykker “del”, og smider billedet op alligevel. Men altså, jeg kan godt se at det kammer lidt over. Det kan jeg godt. Jeg er bare ikke klar til at skrue ned for det endnu. Og det bliver jeg nok ikke før han selv siger fra over for fotografen her. Sådan var det i hvert fald med Noah. Han gider det ikke rigtig mere, det med at få taget billeder. Det er så alligevel ikke altid jeg hører efter. Jeg er jo hans mor.

p1010134

Nå, men nem baby. Han sover godt, spiser godt og skider nogenlunde. Der er stadig en smule mavekneb – men ikke så slemt som i sidste uge. Men vi giver ham også en smule kamillete (jo man må godt, og nej jeg vil ikke høre dine argumenter for hvorfor man ikke må), og nogle lune bade når det gør lidt ondt på ham. Det plejer at berolige ham godt, og måske endda få ham til at falde godt i søvn, hvis maven gør det svært at finde ro. Alt i alt er han bare det dejligste, ligesom sin storebror.

 



kommentar

Older posts