9 år.

Any day now!

img_2571
Nu kan lillebror faktisk melde sin ankomst hvornår det skulle være. Ikke at jeg føler han er lige på trapperne, men det kan jo gå i gang fra det ene øjeblik til det andet. Jeg har det egentlig fint med tanken om, at han lige bliver i maven frem til termin om knap 2 uger, men jeg ser helst ikke at jeg går alt for meget over. Og det er egentlig ikke af ren og skær utålmodighed, men fordi jo længere jeg går over, jo mere kommer jeg i fare for at miste min hjemmefødsel. Og det kan jeg faktisk godt mærke spøger lidt, selvom jeg nu egentlig sagtens kan forestille mig en god og rar fødsel på et hospital (… har jo ligesom prøvet det før). Det ville bare være så ærgerligt, ikke engang at få lov at prøve hjemme først.

Min krop er så træt og så øm, og jeg kan godt mærke, at dagene er lange efterhånden. Enten vågner jeg op, bare for at falde i søvn igen – eller også vågner jeg op og har ekstremt stort behov for at gøre rent. Så bliver det jo ligesom gjort kan man sige. Havde samme rengøringsflip dengang jeg ventede Noah. Da blev vi så bare overraskede med en kæmpe vandskade i vores lejlighed, så det hele var totalt spild. Det sørgede kloakvand i alle rum lidt for. Og Noahs første uger foregik på hospitalet og i overboernes lejlighed imens de var på ferie. Jeg håber lidt at denne omgang rengøringsvanvid i det mindste betyder, at her er pænt og rart når lillebror vil ud. Han er jo nok ligeglad, men jeg forestiller mig at jeg selv vil være ret glad for, at her ikke er alt for støvet og beskidt lige når jeg har født.

Men altså, jeg har det jo i grunden godt. Den sidste måneds graviditet er jo bare lidt en tør bitch, og jeg isolerer mig mere og mere, og tankerne omkring fødslen fylder efterhånden en del. Mentalt og fysisk begynder jeg at indstille mig på, at skide den kummefryser inden længe. Jeg glæder mig helt vildt. Og er også sådan lidt: “Hvorfor helvede gør du det her igen din idiot!?” Ikke bare det der med at føde (… for av!), men også det dér med at få et barn mere. Det er heldigt at de er så søde. Jon og jeg er begge enige om, at lillebror vildt gerne lige må vente med at melde sin ankomst. Bare lige lidt. Men mon ikke jeg rammer muren af utålmodighed inden længe. Så sjovt er det sgu heller ikke at skulle løfte maven hver gang jeg vender mig i sengen, eller tørre mig bagi med vådservietter. For ikke at tale om, hvor dyrt mit forbrug af Balancid efterhånden er. Og at lillebror headbanger min blære hver gang jeg skal tisse, så de få dråber det som regel drejer sig om, nærmest sprutter ned i kummen, og jeg får et kæmpe chok. Jeg kaster også næsten op når jeg skal have bukser på, for jeg kan fanme ikke nå ned til fødderne, og mine fødder kan ikke nå op til mine arme. Ja de kan ikke engang rigtig mødes på midten mere. Og så er mine plukveer begyndt at kræve tungt åndedræt og små udråb som: “fuck”, “puha” og “ej nej nej”.



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 år.