Nyt nips.

Bobler af lykke!

Så fik jeg lige den første eksamen som sygeplejestuderende overstået! Endda med en superflot karakter.
Jeg har været et decideret nervevrag denne gang, for det var en eksamen uden hverken forberedelsestid eller notepapir at støtte sig op af. Værsgo at redegør for hele 1. moduls pensum! Det har været et par uger med eksplosiv skidepine og små angstanfald, hold nu kæft jeg har været ude at skide (både bogstaveligt og billedligt talt altså). Har nærmest boet på skolen, og siddet og terpet løs med nogle af pigerne fra mit studie, og jeg har næsten ikke set Noah. Men jeg ved så også udmærket, at havde jeg ikke terpet løs og gået all in, så var jeg ikke gået ud med den fine karakter – og den viden det har givet mig. Så det har været godt givet ud, omend jeg er tæsketræt nu – men på den der måde hvor jeg ikke kan sove, men kun kan sidde og smile som var jeg en forelsket lalleglad idiot. Jeg er SÅ glad. Det skulle være den ondeste eksamen på hele studiet (… Jeg tror på det fordi det ikke kun er studerende der har sagt det, men faktisk også mine lærere), så det er så fedt at kunne krydse den af listen. Nu er der kun 13 eksamener til, at jeg er sygeplejerske. Det er pludselig kommet meget tæt på, på en eller anden måde. Det er nok lidt skørt, men jeg tror virkelig bare at jeg har tænkt, at når den her eksamen er klaret, så kører det. Så er jeg rigtigt igang, for nu har jeg bevist over for mig selv at JEG KAN! Det er en profession som jeg altid har set vanvittigt meget op til, så jeg er bare endnu mere stolt nu, hvor jeg faktisk har overstået en eksamen på studiet. Det hele blev måske lidt mere virkeligt nu! Jeg kan finde ud af det, og jeg elsker det. Det er vanvittigt spændende (selv anatomi og fysiologi, som jeg ellers fik lidt brækfornemmelser af i starten -det er nok mit yndlingsfag nu!)

Igår aftes blev brugt med nogle af pigerne fra klassen, og lidt øl. Men nu – nu er jeg mor igen. Og idag skal jeg i zoo med Noah, som iøvrigt får en pjækkedag med sin mor i næste uge hvor vi skal i biffen og ud at spise. Jeg glæder mig til at kunne være mor igen, og ikke bare en temperamentsfuld, panisk, ynkende studerende. Jeg klarede det, og jeg skal være sygeplejerske!

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt nips.