Budapest 2.

Budapest 3.

Så er vi landet i lejligheden i Danmark igen, og hvor vi for et døgn siden sad og spiste sen frokost på en italiener på gågaden i Budapest, så sidder vi nu helt smadrede og venter på, at pizzamanden ringer på døren i vores lille 3’er i Vanløse.

3. dag var en dag der startede lidt stramt ud, men som heldigvis endte lykkeligt. Dagen stod på tung heldagsregn, og så var gode råd altså dyre. Vi havde ingen paraplyer med hjemmefra, da de var for lange til at være i kufferterne, så vi måtte købe os fra det, i en lille souvenir-biks på torvet ved Mathiaskirken. Som altid var det billigt, men denne gang fulgtes kvalitet og pris desværre ad, og jeg måtte under en time efter købet, smide den i skraldespanden. Vi havde dog planlagt at skulle til Pest, både for kagens skyld, men også for lidt sidste-gangs-shopping. Så ud i regnen måtte vi.

Gerbeaud, det lille fine konditori på Vörösmarty Square, havde vi hørt meget godt om, og det måtte vi selvfølgelig prøve. Det er et rigtig fint sted, med et stort udvalg af både mad og kager. Der er en kagemontre, og et par montre med chokolader, og ellers kan man bestille fra deres menukort, hvilket vi gjorde. Det smagte dejligt, men vi fortryder begge, at vi ikke udpegede nogle af kagerne i montren, da det der findes i menukortene, læner sig mere opad desserter, og det bliver hurtigt vammelt. Jeg, eksempelvis, fik en kaloriebombe bestående af: chokoladeis,vanilleis, vanillecreme, flødeskum, chokoladesovs, karamelsovs, choko-macaron og spongecake. Jeg nåede ikke halvvejs, før jeg havde nået mit kvalme-maks, og er jeg er ellers noget hårdfør. Dog fik vi et par skønne smoothies til, som let gled ned. Gerbeaud er hyggeligt, men prøv i stedet kagerne i montren, fremfor at udpege noget i menukortene. Jeg tror vi var gået derfra med en bedre oplevelse, hvis vi havde gjort sådan. Det er iøvrigt også billigt at spise hos Gerbeaud.

Lækre kager i montren hos Gerbeaud

Lækre kager i montren hos Gerbeaud

Vores desserter. Super lækre, men alt for meget.

Vores desserter. Super lækre, men alt for meget. Smoothies til gengæld, var rigtig gode.

Efterfølgende gik vi ud og købte lidt tøj, både til Noah, Jon og mig, og derefter var det simpelthen blevet så vådt og så koldt, at vi måtte tilbage til hotellet. Mine sko var våde, så det var mine sokker og mine fødder også. Og regnen blev værre og værre. På det tidspunkt var humøret ikke det bedste, og turen hjem var lang.

Da vi kom hjem, ville jeg prøve én af de kjoler jeg havde købt, og da opdagede jeg, at ekspedienten ikke havde fjernet alarmen. Så dér sad vi. I Buda på vores varme (og ikke mindst tørre) hotelværelse, lige kommet ud af al det våde tøj, og så var vi nødt til at skulle tilbage igen. I silende regn. Jeg tog mig lige et karbad, for altså… Hvem får det ikke bedre af et karbad?

img_0123

Derefter satte vi igen kursen mod Pest. Og det endte med at blive helt fint, for alarmen blev fjernet uden problemer, og vi fandt den lille italiener på gågaden, at spise sen frokost på. Det regnede stadig, men dog en del mindre, og julemarkedet sendte dejlige jule-vibes ud, med live musik og en duft af gløgg og vafler, der bredte sig langt ned ad gågaden. Så hvor vi tidligere følte, at vores sidste dag blev spoleret, og hvor vi troede vores sidste tid i Pest skulle være ærgerlig, så glemte den gode ekspedient at fjerne alarmen, og således måtte vi tilbage, hvilket gav os chancen for at sige et ordentligt farvel.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Julemarked på Vörösmarty Square

Lækker sen frokost hos Pasta E Basta

Lækker sen frokost hos Pasta E Basta

Da vi havde inhaleret det sidste Pest (…), drog vi atter mod vores hotel, hvor vi noget udmattede, måtte tage os en lille lur, inden vi skulle ud at spise.

img_0137

Bare for at give jer en idé om, hvor stort vores værelse var.

Vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi igen ville besøge Jamie’s Italian. Ingen af os havde et større behov for at udforske de ungarske specialiteter yderligere – mest fordi ingen af os havde særligt lyst til hverken gåselever eller foie gras, så vi ville hellere gå på Jamie’s, som iøvrigt meget belejligt lå 200 meter fra vores hotel. Jeg kan klart anbefale Jamie’s. Der er meget hyggeligt, og personalet er ufatteligt søde. Og maden er god. Især deres skinny fries er helt vildt lækre. Men allermest er det bare hele stemningen der gør, at jeg klart kan anbefale, at man tager et smut forbi restauranten, som ligger ved Mathiaskirken.

Ultimate Garlic Bread

Ultimate Garlic Bread

Italian Steak & Rainbow Slaw

Italian Steak & Rainbow Slaw

Skinny fries

Skinny fries

Da vi havde hygget dér i et par timer, gik vi en sidste gang forbi Fiskerbastionen, for at nyde synet af det oplyste Pest og Donau, og derefter tog vi tilbage til hotellet, hvor vi hurtigt gik kold.

Det har været en helt fantastisk tur, og hvis man ikke har været i Budapest, så skylder man sig selv at tage derned. Vi ved, at vi vender tilbage en dag. Det er absolut ikke sidste gang, vi vil tage Kabelbanen ned ad bakken, og gå over Kædebroen og nyde bylivet i Pest. Og jeg er ret sikker på, at vi også gerne besøger samme hotel igen, i det rolige og meget smukke Buda.

skaermbillede-2016-11-13-kl-18-22-50

 



kommentar

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Budapest 2.