OTTE ÅR

A thousand years

Nu har vi ramt søndag, og jeg sidder i min lænestol, helt blæst bagover af træthed. Men allermest er jeg blæst bagover af kærlighed. Kærlighed til to mennesker, der igår gav hinanden et rungende JA til det smukkeste bryllup man overhovedet kunne forestille sig (Virkelig. Det var ren Kronprins Frederik og Mary Donaldson, ja for de af jer der husker den omgang).

Kender man mig bare en lille smule, vil man være klar over, at jeg er sådan en anti-romantiker, der faktisk mest af alt får gang i min brækrefleks når folk er for søde. Men med de to her, der bare efter at have kendt hinanden i 7 år (sådan ca) stadig er så forelskede og så perfekte sammen, at enhver Disney-film i virkeligheden godt kan pakke sammen og gå hjem, så kan jeg altså ikke undgå at blive rørt, glad, nærmest forelsket i deres forelskelse og faktisk helt uden at smage opkast i munden. Der har altid været noget særligt magisk over deres kærlighed, og igår var ingen undtagelse. Gid festen kunne vare evigt. Men på en eller anden måde så ved jeg, at med de to så er det lige præcis dét den gør.


Og så greb jeg i øvrigt buketten. Eller. Den ramte gulvet, jeg skubbede modstander væk (… som vist egentlig nok havde buketten lidt før mig, meeen), og lagde mig oven på buketten. Og nu står den så fint her hos mig, og minder mig om hvor fantastiske mennesker jeg har i mit liv. Dem har jeg heldigvis mange af. Men de her to, de har en helt særlig plads, og er nogle af de få der formår at gøre mig blød i knæene, omfavne romantikken, kærligheden og livet på en lidt mere Disney-agtig facon, end havnearbejderen her ellers er vant til.

Tillykke med jeres fine fine fine, smukke, vidunderlige, dejlige, fantastiske, romantiske, ovenud perfekte, helt oppe i skyerne, eventyr-agtige, kærligheds-fyldte bryllup. Og tak fordi vi fik lov at være en del af jeres dag og aften. Det betyder mere end i tror.

IMG_3712



kommentar

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OTTE ÅR